Noget af det mest udskældte inden for kosmetik har ofte været neglelakker, men se lige her….
Gæt en ingrediens i en neglelak? Og jo det her er faktisk ingredienser i Manucurist Green lakkerne. Hvis vi lige tager de fire øverste på ingredienslisten, så er det nemlig manioc, sukkerrør, bomuld, kartoffel, og de andre er der også inklusive olierne fra kokos og solsikke.
Men holder de? Ja, det gør de faktisk over forventning og penslen er god. Man lover 5 dage, men jeg havde for nogle uger siden den koralpink Azalea på mine tånegle, og det klarede den i næsten to uger med kun lidt hakker i kanten af storetåneglen.
Der er de mest vilde farver – en #lisegrosmann-gul (: og så er der den flotteste efterårsbrune, som jeg – der altid bruger nude eller røde nuancer – godt kunne finde på at gå efter. Men kig ind HER, for der er flere typer produkter og i øvrigt også lakker til børn. Og hvis det skal være, så er det jo netop her vigtigt at tænke på negl og jo i et længere perspektiv miljø.
Prisen er 125 kr. Få oplyst nærmeste forhandler på 5136 9772 eller info@baycosmetics.dk
HUSK også lige at kigge over på søstersiden HER
Anna skriver
Tak for fiffet Lise, hvad tænker du om mærkerne Nailberry og Kure Bazaar og behøver man at bruge base og top coat? Jeg vil gerne have nogen nye neglelakker med en nogenlunde sundhedsvenlig ingrediensliste som også er så holdbare som mulig. Jeg har tidligere købt nogen fra en helsekostbutik der røg direkte i skraldespanden efter første forsøg – kvaliteten var for dårlig.
Lise Grosmann skriver
Anna: Både Nailberry og Kure er lige som Manucurist fine lakker af ‘free from’ typen og af en kvalitet med bedst mulig holdbarhed. Det er længe siden, jeg har prøvet Kure men Nailberry holdt rigtig fint.
Men når man bruger ‘sunde’ lakker, der jo er udfordret på holdharbed, fordi de udelukker mange af de traditionelle stoffer i neglelak, så synes jeg, det er en god idé i hvert fald med en overlak, som kan tage det værste slid uden at farven under får hakker. Især ved mørk lak er det også en god idé med underlak.