Nogle siger haps til laksen og andre til pølsen og atter andre fornægter al kødspise uanset, om det er ‘marint’ eller ‘dyrisk’. Og når jeg bruger netop de to udtryk, så er det fordi det som regel er det, der står på pakningen til tidens helt store trend i kosttilskud. Kollagen.
Eller hudpleje indefra, som man ynder at kalde det selv om al næring jo fordeles i hele kroppen. Men heldigvis er kosttilskud underlagt en anden lovgivning end kosmetik. Der stilles jo strengere krav til noget indvortes end til noget udvortes og her er kravene til indhold/mængde igen forskellige alt efter om det er et produkt, der vaskes af eller bliver på huden.
Brands som Imedeen og New Nordic anvender ‘marint’ kollagen, mens Pudderdåserne Alt I Et Kosttilskud samt Smuuk Skin og pHformula på foto herover, de anvender ‘dyrisk’. Og nu kan jeg forestille mig, at der er et par stykke af jer, der rynker på næsen. Måske tager jeg fejl, men jeg har da mødt mennesker, der synes, at det er mere ‘i orden’ at spise fisk, end at spise kød. Selv spiser jeg både fisk og kød men afgjort mest grønt.
Hvis jeg nu skal holde mig fra det etiske, eller det overhovedet at spise dyr, som er årsagen til de fleste veganvalg – og vi har jo efterhånden ikke gjort det meget nemmere at være fisk end at være so, ko eller kylling – så er der en absolut fordel i at vælge ‘dyrisk’ frem for ‘marint’, når det drejer sig om kollagenkosttilskud. Strukturen ligner vores mest og derfor optages det bedst og giver størst effekt.
Der er således kollagen fra ko i Smuuk Skin Hydro Balance ( 3 g ved 4 tabletter) og vælger du en kombination med Youth Optimizer, så får du marint kollagen plus aminosyrerne L-Cystein og L-Lysin *) samt ceramider og flere vitaminer og mineraler og nogle stærke antioxidanter. Tabletterne er ikke forseglede og dermed sikres hurtig optagelse i tyndtarmen.
pHformula Liquid Life Boost leverer kollagen og de øvrige næringsstoffer i flydende form, som deres studier viser optages hurtigere og mere effektivt. En daglig dosis med 25 ml indeholder 2.5 g kollagen. Kollagenet er udvundet fra gris, som enten vi synes om det eller ej, ligger tæt på menneskets**). Liquid Life indeholder også hyaluron samt flere ikke mindst for huden vigtige vitaminer og mineraler.
OBS! Selv om vi er så meget fokuseret på vore ansigter, så fordeles alt, hvad vi spiser og drikker jo til hele kroppen og dermed også huden over hele kroppen. Og har du problemer med bindevæv andet end slaphed i huden – f.eks. ømme led – så gavner disse kollagentilskud, som også kan indeholde bindevævbyggerne hyaluron og/eller ceramider samt selvfølgelig C-vitamin, jo også her.
FAQ Bindevæv hører til kroppens støttevæv, som omfatter binde-, brusk- og knoglevæv. Hvor binde- og bruskvæv har en mere eller mindre vandholdig eller geleagtig konsistens er knoglevævet som bekendt ‘forkalket’, altså mineraliseret. Der findes løst (alle bløddelsorganer), fast regelmæssigt (sener, muskelhinder), fast uregelmæssigt (dermis/læderhuden og som indkapsling af organer), elastisk (blodkar, luftveje, stabiliserende bånd i forbindelse med nakke og rygsøjle) og retikulært bindevæv (lymfesystemet og knoglemarven). De forskellige celletyper i bindevævet er fibroblaster (danner fibre og grundsubstans i vores hud og bindevæv i øvrigt), fedtceller (depot, polstring, isolation), mastceller (vævstraumer, infektioner, allergiske reaktioner), makrofager (fjerne bakterier, døde celler m.v.), plasmaceller (især mave-tarm slimhinde og lymfoidt væv, producerer antistoffer), lymfocytter (immunforsvar, især fordøjelseskanal og luftveje).
*) HER er noget rigtig aminosyrenørd
**) Grise som organdonorer er allerede godt på vej (hvad man så ellers mener om det). Læs HER.
Altså uden at jeg ved en masse om slagtning af køer, så tænker jeg da, at langt det meste fra koen kan anvendes, når den slagtes (Hvis vi ser bort fra kødkvæg så er det efter et liv, hvor den har givet mælk til os og til produktionen af ost, modermælkserstatning osv.). Så det er vel ok, at den også bliver brugt til kollagenproduktion. I det lange løb kan det give mere mening at bruge dyr og planter frem for plastik, som oprindeligt er lavet af råolie (og det er en ressource, som vi løber tør for på et tidspunkt, for transportindustrien bruger løs og står for det største forbrug og den største CO2 udledning, og når der ikke er mere olie, så ER DER IKKE MERE OLIE – heller ikke til at genanvende den plastik, vi allerede har produceret).
Om vi behandler dyrene ordentligt, er så en diskussion for sig.
Der findes ikke et menneske på denne jord, veganer eller ej, som ikke forbruger af ressourcerne. Vi moderne mennesker mere end andre. Men jeg er ikke sikker på, at veganerne har fundet løsningen. Skal man ikke have planteproteiner i stedet for, som er fløjet ind/sejlet frem fra varmere kontinenter? Det koster på klimakontoen. Der mangler politisk mod og vilje på verdensplan til virkelig at finde løsninger, som batter og batter snart, for tiden løber…
Befolkningstilvæksten er det største problem – og det er et etisk spørgsmål, som ingen tør tage op.
Og jeg nægter 1) at lade mig udskamme og have dårlig samvittighed, fordi jeg stadig spiser kød indimellem. Start med at være sur på fx inderne, som lader hellige køer rende rundt og prutte til ingen verdens nytte i stedet for på mig 😉 og 2) at kalde vores tid “vegan tider”, for de er immervæk stadig kun et fåtal, selvom de er højtråbende.
De eneste mennesker, som ikke har et forbrug på over 1, er nok de mennesker, som lever i pagt med naturen og altid har gjort det. Findes de overhovedet mere? Måske et fåtal i Amazonas. Resten af os bør gøre det så godt vi kan og tænke os om – uden at pege fingre af andre, for det er et ufatteligt komplekst problem.
Stine Sommer: Enig enig enig <3 Hvis du læser med i dag, så har jeg taget lidt mere fat.
Forleden læste jeg i Weekendavisen om verdens rigeste mand, han har en hobby - som han desværre har råd til - han vil sende passagerer en tur rundt om jorden. Når det lykkes, så vil det tage 11 minutter og billetprisen bliver omkring halvanden million. Ingen nævner noget om CO2. Eller for den sags skyld, hvad pengene kunne være brugt til i stedet. Indtil da er han og en anden rigmand allerede i gang med at sende raketter ud i rummet.
Nej, Stine, der er vist ikke mange mennesker tilbage, der lever i pagt med naturen, og når de er uheldige at blive opdaget, så er der nogle eventyrere, der lige skal vise (helst i en TV-serie), at de tør tage udfordringen og finde dem. Jeg ved ikke, om de, som i gamle dage, har plastikperler med, men de har helt sikkert virus og bakterier med, som disse mennesker intet forsvar har imod.
Det er, som du skriver, et ufattelig komplekst problem. Det største problem er måske, at vi ved så lidt/får så få informationer/bliver fejlinformeret.
Tak for en gedigen omgang nørderi, Lise. Jeg synes, at kollagen som en stadigt større (og feteret) komponent i skønhedsindustrien – både ind- og udvendigt – er rigtig spændende. Også fordi, det let kan nærme sig noget ‘kontroversielt’, som du netop nævner. Jeg ved i øvrigt, at man flere steder, bl.a. i Asien, kan købe kollagen-bryg som en slags beauty shot, som laves ved at koge knogler, marv og brusk ind til en fond (måske har du allerede nævnt det i et tidligere skriv?). Det giver en ny dimension til det ‘etiske’ i bæredygtig forstand, når man åbenbart kan forvandle resterne fra slagteriindustrien til “skønhedseliksirer” 😉
Summa summarum: Jeg blev meget klogere af dit skriv – tak for det 🙂
Tim: Og tak for en kommentar, der skærer ind til benet i bogstaveligste forstand. Det er yderst interessant, som du skriver, at slagteaffald forvandles til beautyshot. Anna, som også læser med her, nævnte forleden Brox (newfood.dk), der netop er ‘bone broth’/suppe af kraftben, som bedstemor lavede det.
Jeg så, at du havde lagt et like på teksten i går på Facebook – og tak for det – og måske så du Katja’s kommentar og dermed mit svar. For ja, det er jo netop et spørgsmål om bæredygtighed, for verden stopper jo ikke med at spise kød og dermed står vi med en masse ‘affald’, der faktisk kan bruges til en masse. Herunder hår til makeuppensler. Så måske er vegan ikke nogen særlig miljø/klima-etisk løsning.
Og nu fik du sat fut til den lille flamme, der jo faktisk godt ville skrive det her på ‘forsiden’ – tak for det (:
Jeg har tit spekuleret på , om alle de penge vi bruger for at holde vores hud så ung og frisk som muligt, egentlig, måske kun hjælpe nogle få.
Om det, at vi ælde forskelligt , måske mere er vores egen hud kvalitet der bestemmer. Nogen har jo en meget tynd hud, som jeg synes ofte,får tynde fine tørhedsrynker, andre har en lidt tykkere hud som, ofte får dybere/ skarpere streger /rynker , men færre. Kæmper mon nogen af os forgæves ? Og måske nytteløst, mod for (efter bor egen mening) for tidlig ældning.
Måske ligger svaret derude ???
Kirsti: Rigtig godt – gode – spørgsmål. Det tror jeg, jeg vil tage op på bloggen. For der er jo både gener, livsstil, ydre påvirkninger og pleje indblandet. Somme er heldigere end andre (gener) og andre kunne gøre det bedre. Men en ting er sikkert, det er ikke spild – hverken for hud eller krop – at pleje både indfra og udefra.