Og jeg forstår det godt, for mange lokker til merforbrug
Vi har før været inde på det her, at der allerede er rigtig mange serier og endnu flere produkter ‘derude’ og ikke desto mindre kommer der til stadighed flere. Selv hvis man bare ser på de hjemlige hylder.
Og formentlig ekstra affødt af den overvældende mængde muligheder opstår tvivlen, der fører til det hyppigste spørgsmål i min og andre skønskriveres indbakke: Rækkefølge? Hvad på hvad? Og hvor meget? Og hvad jeg gør?
Lad mig tage det sidste først, og det vil i virkeligheden være et bud på ‘hvor meget?’. Jeg, der i kraft af mit job og mange produkter til test, jo kunne køre K-Beauty-rutinen til ekstrem med antal lag-på-lag, er mere optaget af, hvad hud reelt har brug for og kan håndtere i den forstand, at det gør gavn uden at volde overdo-problemer.
Der skrives meget om ‘skadelig kemi’, men nu er alt i din creme jo kemi, og selv den mest hudpositive kemi kan blive et problem, hvis man udfordrer sin hud med flere hundrede stoffer hver dag. Og det løber jo op som Charlotte Vedel med PhD i mikrobiologi sagde til mig HER.
Nu bruger du måske ikke 12 produkter, som hun nævner, men prøv at vende dit serum eller creme om, det er sjældent at se under 10 ingredienser, mens 20-30 ikke er ualmindeligt. Og bruger du efter rens bare tre produkter, så er du oppe omkring 100 stoffer, som din hud skal tage stilling til.
Foto herover er et godt billede på vores hud, for det er jo det, den også skal – passe på, at vi ikke går og suger vand…
Og endelig er der jo det, som jeg før har nævnt, at jo længere man som ingrediens kommer bag i rækken, des mere falder muligheden for at lave cellesnak og hudforbedring. Selv i velformulerede produkter er det kun få ingredienser, det lykkes at passere den hudbarriere, hvis formål faktisk er at holde ting ude.
Mit motto er, at vi skal praktisere hudpleje ud fra det fokus at gøre huden bedre til det, den er bedst til. For det er altid hudens celler, der skal udføre den forbedring, vi stiler efter. I den forbindelse er det jo vigtigt at fokusere på sin huds specifikke behov og huske at ingen hud har brug for grovfilen. Heller ikke den fedtede, som faktisk ofte er fattig på fugt selv om den flyder over med talgfedt.
Men det var rækkefølgen, og vi taler jo på ren hud….
# Fugt før fedt. Det tyndeste først – altså toner før serum, som begge skal før creme eller faceoil. Er der først olie på huden, så har vand ikke den store gennemsugningskraft. Altså….hvis du bruger serum og en faceoil, så skal dit serum, som hyppigt er vandigt, på før olien. Serum er også ofte det produkt, der kommer med de fleste aktive ingredienser, og det er altid det produkt, der skal tættest på huden – qua det, jeg skriver ovenfor. Af samme årsag skal serum også før creme.
Foto: Vis din hud billedet, og den siger: Jeg vil ha’! Spøg til side, fakta er, at [Comfort Zone] Hydramemory er en ikonisk fugtserie. Faktisk vil jeg sige, at produkterne repræsenterer noget nær perfekt sommer-hudpleje, hvor fugtforsyning skal høj-prioriteres. Mist, en let creme og så solcreme over. Og her i juni lancerer man så en bodylotion i serien. Produkterne indeholder betain, som er en balanceskaber, når det gælder fugt. Og så er der figenkaktus (Prickley Pear) med omega 6- og 9-fedtsyrer, der sørger for cellesammenhold. Læs mere om serien og produkterne HER.
# Eller måske vælger man fugt og fedt sammen i en creme, hvis man kører den enkle rutine. Og en god creme er formuleret, så både fugt og fedt får den effekt, det skal have. Men vælg den konsistens, der passer din huds behov lige nu. Måske er det en gel, du har brug for og ellers tjek fedtindhold og fedttyper.
# Mit eget produktforbrug er toner, serum og creme. Og på denne tid af året solcreme over. Det eneste, der skal over solcreme, det er makeup
Jeanita skriver
Jeg bruger dagligt følgende.
Matas mild micellar water
Matas T-zone peeling
Pudderdåserne niancinamid 10%
Pudderdåserne alt i en hyaluronsyre
Pudderdåserne vitamin c+txa
Pudderdåserne azelainsyre 10 %
Pudderdåserne cremen
Vichy uv age 50
Og ofrenes skifter jeg vitamin c ud med a serum 2%.
Vil du sige dette er overkill? Jeg døjer med tør skællende hud i forskellige områder i ansigtet også har jeg pigment pletter som jeg gerne vil af med og ellers holde nede. Bumser har jeg kun 1-3 af i ny og næ gerne i forbindelse med menstruation.
Men ja mine produkter fnuller også og jeg synes jeg har forsøgt mig frem med fremgangs måder osv uden held endnu desværre.
Lise Grosmann skriver
Jeanita: Nu, du selv nævner det <3 så ja, jeg vil sige, at det er overkill selv om det alt sammen er fine produkter. Du bruger miceller-rens, og det er fint, og den kunne du efterfølge af T-zonepeeling. Og så bruger du hyaluron og cremen fra Pudderdåserne, det er helt basal hudpleje og fint.
Og så kan du jo supplere med C+txa og niacinamid henholdsvis dag og nat, når du nu har købt dem begge. Og om dagen solcreme men måske undlade cremen og lægge solcremen direkte over hyaluron + C+txa. C-Txa fokuserer på pigment lige som niacinamid, så her kan du ikke rigtig gøre meget mere. Men vær lige opmærksom på, at det også kan være voldsom 'kost' for huden, og du har jo tør-hud-problemer, fortæller du.
Men tjek hos Pudderdåserne og få deres vejledning, det er jo allerbedst, det er to kloge damer, og det er dem, der har udviklet produkterne. Her f.eks. til Vitamin C + TXA https://pudderdaaserne.dk/produkter/vitamin-c-txa-50-ml/
Charlotte skriver
Godt vi lærer hele tiden
På et tidspunkt brugte jeg skiftevis hver anden dag
niacinmid serum Og C vitaminserum selvfølgelig toppet med dagcreme og solcreme om sommeren
Da jeg bad om et andet råd på en blog, Skrev personen hvorfor ikke bruge både niacinmid og derefter C vitamin serum dagligt.
Hmm Tænkte jeg Anette sagde det var over kill
Men jeg lyttede og brugte to serums om dagen
Tre måneder efter skriver du en blog om at det er ren musak for min hud at bruge to serum om dagen.
Den viden kom på kun tre måneder
Godt vi bliver klogere hele tiden
Tak for at være med til det.
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Ja, lige som der er produktkaos derude, så er der også informationskaos. Niacinamid og C-vitamin er ofte i samme produkt, lige som C ofte er sammen med A. Selv om de fleste produkter enes, så er det jo mere kemisikkert, at formuløren har tilpasset dem hinanden i en given serum eller creme.
To serum under en creme er måske ikke overkill, men man kan jo veksle dag/nat og i øvrigt spare penge ved ikke at lave for mange lag, som måske – som jeg skriver – i bedste fald netop er spild af penge, fordi der er grænser for, hvor langt man kan være ude og så alligevel blive lukket ind.
Kis skriver
Tak Lise for altid at gøre det hele så enkelt. Tidligere på året vejledte du mig i at skrue ned for produkterne om morgenen for at undgå min foundation fnulrer. Nu bruger jeg kun mist – c-vitamin – dagcreme og solcreme – nogle gange kun solcreme. Det er perfekt og min foundation ligger så pænt. Så germmer jeg min hyaluron serum til om aftenen under A vitamin.
Og et lille tip til Jytte: Clarins, Everlasting Youth Fluid Foundation SPF 15 – ligger så pænt. Jeg er 64 år og har en meget tør hud.
God sommerdag til alle – selv om det stadig ser ud til det bare er noget vi skal glæde os til.
Lise Grosmann skriver
Kis: Hvor dejligt, hvis jeg har været nyttig <3 Men hvis ens foundation fnulrer kan det jo meget vel noget i rækken - eller mængden - der er årsagen. Underlaget for en makeup skal jo helst have fæstnet sig til huden, og hvis der er mange lag, så ligger de jo bare og skrider. Det lyder som en rigtig fin løsning, du har fundet både til morgen og aften.
Og tusind tak for tip til Jytte, som jeg for en ordens skyld har skrevet ind i min svarkommentar.
God sommerdag også til dig - foreløbig ligner det meget godt her på mine kanter <3
Pernille skriver
Kan ikke lade være med at tænke om nødvendigheden af al den hudpleje. Min mand gør intet – jo solcreme når jeg råber af ham😉 Han har den fineste stærkeste hud. Nu ved jeg godt mænd efter sigende skulle have en tykkere hud end kvinder. Men alligevel! Jeg er nu godt tilfreds med de produkter jeg bruger, for jeg kan se de har en god virkning. God dag i strandkanten Lise🥰💙
Lise Grosmann skriver
Pernille: Jeg sidder og venter på interview-kontakt til hudlæge for netop at snakke mandehud. Deres testosteron giver dem større talgproduktion og en tykkere hud, og de holder længere på deres hormoner lige som huden hænger bedre længere, men hverken de eller vi har jo behov for lag på lag på lag…..Det er i bedste fald spildte penge men også stoffer, som huden skal tage stilling til. Og bagefter skal miljøet jo.
Toner, serum og creme plus rens må være alt rigeligt. Når jeg er heldig at have Bioeffect EGF, så er den jo nok men gerne med toneren under. Man kan høre huden klappe i hænderne. Og ligeså jo, når vi dækker op med A B C og de stærke peptider. Eller måske bare med fugt og fedt og lader den selv klare resten.
Alle de strandkanter, jeg har, hvor er jeg heldig, at bedstefar fandt Odsherred. God dag også til dig derinde, hvor der unægtelig også er smukt <3<3<3
Pernille skriver
Tak kære Lise🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille: <3
Karin Winther skriver
De høres lækre ud de Hydramemory! Står og mangler snart en mist ….
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det er en skøn serie <3
Jytte skriver
Hej Lise
Jeg er på jagt efter en god foundation, som bare dækker pænt på en aldrende hud. Jeg mener, du tidligere har anbefalet Armanis cc foundation, som desværre ikke længere er på markedet. Den var jeg glad for. Har du evt andre gode forslag?
Hilsen fra Jytte
Lise Grosmann skriver
Jytte: Dejligt, at jeg har været foundation-nyttig (; Jeg er selv glad for Clinique Even Better Clinical Serum Foundation, men jeg ved ikke, om du vil have en endnu lettere. Kig hos dem, der er gode til hudpleje som f.eks. Clarins, som Kis tipper dig om i sin kommentar med Everlasting Youth Foundation SPF 15. God dag <3 lise
Jytte skriver
1000 tak 🌺
Lise Grosmann skriver
Jytte: <3
Inge Jensen skriver
Hej
Jeg bliver nogle gange forvirret over alt det nye og vi vil jo allesammen helst have det bedste
Lige fået fra SkinCeuticals med ny serum P—Tiox som ser meget lovende ud og de er jo dygtige til at lave produkter
Prøver om jeg kan få sparet sammen til den
Lise Grosmann skriver
Inge Jensen: Ingen tvivl om, at der med nyt også kommer ny teknologi og dermed mere effektive produkter – selv om meget mere drejer sig om at få opmærksomhed og salg af mere af det samme.
SkinCeuticals er et rigtig godt sats, men dyrt jo, som du påpeger.