Det handler om cellulite og noget, der kan pynte på det
For mange år siden sad jeg til et foredrag ved en Cidesco-kongres og fik en af de her ‘åh, endelig…’ oplevelser. Endelig var der en, der satte tingene på plads, fik stoppet tåbelige påstande. For jeg har det, du har det formentlig også og ellers kender du helt sikkert flere, der har. Cellulite.
Foto: pixabay.com
Og vi har det ikke fordi vores lår modsat mænds er fulde af ophobet gift, men fordi fænomenet ganske enkelt er mest knyttet til det at være kvinde. Så måske bør vi slutte fred med vores buler, som er det feminine kendetegn for 70-90 procent af os (alt efter, hvor man læser). Det er de faktisk enige i HER, hvor de gør op med myter og fakta.
Og så tilbage til dermatologen på Cidesco-kongressen, som fortalte, at fibrene i kvinders bindevæv ligger mere lodret end hos mænd, hvor de altså ligger mere skråt og X-agtigt, og dermed kan fedtet hos os poppe op i buler. Jo kortere fibre og jo mere fedt, jo mere bulet hud. Og hertil kan lægges et svagt bindevæv på lårene.
Dertil har mænd qua deres kønshormoner mere muskelmasse og vi har qua vores kønshormoner mere fedt, som naturen har disponeret omkring vores underliv. Måske med tanke på, at vi skal have dels et fedtdepot og dels en godt polstret rede til det barn, der måske skal vokse derinde i underlivet. Men det er helt min lille naturkærlighedsfilosofi.
Det er alt sammen et bud på strukturelle årsager, men eftersom cellulite af mange opfattes som the most intolerable esthetic imperfections, som de skriver HER, så arbejdes der stadig på at finde årsagen og ikke mindst en effektiv behandling. Og der er kommet mange til, som du kan læse, hvis du klikker på linket herover.
Tips til træning….den geniale Ball-Stik bold, og tro mig, der kræver muskler, du ikke troede, du havde, at holde balancen på den, når du ruller lår – balancebrættet får også fat i muskler, der sjældent trænes og endelig er der jo sjippetovet.
Stærke muskler, god blodforsyning, lymfecirkulation og fast bindevæv har aldrig skadet – heller ikke i forbindelse med cellulite. Men hvad med smørelse. Retinol, der gør huden tykkere og fastere, koffein* og L-carnitin, der måske øger fedtsyrestofskiftet er ikke taget af listen. Men får du nok kollagen/kollagentilskud (5-10 g), så finder det jo også vej til huden på lårene. Og C-vitamin fravælger heller ikke at hjælpe til. Jeg ville nok satse på retinol og C-vitamin på smøresiden.
* Koffein indeholder theophylline, der er beslægtet med stoffet aminophylline, der har et vist ry som fedtforbrændende bulebullit.
Hvis du googler efter scientific studies på cellulite, så har du læsning til meget længe, men ingen har det endelig svar og mirakelkur. For det er jo ikke en fejl, vi er konstrueret sådan. Også jeg, der faktisk ikke har meget fedt på kroppen, spiser sundt og motionerer moderat pænt (og ikke har cellulite-gener fra min mor). Og så er det en kendsgerning, at som vi bliver ældre, så slappes også huden på lårene, og så bliver celluliten vist frem i gardinudgave.
Og så var der det, jeg lovede for mange linjer siden, det, der kunne pynte. Og samtidig kan jeg så få ordentlig krølle på den HER sag, hvor I var flere, der mindede mig om, hvor nemt det er at bruge selvbruner-booster-dråber i sin hud- og kropspleje. Så her nogle eksempler. Og helt sikkert, så pynter farven på bulelår. Smuuk Skin Sun Prepare er lidt som en indvortes selvbruner og indeholder også antioxidanter, men pst! du bliver ikke sådan solbrun af dem.
Og så bare lige en ting mere: Det hedder ikke cellulitis, som er en bakteriel infektion i hudvævet (qua endelsen -itis), og det er appelsinhud ikke. Cellulite er den engelske betegnelse, mens franskmændene er på appelsinholdet og kalder det peau d’orange.
Meeen, det fik Pernille S mig til at undersøge med sin kommentar herunder, for inden for medicinen har det den HER betydning. Men de er også på orange-holdet HER selv om det jo kan være en tilsvarende fejl, som når vi kalder det cellulitis. Her må vist studeres videre….
Her har jeg taget et bundt gulerødder med, for Pernille S spurgte, om de også giver farve. Og ja, betakaroten vil giver huden kulør. Der kunne også meget a propos emnet appelsinhud have ligget nogle af dem, for de indeholder også betakaroten, som knytter sig til frugt/grønt med den orange farve samt mørkegrønt grønt som kål. Og betakaroten er jo planteudgaven af A-vitamin og dermed en bindevævsbooster.
HER er de ikke udelt begejstrede. Men jeg kan sige, at jeg personligt har oplevet, at jeg et år, hvor jeg var fuldstændig besat af at spise appelsiner, var flottere og hurtigere brun end jeg nogensinde har været før eller siden (og det sad ikke på knæskallerne).
Eva skriver
Der var engang en creme med koffein, som blev omtalt som det helt vilde til cellulite? Fra et mærke, som bliver forhandlet i helsebutikkerne. Avo…eller noget. Siger det dig noget? Jeg har en lille smule, og det irriterer mig engang imellem, når jeg kommer i tanke om det. Min mand synes heldigvis, at jeg selv som 53 årig har en aldeles fantastisk body (set gennem kærlighedens formildende øjne, forstås), og det hjælper jo noget på enhver tendens til kropsskam eller -ærgrelse! Men jeg tænkte nu alligevel på at forsøge med en omgang intensiv behandling med tørbørstning og koffeincreme, som er det jeg har mest fidus til. Kan du anbefale nogen? Det ku forresten ellers være et oplagt og interessant emne til en test; de her mange udbud af cremer til cellulite. Vi er nok mange, som gerne lægger lår til 🙂
God weekend. Og tak for de skønne Jurlique mists.
Lise Grosmann skriver
Eva: Tænke tænke og google google – Lise kan ikke lige hjælpe med den der Avo-eller-noget, men det kan da være, andre her i læsefeltet kan???
Hvis du har en lille smule og i øvrigt en fantastisk body ifølge din mand – og det lyder også som om du selv er pænt tilfreds (: – så ville jeg ankaffe mig en god retinolcreme eftersom det nok er der, de fleste er enige om, at man får noget effekt i form af tykkere hud, som kamouflerer. Men ellers er der jo nok af koffeincremer derude.
Og så vil jeg altså lige igen minde om den Ball Stik som ikke bare er massagen men også en metode, der får fat i muskler. Styrketræning er betydelig bedre end f.eks. løb i den her forbindelse.
Woman så jeg havde lavet en test af cellulitecremer og helt ærligt, jeg synes ikke rigtig, der er noget overbevisende (indsætter link nederst). Jeg tror ikke, det er noget godt testemne og jeg tror jo egentlig heller ikke rigtig på crememetoden, når sandt skal siges.
God weekend også til dig og så fantastisk, at I allerede har fået jeres mists <3
https://woman.dk/skoenhed/woman-tester-cellulite-cremer
Karin winther skriver
Altså jeg er så heldig at jeg aldrig har haft den der appelsinhud, og derfor heller ikke har den i gardinudgaven !! Altså Lise hvilke billeder på nethinden ! Men jeg begynder at ane starten på gardiner dernede sydpå ( Haha, også en af dine gode udtryk ) og tænker som du, at farve altid pynter ! Dejligt med dit opslag forleden også . Må prøve selv, om jeg er enig i, at der nu er nogen, der slet ikke “lugter” af selvbruner ! Det har virkelig været væmmeligt, de gange jeg har prøvet! Lugten har hængt i både tøj og sengetøj, og jeg er virkelig lugt/duft sensitiv !
Nu vil jeg gnaske en gulerod eller en appelsin…..
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Hihi…. Da jeg var 50 troede jeg aldrig, at jeg skulle opleve at så meget kunne synke og blive til foldegardiner på én gang. Jeg var sammen med min bror i går, og han rystede på hovedet af mig og mindede mig om, at da jeg var ung og yndig var jeg også utilfreds. Det er vist ikke nogen ny kvindesygdom. Og nu vil jeg se, om jeg ikke har en af Rørvig-bagerens frøsnappere i fryseren, for jeg har allerede gnasket en appelsin og senere skal jeg gnaske en gulerod (((; God weekend kære
Pernille S skriver
Hip hurra, hvor jeg elsker dig Lise???. SÅ godt du (også) giver sprogkursus?.
Peau d’orange har en noget anden betydning i min branche, men det er en anden historie!
Dejlig dag til dig – jeg gnaver fortrøstningsfuld videre på mine gulerødder ???
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: I så meget lige måde, for du fik mig til at tjekke. Jeg blev helt nervøs for, om jeg havde lavet en cellulitis, hvis du forstår. Jeg har skrevet lidt til i teksten efter din kommentar og linket til Elle, som godt nok skriver peau d’orange, meeeen det må nok tjekkes noget mere.
Men gnav endelig videre, jeg har fået min daglige før-frokost rod i dag, så nu har jeg fortjent kaffe-kage. Kh Lise