Som nævnt har jeg været i storbyen de seneste par dage. Efter mødet med Pukka og Sebastian Pole onsdag gjaldt det således Weleda og dermed et besøg hos økologiske Babette Guldsmeden i Bredgade. Weleda er en af de virkelig erfarne inden for specialet naturlig hudpleje, faktisk har de lavet cremer siden 1921. Det kan de stadig godt finde ud af og det var rigtig spændende at snuse til og prøve de rene råvarer – f.eks. natlysolien, som indeholder 85% omega 6 fedtsyrer. DET er noget, hud kan lide. Ikke mindst den ældede men også eksemhud. Der er nyt på vej hos Weleda, og det vender jeg tilbage til.
Torsdag gjorde jeg noget, som jeg stadig ikke helt er kommet mig over, for det strider mod min indstilling til, hvad man bør byde hud….og så måske alligevel ikke helt (forsvarer jeg mig). Jeg vender tilbage til det lige om lidt.
Før jeg faldt i hullerne mødtes jeg med mr. Bones og hans team og indsnusede lidt H.C. Andersen sjæl. I Magasin’s H.C. Andersen salen stod de entusiastiske folk bag Kiehl’s parat for at fortælle om nyheder på vej. Jeg benyttede mig af, at man havde booket en fotograf, som jeg fik til at fotografere mig i H.C. Andersen’s lille skrive-kammer, som ligger bag lokalet. Mærkeligt at stå der og tænke på det. Jeg blev også fotograferet sammen med mr. Bones, der – som flere af jer sikkert ved – er et skelet, og ellers skal jeg nok forklare det også. Jeg har nemlig ikke fået billederne fra H.C. Andersens lille kammer og billederne af mig og mr. Bones bekræfter mig i, at det, jeg underkastede mig bagefter, er tiltrængt.
Pyha, jeg gik nemlig hen til dygtige Jeanet Ingeman Nielsen på Akademiklinikken og fik behandling med Dermapen. Jeg fik lavet huller i min hud! Kun på hageområdet, men alligevel…..jeg har jo skrevet så mange gange, at man ikke skal stresse sin hud og at hul i huden er hul i hovedet. Hvordan kunne jeg så finde på det? Forfængelighed og de her ret overbevisende fotos er nok den ærlige forklaring.
Jeg har jo også ofte skrevet, at i stedet for mere eller mindre dagligt at skrubbe og peele og derved holde sin hud i konstant alarmberedskab, fordi barrieren er truet, så må man hellere få huden syret seriøst af én gang for alle. Det er en skade, og vi er skruet sammen, så vi overvinder skader. Dermapen er i den boldgade, for når man prikker huller i huden – altså laver mikrosår – så heler huden, som hvis man stikker sig på en torn. Og den får fred til det. For hvis man har brug for mere end den ene behandling – og det har jeg – så skal der gå seks uger. Ikke bare er huden så kommet i normale omdrejninger igen, man kan også vurdere effekten af behandlingen. I får IKKE før/efter fotos, men jeg vil fortælle ærligt, om jeg kommer af med mine store porer og triste furer under mundvigene. Gjorde det ondt? Åh ja! Blev jeg rød? Ja! Er jeg stadig rød? Ja, men jeg er fin igen efter weekenden lovede Jeanet.
God lørdag allesammen….husk nu de tyve HER!
Du er da for sej, Lise.
Mon det svarer til en smerterne fra en tatoveringsnål? Ja, det ved jeg så heller ikke lige hvordan føles. Men nåle i ansigtet, det lyder heftigt. Hatten af fordi, du turde – jeg kan nu godt sætte mig ind i, at man bliver nødt til det, hvis man er frustreret nok. Og hatten af for at indrømme, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det er da kun inspirerende og husker os andre på at være openmindet.
Jeg ser frem til at høre mere om virkningen af de alle 3 behandlinger.
Må du egentlig slet ikke smøre dig, siden du er så tør? Og hvornår må du få de næste stik?
Håber, det går som spået, så weekenden har gjort det godt og du er helet til imorgen 🙂
Christina, jeg er jo stadig i mit inderste af den holdning, at man ikke skal skade sin hud, så jeg sætter punktum efter de her behandlinger. Drivkraften er afgjort forfængelighed og så nysgerrighed. En stærk cocktail, når man har set sig sur på noget i spejlet (; Og når jeg skriver om det her, så er det ikke en ubetvingelig lyst til at udbrede mig om moi, men fordi det er en behandling, som er på vej til at blive mega-populær. Jeg bør vel egentlig lægge hud til. Jeg har også testet fraktioneret laser og Restylane. Men selvfølgelig har jeg nogle absolutte grænser. Til gengæld har jeg så ikke prøvet tatoveringsnålen.
Smerteoplevelse er individuel og det var først, da vi gik fra 1.5 mm til 2 mm, at det gjorde nas. Måske også fordi bedøvelsescremen var ved at miste virkning. Men det var da til at udholde (i forfængelighedens navn).
Jo, jeg smør med masser af hyaluron og helende cremer, som Akademiklinikken har givet mig med hjem. Men huden skaller jo voldsomt lige som efter en kraftig peeling. Det er næsten fint nu bortset fra to pletter under mundvigene. Alt det – forhåbentlig – forskønnende ved behandlingen må jeg vente lidt på. Og så altså på nålen igen et par gange 😉
Hvor oplever du meget meget spændende og dejligt vi alle kan få en snert af dine oplevelser.
Jeg har et par dybe kratere på hagen jeg gerne vil af med, men har ikke rigtig turdet gøre noget ved det endnu.
Glæder mig til at høre mere om dine resultater med Dermapennen 🙂
Pukka te smager fantastisk. Jeg er begyndt at nyde en stor kop om aftenen efter min aftensmad. Jeg drikker nemlig alt for meget kaffe og tror det er årsagen til at jeg føler mig så træt om morgenen. Ikke at jeg med kaffen sover dårligt eller vågner – men med alt det koffein kan hjernen da kun være på overarbejde og ikke få slappet af 🙂
Ja, jeg er en heldig rad Helle, men møder med mennesker som Sebastian Pole, Murad, Weil og Ling Chan (sådan i nyere tid) hører til de helt særlige oplevelser.
Jeg er selv vanvittig spændt på resultatet af Dermapen. Lige nu er min hud tør – som i VIRKELIG tør – som et led i helingsprocessen. Jeg håber både fordi det gør lidt nas og fordi man ikke er ret pæn bagefter – og på grund af pengene (; – at jeg kan nøjes med tre behandlinger.
Jeg tror, du har helt ret i det med kaffen og trætheden om morgenen – og du er da svært heldig, at det ikke ødelægger din søvn. God idé at lægge nogle testunder ind i stedet. Jeg holder mig til mine to gode kopper, formiddag og eftermiddag, men dem vil jeg gengæld meget nødig undvære. Og heller ikke den lille kage-eller chokoting, der følger med (;
Ser også frem til at høre om dermapen – er det mon det samme som dermaroller? Kunne godt trænge til mindre porer på næsen….
Linda, begge behandlinger hører til i kategorien “micro-needling”, fordi det er små nåle, der prikker hul i huden. Men Dermaroller er – som navnet antyder – en rulle og betjenes som sådan med hånden. Det gør Dermapen også, men nålene skydes automatisk ud af et pen-lignende behandlingshoved i den dybde, som behandleren har indstillet til, f.eks. 1,5 mm.
Der er flere forskelle på rulle og pen, og en af dem, der taler til fordel for pen, er, at nålene skydes i en direkte vinkel ned i huden og dermed laver de minimal unødvendig skade. Ved begge behandlinger er formålet, at hudens helingsproces forbedrer f.eks. ar (som på foto) og forhåbentlig mine store porer på hagen (;
Det.må altså være spændende at møde sådan nogle som Sebastian Pole! Jeg drikker trofast flere af te’erne, på et tidspunkt gemte jeg æskerne fordi jeg havde intentioner om at beklæde skotøjsæsker el.lign med dem. Jeg gik fra det igen :$ men er næsten synd de bare bliver smidt ud.
Jeg er spændt på hvordan det Dermapen kommer til at virke! Synes på en måde det lyder mindre voldsomt end kraftige lasere o.lign.
Følger spændt med. Det gør jeg nu altid.
God weekend 🙂
Tak Anne, fordi du altid følger med (; Og ja, det er utrolig berigende at møde mennesker som Sebastian Pole – også på et menneskeligt plan, men selvfølgelig i høj grad at få del i hans enorme viden om planter og hvad de kan gøre for helsen.
Jeg synes, det er en rigtig fin idé at gemme emballager og et om end lille så vigtigt bidrag til at begrænse den affaldsmængde, vi er ved at drukne i. Jeg kan godt se besværet i projekt decoupage på skotøjsæsker, men måske kunne du klippe dem ud a la mosaik! Og ellers er de jo fine til at opbevare smykker, læbestifter og andet småtteri i. De nye emballager, der er på vej, er bare så fine, så dem kan du nok slet ikke smide ud (;