Foto: Geisha Wallpaper
Det, jeg personligt finder mest fascinerende ved hudpleje a la Korea, er, efter de stadig relativt få hudplejeprodukter, jeg selv har haft hud i og læst om, en tilsyneladende fordomsfri adoption af Vestens ’science’ tilgang, der sammen med deres egen meget mere holistiske traditon og virkelig ingrediens-koncentrerede formler, giver unikke produkter. Flere og flere europæiske og amerikanske kosmetikmærker har jo også vendt blikket mod øst og lader sig inspirere. Bogstavcremerne har alle, ingrediens-præparerede sheet masks er heller ikke svære at finde om end vi har silkeudgaven til gode, stadig flere lancerer det, jeg har døbt for-fugtere – essenze-waters (som altså somme tider hedder toners, lotions og emulsions), Lancôme kom med deres Miracle Cushion makeup, Armani går i kinesisk have med sin seneste duft og meget mere er helt sikkert på vej.
Soo Joo Park, L’Oréal Paris’ første såkaldte ‘Asian-American’ brand ambassadør
Mange ingredienser har vi kendt længe – grøn te, centella, ginseng, soja osv. – og vi snupper snegleslimen med, men om vi helhjertet kan erstatte vores det-må-gerne-gå-lidt-hurtigt tilgang til vores beautyrutiner og forkærlighed for sol og bronzere med det ritual – for det er det virkelig – som asiatiske kvinder følger og ligeså deres whitening-besættelse, det er en anden sag. Vil vi bruge tyve minutter (snarere mere) og ti produkter hver aften!
Der er jo meget kultur indblandet, og hvor Chanel lærte os at løsne både tøjet og forholdet til solen, så spøger Geisha- idealet stadig i Asien som en nærmest transparent porcelænshud med et ”glow, der kan ses på ti skridts afstand”, som Richarad You, direktør hos Dr. Jart+ formulerer det til yahoo.com
Men vi skal jo starte et sted, og her er lag-på-lag et rigtig godt sted at gøre det. Essenze-water-forfugteren er et absolut must i asiatisk hudpleje. Det samme er at komme den i håndfladerne og trykke dem mod kinderne og i det hele taget arbejde produktet ind i huden med tryk og klap og ikke bare en hurtig smøring, som mange af os formentlig praktiserer. Produktet skal ind i huden med hændernes varme og bevægelser, det skal ikke fordampe til luften.
Asiatiske kvinder anvender også ofte koncentrerede sera lag-på-lag. Uden at vide, at jeg var SÅ hip, har jeg ofte gjort det – simpelt hen fordi, når man tester mange produkter som jeg gør, så bliver der også rester. Og hvis nu flere af dem har fokus på antioxidanter, så lægger jeg dem ovenpå hinanden for at ’skyde med spredehagl’ med hensyn til de forskellige typer antioxidanter, der er i disse sera. Men jeg er jo også opdraget med, at man bruger op, og det kan også være på hænderne, som har et hårdere liv end ansigtet.
HUSK altid at bruge dine hudplejeprodukter på halsen og i nakken OG lad også hænderne glide ud over øreflipperne.
Jeg kommer med mere – f.eks. en ingrediens, jeg rigtig gerne så i mange flere hudplejeprodukter.
Carina C skriver
Øjenmakeupfjerner, rens, mist, forfugter, øjencreme, serum, alm.creme, olie, brynserum, AHA-produkter, masker, blur, primer etc. Vi haler da ind på Asiaterne, og jeg tvivler på, de betaler 25% i moms og en skyhøj parfume-skat ( – jeg mener, dét er ca. 80%).
Hvis jeg har en egnet creme, jeg ikke er så glad for, bruger jeg den primært på halsen (sammen med resterne af de andre produkter). Det håber jeg, er godt af at forsætte med, selvom vi har en anden slags hud på halsen end i ansigtet.
Lise skriver
Du har ret Carina, vi nærmer os og du har også helt ret i, at i Danmark er skønne vaner også meget dyre vaner.
Giv du endelig halsen al den gode stimulering, der er til overs, dens hud er ikke så godt gearet til fornyelse som huden i ansigtet.
HeLene skriver
Og berøring og massage, også om man gøre det selv, er bare så dejligt aflsappende og jeg sover i hvert fald bedre om jeg har tid at massere min serum/natcreme in stille og roligt om aftenen….
Skøn læsning idag!
Lise skriver
Det er fuldstændig rigtigt HeLene, vores hud er et fantastisk ‘medie’, berøringer kan fremkalde uendelig mange følelser og stemninger – og jo altså også i den grad afslapning. I Asien har man meget mere tradition for også at arbejde ad den vej.