…og gid jeg var.
Lå på en af briksene i de her utrolig smukke omgivelser og fik tre timers Global face and body på dette smukke Sisley-spa i Paris. Det kom til rækken af spa’s i 2017, så det er ikke nyt, jeg stødte bare på videoen og fik lyst til at dele drømme.
Der er en forklaring på de helt specielle omgivelser, for madame Sisley, Isabelle d’Ornano, har haft en finger med i mixet af Marc Chagall kunst og loppemarkedsfund og givet indretningen et personligt præg. Næsten som et hjem. Altså i madame Sisley klasse.
Jeg tænkte, at I måske har det lige som mig og nyder smukke billeder, men man kan da godt blive inspireret til indretning af de hjemlige saloner. Eller huske på, at man måske har fortjent lidt egentid og hudforkælelse i den kommende weekend. Skal du til Paris, så er det 3 Avenue Friedland, 75008.
God weekend allesammen ♥
Tina skriver
Meget smuk indretning, lækre farver 🙂
Åh ja sådan en behandling er da kun at drømme om 🙂
En smuk weekend ønskes du herfra !
Lise Grosmann skriver
Tina: Glad, du synes det. Jeg synes, de virkelig har tænkt ud af den der klinikagtige boks og gjort det hyggeligt selv om det er en dansk begreb (; Ønsker dejlig søndag <3
Pernille S skriver
Ja, man kan vel altid drømme … Her hjælper billederne godt på vej 🙂
God weekend, Lise!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: I dag, hvor det er koldt, var det da ikke dårligt, om la Sisley Spa lå henne om hjørnet og havde weekendtilbud (; God weekend kære