Det er nemt at blive i tvivl, men logikken lurer

Jeg har sagt til min familie (som kender min hang til Summerbird flødeboller), at hvis jeg skulle blive alvorligt syg og komme på hospitlet, så skal de bare komme med ‘siner. Ikke CO2 stueren mad, men så længe, jeg kan huske, har jeg været vild med denne frugt. Smagen, saftigheden, farven….det hele. Nogle helt specielle antioxidanter og fibre indeholder de også. Men heller ikke appelsiner er ‘superfood’.

En af logikkerne imod begrebet ‘superfood’ er jo, at det ville være vanvittig upraktisk – og dybt uretfærdigt (smil) – hvis naturen havde maget det sådan, at kun de, der boede der, hvor man kunne høste en hypet rod eller et specielt bær, kunne bevare det gode helbred.

Men bortset fra det, så er netop bær måske den bedste aspirant til titlen. Der findes  formentlig bær næsten overalt på kloden fra det nordligste til det sydligste, fordi bær er en af måderne en plante kan formere sig på. Det er mad for bjørnebamser, mennesker og alt derimellem af skabninger. Bær indeholder så mange unikke stoffer fra gode kulhydrater til antioxidanter, at vi skal spise løs, mens de er der friske.

Og dermed kommer vi frem til et spørgsmål HER fra Kis, der skriver…”Kender du – eller en af jer andre der er med på bloggen her – en seriøs blog om kost og træning til kvinder +50. Jeg ville så gerne tabe et par kg og styrke min krop og kunne godt bruge seriøs inspiration….”. Og i stedet for at gøre det, Kis beder om, finde en seriøs blog for kvinder i eller post overgangsalder, så svarer jeg sådan:

“Hvis du er +50, så har du ramt en ny hormonstatus, og den rammer igen stofskiftet på forskellig vis. Men det betyder jo ikke, at man skal begynde at sulte sig eller spise en speciel kost. Ingen skal have hurtige kulhydrater men alle skal have de gode, der er i for eksempel frugt. Ingen skal have mange røde bøffer, men alle skal bruge protein, fordi vores krop er en proteinfabrik og der hele tiden skal opbygges og repareres væv. Ingen skal bruge dårligt fedt men alle skal bruge det rigtige fedt herunder de essentielle fedtsyrer i for eksempel fisk. Og alle skal bruge vitaminer, mineraler og andre mikronæringsstoffer”.

MEN, som vi bliver ældre og i naturens øjne er på afvikling, så opstår der svagheder som f.eks. skøre knogler, der bør modsvares af et større fokus i kosten, hvis man førhen har taget det lidt let. Og eventuelt med kosttilskud. Men jeg og alle andre bør nok tage et nyt kritisk blik på den hylde. Det var min tanke, efter at jeg læste om denne nye undersøgelse. Tankevækkende! Kalk tager jeg så ikke, men da jeg jo ikke manglede D-vitamin og solen er på himlen, så tror jeg, at det glas bliver stillet væk for nu.

Og nu nærmer vi os, og det vil jeg gøre med dette opslag fra en bog af en, jeg er vild med og har stor tillid til. Dr. Weil selvfølgelig. Og HER i denne video er en anden, der forsvarer ‘real food’

Spisekammeret er jo derude og det er der en mening med. Andre levende væsener overlever på det. Og der er lavet utallige undersøgelser, der bekræfter Michael Pollan (videoen) og andre. En af de mest overbevisende er The Okinawa Program – i øvrigt med forord af dr. Weil. Et studie udført af Bradley J. Willcox, M.D., D. Craig Willcox, Ph.D. og Makoto Suzuki, M.D. over hele 25 år og involverende mere end 600 ældre i 70’erne, 80’erne og 90’erne.

At de gamle ‘Okinawas’ havde fat i noget rigtigt, nemlig en livsstil, der skabte flere 100 årige end noget andet sted i verden, bekræftes af, at den nye generation på disse japanske Shangri-la øer, der har vendt sig mod vestlig livsstil, oplever nøjagtig de samme problemer med helbredet, som vi kender alt for godt. Læs med HER – og nej, som journalisten skriver i indledningen, selvfølgelig kan fire uger ikke gøre megen forskel. Men der er nu nok noget inspiraton.

Foto på forsiden ‘Eat like af bear’ er fra dr. David Perlmutter’s Facebook