Hvis man kigger godt efter, så ses det på bladene, at det her gamle æbletræ ikke er helt ufølsomt over for angreb. Jeg håber bare, det holder min tid her på stedet, for det bær de mest vidunderlige æbler, hvis sort, jeg ikke kender. I det hele taget er vi her i Danmark utrolig dygtige til – i min mund de bedste til – æbler. Og når egne æbler slipper op, så køber jeg danske æbler så længe som de overhovedet fås.
Hvis du har æbler i haven eller finder nogle i et skovhegn, så gnask dem som de er. Lad være med at skrubbe dem, for alle mikrobiomkloge siger, at det er vigtigt for os at få de naturlige stoffer, der er på ikke sprøjtet frugt. Skrællen indeholder også mange gange flere antioxidanter end frugtkødet. Og mikrobiomet dernede vil elske fibrene og det hele.
Æbler rangerer måske ikke særlig højt på superfood-listen med alskens fremmedartet frugt, og det kunne ikke være mere forkert. Hertil kan man så lægge, at de importerede frugter har en hel del CO2 på samvittigheden.
Ifølge ham, jeg stadig er vild med, Dr. Andrew Weil, så viser forskellige studier, at æbler sandsynligvis mindsker risiko for kræft i tyktarm og lever. Han nævner også et studie fra 2004 omtalt i American Journal of Respiratory and Critical Care, og det viste, at æbler måske mindsker problemer med hoste og kroniske luftvejssymptomer.
Han nævner også australske og engelske studier, der viser, at de mennesker, der spiser flest æbler og pærer har færre problemer med astma. Men nej, ingen siger Covid-19 og virus var jo heller ikke aktuel på det tidspunkt. Læs HER, hvad Dr. Weil ellers fortæller om æbler.
Og så GOD WEEKEND fra mig, for jeg snupper mig en fridag i morgen, jeg får nemlig gæster ♥
Jeg er den vildeste æblegnasker , skyller kun kort efter udpakning fra pose om vinteren! De er med mig fra morgenstunden og som snacks gennem dagen ! Og nu er det storsæsson i naturen derude, og tid til snart at købe en kasse Mutzo ? og Filippa
Mit barnebarns livret har altid været, når han fik et helt æble at skulle få hul på selv og så gnaske livligt om kap med mig ! En sanseoplevelse for hele ansigtet, istedet for at få serveret udskåret frugt ! ???
Dit træ er så lækkert selv med lidt angreb ?!
Karin: Der er nærmest ikke meget, der slår nyhøstede danske æbler – det skulle lige være sommerens bær <3
I går havde jeg besøg af nevøens de to, og sørme så, om ikke de gnaskede æbler og selv plukkede til at tage med hjem. Og så har jeg en tydelig fornemmelse af, at dit barnebarn er ret heldig med sit valg af mormor <3
Hihi jaaaahhh han er ski så ???☺️? og jeg er misundelig på dit æbletræ ?
Vi må altid helt op i skoven til paradisæblerne ved Adam og Eva skulpturen ….
Karin winther: Jeg ville ønske, at jeg havde dit talent for brændebolcher og alt det andet. Nå men det har jeg ikke, men jeg har nogle gamle æbletræer (:
☺️❤️
Tak kære Lise, det lykkedes mig at google mig frem til andre der har spurgt hende, men jeg gætter på at det ikke er cremer og ansigtsbehandlinger alene – hvad ved jeg;)
Anna: Det er det sjældent, beautybehandling alene. Men selvfølgelig kan man sige, at hvis generne er imod, så er det des vigtigere at pleje huden i sund form.
Kære Lise ?
Tak for det meget interessante indlæg ??
Af samme grund, at æbler er så sunde, har vi to æbletræer i haven.
De første går gav de så mange æbler (det ene er Aroma, det andet er Golden delicious). Men sidste år: 3 æbler. I år: en “rosin” på Aroma træet og to alm fine æbler på G.D.
Så vil bare høre dig om du ved noget vi kan gøre for at afhjælpe det? Eller er de færdige?
Knus Karin ?
KarinVS: Tusind tak kære Karin, dejligt at der var noget, du kunne bruge.
Man plejer at tale om hvert andet års bæring, men det kan jo smutte, hvis træet ikke ved det. Sidste år havde vi nærmest ikke et æble men i år er de fire store gamle træer nærmest tynget af æbler. Beskæring kan jo gøre noget, men det gør vi ikke her. Det er som nævnt meget gamle træer og de får lov at gro, som de vil. Jeg tror ikke, du skal erklære dine to træer for ‘færdige’, vores var gamle, da vi kom her for 30 år siden, og de kan altså stadig. Kærligst Lise
Der har været problemer med meget sen nattefrost, de sidste to år. Det kan skade æbleblomster, så der ikke kommer nogen æbler, hvis træet står udsat. Der er lidt forskel på hvornår forskellige sorter blomstrer, så jeg er heldig mine æbletræer giver i år. Men ingen blommer eller nektariner i år.
Der er til gengæld håb for næste år?
Anne-Marie Andersen: Du har selvfølgelig helt ret, vi er bare heldige, at vores træer blomstrer samtidig. Til gengæld fik vi ingen mirabeller og meget lidt moreller, for de er jo liiige det før. Nektariner kan jeg ikke hamle op med ((; Men håb for det hele har jeg masser af. God weekend og tak for at hjælpe med forklaring til Karin <3
KarinVS: Anne-Marie Andersen skriver lige og gør opmærksom på, at æbletræer jo ikke blomstrer samtidig og at der har været sen nattefrost de sidste to år og det kan dels skade træet og der kommer heller ingen bestøvere frem. Så bevar du håbet om æbler næste år <3
Kære Lise, kender du Pometets Æblenøgle? Her kan du måske finde frem til sortsnavnet på dit yndlings æble! Du kan også overveje at pode en kvist på et andet træ, så du sikrer dig sortens overlevelse. Dejligt indlæg om havens guld. Lige nu er mine Elstar plukke-og spisemodne. Mums! God ny uge. Glæder mig til en ny bloguge i dit selskab. Kh Pernille S
Pernille S: Kære Pernille – kloge Pernille <3 Nej, jeg kender ikke den æblenøgle, jeg må kigge og du har ret, det bør podes og bevares for eftertiden (smil).
Vi spurgte engang vores nabo på Almegård, som da vi flyttede herop havde frugtplantage med mange æblesorter bl.a. Belle de Boskop som var plantet i 1946 og pærer - Clara, jeg savner dig <3 Nå, men....han er jo født her og kender godt vores sted og træerne, men han kunne ikke sige os sorten, så de er formentlig ret gamle. Han gav os et James Grieve, som han sagde var robust, når man ikke ville sprøjte, vi kunne måske pode på det. Det må jeg drøfte med husgartneren. Og tak for at gøre mig opmærksom på det. Elstar, som du har, er også et vidunderligt æble.
Glæder mig til en bloguge med dig/jer. Kh Lise
Dejligt skriv om æbler kære Lise, og igen tillader jeg mig at være off topic;) Jeg har lige kigget i det nye Alt for Damerne med Katrine Engberg på forsiden og hun har da den smukkeste hud jeg længe har set – og en skøn alder på 45 år. Måske du kunne kontakte hende og spørge hvad hun bruger og gør for at holde sin hud så flot? Og selvfølgelig skrive et blogindlæg om det her. Man har vel lov at ønske:)
Anna: Jeg må skuffe dig kære Anna og undskyld for det. Men jeg vil have i erindring at skrive noget om, hvad man kan gøre for at opnå den hud, som mange er født med. I mellemtiden kan du jo læse lidt hos Andrea/Rudolph Care, hvis hud jeg har set tæt på adskillige gange, og den er drømmesmuk. Alder 43 år. Så der er næsten match. Kh lise