Daniela Fraser og jeg vil have et nyt ord ind i sproget.
En af vores dygtigste kosmetologer, Daniela Fraser/Complete Me, skrev til mig efter teksten HER, at hun var glad for, at jeg brugte ordet okklusion, og at det ville hun gerne have optaget i sproget. Enig. Mig selv inklusive har vi skønskrivere en tendens til at lege med ord og glemme, at der faktisk er en korrekt faglig betegnelse. Som for eksempel okklusion.
Det er en metode, der er meget ældre end den okklusion, som læger har brugt ved behandling af hudsygdomme og som i dag hyppigt anvendes ved sportskader. Det er en erfaring overleveret gennem århundreder. At lægge omslag og kompresser har været brugt kloden rundt for at behandle alt fra muskelsmerter til forstuvninger og udvortes mod forskellige hudgener. Og førhen var midlet selvfølgelig planter – afkog, tinkturer og dele af planter – som vi mennesker lige som dyr i naturen har opdaget havde en helende og lindrende effekt.
I kosmetikken blev det til ansigtsmasker. Og derfor skrev jeg det med, at hvis man lægger sin creme tykt, så laver man okklusion lige som man gør med en traditionel ansigtsmaske. Man lukker et område inde bag det, man vil behandle med. Når man masserer, klapper og håndvarmer sin creme omhyggeligt ind i huden er det også en form for okklusion, man laver. Det er derfor, at ens hud er helt usædvanligt holdbart fugtet og lækker, når man har fået en professionel behandling, der jo varer noget længere end den daglige påsmøring.
I dag er er der gået totalt sheetmaske i hudplejen. Vi er vilde med dem. Det er hurtigt og nemt og man får en strakseffekt. Ikke mindst til øjenområdet, der om noget sted i vores ansigt afspejler træthed, er de populære. Og HER er de eksperter i masker til ethvert behov og til enhver pris.
Og så var der øjencremerne. Nogen lavede en omhyggelig test HER af forskellige produkter og bekender sig som jævnlig bruger af dette tillægsprodukt. For er det nødvendigt? Jeg er on/off på øjencreme. Og dermed tilslutter jeg mig mange af mine kolleger – nemlig, at hvis man ikke har specifikke problemer, som øjencremen så helst skal kunne løse, så kan langt de fleste sera og cremer udmærket bruges op under øjet.
Der, hvor øjenhud virkelig er speciel, det er på selve øjenlåget. Og så det, at man er tæt på øjet og at øjne ikke har ‘fast grund’, som vi har i ansigtet. Derfor skal en øjencreme også lægges med andre greb så at sige, end vi bruger i ansigtet. I første omgang foreslår jeg, at man kommer den lille klat øjencreme på sin ringfinger. Den er ikke så trykstærk som langmand, som man typisk bruger til ansigtet.
⇒ Man starter i yderste øjenkrog og fører fingeren ganske let ind under øjet, rundt inde ved næseroden uden at smøre creme i tårekanalen og så hen langs brynknoglen.
⇒ Vil man gøre det ekstra godt, så laver man ganske lette tryk samme vej rundt og med ringfingeren støttende på knoglekanten, så man ikke trykker ind mod øjet.
Og jeg mener ganske lette tryk, for lymfekar er silketrådstynde, og det er dem, man skal forsøge at ‘pumpe’ til bedre cirkulation. Det er ofte effektivt ved poser under øjnene og i visse tilfælde mørke rande. Men det afhænger selvfølgelig af årsagen.
HER er lidt tips til grej og andet.
Spørg løs, hvis der er noget, jeg ikke har besvaret godt nok her. Spørg i det hele taget altid her i kommentarfeltet eller send en mail.
GOD WEEKEND alle sammen, lad os komme ud og nyde det sidste af et utrolig smukt efterår.
Mange tak for dit svar kære Lise!
Knus og god aften fra Anna
Anne: God dag nu i normaltid <3
Mit spørgsmål er ikke relateret til weekendens blokindlæg Lise, men dog til øjenomgivelserne. For nogen måneder siden fik jeg indsprøjtet lidt filler/hyaluronsyre under øjnene, men det gik desværre ikke så godt. Ud over at det blev lagt lidt for langt nede og lagt lidt for kompakt, blev der sprøjtet for meget i under det ene øje, så jeg havde en lille bule under øjet indtil jeg senere fik sprøjtet et enzym ind der hedder hyaluronidase (som opløser filleren/hyaluronsyren). Jeg synes desværre at opløsningsenzymet har ”spist” lidt af min naturlige hyaluronsyre, idet jeg nu er en anelse mere hul under det ene øje end før. Jeg har læst at vi kun har 15 gram hyaluronsyre i kroppen og at kun 50% findes i huden, hvilket jo ikke er meget, men kan vi gennem kosten eller andet spise os til en bedre hyaluronsyreproduktion?
Anna: Øv, det var da uheld hele vejen igennem. En erstatning fra klinikken ville være rimelig.
Men med hensyn til det, du spørger mig om, så jo – hyaluron kan man spise sig til. Men om det lige lægger sig under øjet er jo et spørgsmål. Og i hvert fald er daglig udvortes forsyning en god idé, og The Ordinary* har heldigvis til en pris, så det ikke er ruinerende at fylde på måske flere gange om dagen. For det fordamper jo. Heldigvis har det også en unik evne til at suge fugt til sig, når det er i og på huden.
Med hensyn til at spise sig til hyaluron, så er det bedste bud sæsonens ‘superfood’: Langtidssimret suppe på knogler, bouillon… bone broth, hvis man vil tale i hype. Og kan du klare at spise det, så spis kyllingebrusk.
Rodfrugter som selleri og kartofler såmænd og artiskokker er også kilder. Nogle nævner sojabønner f.eks. edamame, fordi de indeholder lidt østrogen, som hjælper til at øge produktionen af hyaluron. Og omvendt skulle citrusfrugter takket være deres indhold af naringenin mindske nedbrydningen.
Og så er der kosttilskud som Imedeen, der jo har forskning bag sig. Jeg synes også, at New Nordics Skin Care Hyaluron Shot gav nogen effekt, da jeg testede det.
Hvor meget af kroppens hyaluron, der lige er i huden, det har jeg ikke styr på. Flere steder nævnes, at det er 50% af kroppens samlede mængde og så lyder 15 gram jo ikke af meget, eftersom brusk for eksempel må veje en del. Men tal er jo heller ikke det væsentlige her (;
*) Må kortet gløde lidt mere, så er Pestle & Mortar Pure Hyaluronic Serum et skønt produkt og i luxeafdelingen er der SkinCeuticals H.A. Intensifier, der hævdes at ‘trigge’ hudens egen produktion af hyaluron.