Så lad mig fortælle om et særligt sted i huden
Sådan en kold dag er den ikke lige til lidt longskriv om gode forbindelser – og selvfølgelig taler vi hud ♥ Jeg blev inspireret af kommentarerne om lys/farveterapi’s effekt på kollagendannelse i foregående indlæg men også af en trend, der nu igen er blevet populær. Nemlig sugekopbehandling af hud med den påståede effekt, at det fjerner affaldsstoffer og jo altså rynker.
Måske husker nogle af jer, at jeg spurgte hudlæge Peter Bjerring, om det var en god idé at sugekoppe sin hud og om det gav strammere hud. Han svarede nej til det sidste og forklarede, at det, der sker, det er, at man laver et ødem, altså væskeansamling, i huden, der får den til at virke fyldigere og glattere. Det er det samme, der sker efter en dyb ansigtsmassage og massage med gua sha. Sagde altså Bjerring.
Men bortset fra at se i øjnene, at effekten er midlertidig, så er der nogle risici forbundet med især sugekop. Man kan, som jeg har set eksempler på ‚på nettet‛ risikere at hive hudens lag – og her menes overhud og læderhud – fra hinanden og lave, hvad man kan kalde en vable. Vi tager lige lidt hudkonstruktion for at understrege vigtigheden af god forbindelse….
Foto: Ingen elastikker er blevet kortere af at blive trukket langt – heller ikke dem i huden. Hiver man meget og ofte i huden vil de elastiske fibre slappes på sigt
For at overhuden hænger ordentlig fast i læderhuden, så har naturen således ikke bare lavet bølget overgang men også godt med forankringsforanstaltninger og nærmest tappet læderhuden fast oppe i overhuden og omvendt. Papilla kaldes disse strukturer. Og det er der selvfølgelig en rigtig god grund til.
Den ganske tynde bølgede zone imellem overhud og læderhud kaldes den dermo-epidermale grænseflade/basalmembranen, og den er modsat hudens lag, der ligger fladt ovenpå hinanden, altså bølget*. Det betyder, at ud over at hænge godt sammen, så får de to lag en større fælles flade. Det er meget vigtigt.
*jeg tør ikke sætte tegningen på, for den er rettighedsbehæftet, men I kan se, at overgangen mellem epidermis og dermis er bølget, og så er der også hudviden at hente.
Det er et utrolig spændende og vigtigt område i huden, en membran, der både er en adskillelse og en en udvekslingszone. Ikke mindst af næringsstoffer og ilt fra læderhudens blodkar til det celledelende lag, stratum basale, nederst i overhuden og ligeså affaldsstoffer den anden vej. Helt konkret er det også den stærke fysiske forankring, det at de to hudlag hænger godt sammen, der giver huden dens såkaldte mekaniske egenskaber. Sammen med god fugtmadras og fibre (kollagen og elastin), der agerer stødpude.
Tænk, hvor ofte, din hud bliver udsat for små stød og slag og hvor utroligt det er, at den ikke går fra hinanden. Så kunne vi gå rundt som en stor vable. Der er faktisk hudsygdomme, der skyldes, at der ikke er den tætte kontakt, der bør være.
Som med alt andet, så undslipper heller ikke denne bølgede zone nedbrud og forandring. Den flader ud, og det svækker hudens modstandskraft. Samtidig bliver der færre GAGs=glykoaminoglykaner (bl.a. hyaluron) i læderhuden og følgelig dårligere cellekommunikation. Der produceres mindre kollagen, huden bliver slappere og overhuden bliver dårligere ernæret.
Det lavere vandindhold i huden og færre blodkar, svækket barriere og ikke mindst forandringer i elastine og kollagene fibre er en nedbrydning, der ses markant tydeligere og tidligere hos kvinder end mænd som følge af flere forskelle i vores hormoner men jo altså især nedgang i østrogen i forbindelse med overgangsalderen.
Løsningen er altså ikke sugekop og hiv-og-træk-massage to gange om dagen. Den vigtigste strategi er god vandbalance både i kroppen og i huden. Husk, at vand skal smådrikkes over dagen for at blive udnyttet og husk endnu mere at spise dit vand. Det vand, der er cellebundet i frugt og grønt, det løber ikke som vandet, vi drikker, igennem men udnyttes ude i vævene. Og frugt og grønt kommer jo også med antioxidanter og vitaminer – C’et for eksempel, som er nødvendigt for dannelse af kollagen. Og forstærk hudbarrieren med de fedtstoffer, den selv bruger – ceramider og squalane for eksempel – og beskyt med solcreme når nødigt.
Når det er på plads er huden klar til at kommunikere sig strammere og stærkere med A’er, B’er, C’er, peptider og alt det andet. Og husk: Smøger, sprut, sukkerstads, stegt mad og sol, så bliver det ikke værre.
Hvad med cupping – hvor de sidder på huden?
Majbritt Riiskjær: Cupping og sugekop er det samme, og når man laver behandlingen på kroppen, så bliver de ofte sat fast og vil således lave en blodunderløbent område. Mange sportsfolk er begejstrede for den behandling til ømme muskler. Til brug i ansigtet er det naturligt nok små sugekopper og her kører man dem hen over huden, så de trækker den op undervejs. Og altså kvitterer ved at hæve lidt op og se fyldigere og glattere ud for en kort tid.
Hej Lise
Hvad tænker du – gælder det også den ansigtsmassage man får i forbindelse med en ansigtsbehandling? Altså at man bør undgå den?
Mvh Vibeke
Vibeke: Nej i den forstand, at det jo ikke er noget 2 x en halv time dagligt, så nyd endelig en god massage, som også kan lindre spændinger. Og selvfølgelig skal du selv gøre det samme, hvis du føler behov. Det jeg ville frem til, det er dels, at det ikke giver noget ‚lift‛, det giver heller ikke bedre kollagen, det giver væskeansamling i huden – alt efter hvor lang tid man bearbejder selvfølgelig. Der hvor der kan være en risiko for at hive hud fra hinanden, det er uforstandig brug af sugekop. Mange hilsener, lise