Selv om Ole og jeg begge er spinkle udgaver af menneskeracen, så er jeg bestemt ikke i så god form som han. Og jeg kan heller ikke præstere samme glædesenergiudladning. På taknemlighed står vi lidt mere lige – tror jeg. For det er jo ikke så svært, når man først har fået det lært. Måske fået bank nok af livet til at sætte pris på det.
Da Ole udgav “Et ærligt liv” i 2009 havde livet brugt mig lidt som boksebold og jeg havde kendt gladere dage. Jeg var til pressemøde for udgivelsen og stod i kø sammen med andre for at få signeret min bog af Ole. Mens jeg stod der oplevede jeg det, jeg tror er endnu mere den rigtige Ole end tandsmilet. Han var – trods mange mennesker og larm – totalt fokuseret på hver eneste person, der stod foran ham.
Ole og jeg havde aldrig stået sådan rigtig face to face, så han vidste ikke, at jeg var skønhedsjournalist. For ham var jeg en kvinde, der havde købt hans bog. Han så på mig, sagde lidt og så skrev han i min bog. Ord, som jeg aldrig glemmer, ord, jeg havde så meget brug for i min sorgsultne sjæl. Jeg går ud fra, at han sikkert har skrevet samme ord til andre, men lige der på det tidspunkt ramte de dybt i mig. Jeg græd ikke der, men jeg stortudede på vejen hjem. Af taknemlighed. Tak Ole <3
Jeg tror ikke, at Ole overhovedet kender til overfladiskhed, jeg tror, han og jeg er enige i, at det er livet for kort og for dejligt til. Ole har som bekendt netop udgivet “Perfekt hud”. Holistisk selvfølgelig, for her er han og jeg også enige – skønhed kommer i den grad også indefra. Hvad vi ikke er helt enige om er den flittige brug af peeling og heller ikke i så høj grad at skærme sig for sol. På den anden side må jeg konstatere, at han har en flottere hud end mig, så…..
Med bogen fulgte nogle af Ole’s favoritprodukter og hvor min hud kender hans pure truth youth activating oil (fantastisk produkt med en af mine favoritingredienser, hybenkerneolie), så glæder jeg mig til at prøve invigorating night treatment. Jeg er jo ikke den eneste, der har fået bogen, og heller ikke den eneste, der får en håndskrevet hilsen fra Ole, men det gør det bare endnu mere imponerende. Ole kender ikke til overfladiskhed.
Ønsk/køb/lån Ole’s bog, I får så mange gode råd med fra et langt liv med skønhed. Og a propos Christina’s tvivl forleden med hensyn til brug af creme og øjencreme, så skriver Ole i afsnittet om øjne: “Du får mest ud af din øjencreme, hvis du kombinerer den med et serum. Jeg har altid anbefalet mine klienter at bruge min truth serum collagen booster helt op under øjnene for at få mest muligt ud af de opstrammende ingredienser i produktet. Lad huden absorbere serummet i 2 minutter og påfør derefter din fugtighedscreme.”
PS: Når budgettet tillader det så køb også “Et ærligt liv” eller lån den på biblioteket. Når man har læst den, så beundrer man for alvor Ole’s enorme overskud, glæde og taknemlig over at have livet.
Christina hansen skriver
Så rørende et indlæg.
Tror ikke, jeg var den eneste, der fik gåsehud og en klump i halsen.
Ole har været både i Go’morgen & Go’aften Danmark, Natholdet mm op til bogudgivelsen og du kan være helt sikker på, at jeg sidder klar hver eneste gang. Man kan nemlig ikke undgå at gå smilende fra skærmen og føle, at man får lyst til at gøre alting en lille smule bedre – at være en endnu bedre udgave af sig selv.
Selv den, der umiddelbart synes, han kan være lidt for meget af det gode, står selv tilbage med et smil på læben. Man er nødt til at overgive sig – alt andet er umuligt.
Hvem der bare havde den effekt på folk!
Er lidt skuffet over mig selv, for hvordan kunne jeg glemme at købe den bog i går. Måske fordi jeg blev slæbt rundt på teenage-shopping og alt kun handler om kommende konfirmation?
Men så er det jo perfekt at have dig til at referere og komme med personlig vejledning i øjencreme-junglen.
Ole’s Truth serum har jeg haft i huset af flere omgange pga sønnike (tiden før stærk akne medicin) og den kunne jeg slet ikke holde fingrene fra. Den dufter jo som en drøm! Havde jeg dog bare vidst, at den også må komme omkring øjnene.. Må andre vitamin C sera også det? Ja, for er Thruth serum da, ikk? Eller hvad. Det må googles.
Er Truth Youth Activating Oil egentlig en luksus hybenkerneolie? Jeg har nemlig kun et par dråber fra Pai tilbage og skal snart have ny. Det er et af de produkter, jeg nødigst vil løbe tør for.
Jeg vil ud i det gode vejr snart. Måske jeg tager en bog med i parken og sidder på en bænk. I så fald skal det være ‘Livet er en gave’ – også af Ole H. Den har jeg da
🙂
Lise Grosmann skriver
Christina hansen: Jeg tror, at alle kender fornemmelsen af hjertesmerte, og det pudsige er jo, at det er venlige og kærlige ord, der bryder panseret, mens hårde ord vækker til kamp. Noget inden i os er klogere end os (;
Ole ved vist godt, at han er ‘meget’ og han er meget ligeglad, for han er det med en kærlig og positiv energi, og du har ret, han formår altid at få en til at smile. Faktisk udløser et ægte smil velværehormoner, så mere Ole tak (;
Konfirmation i huset, selv uden børn forstår jeg, at det kræver en mors engagement. Selv om meget har ændret sig siden min tids konformation, så er det jo stadig en stor dag, hvor man kan være så heldig at mor/far ryster i stemmen, hvis de holder tale (; Gaverne ikke at forglemme!
Jeg har lige skrevet lidt i dag om serum/creme op til øjnene, men generelt er det ikke et problem. Hudpleje skal jo kunne tåles selv ved forkert brug om man så kan sige, det er ikke farligt men en hidsig ingrediens kan selvfølgelig fremkalde irritation, når den anvendes forkert sted.
Youth Serum er dyr i forhold til andre, den indeholder i øvrigt også flere ingredienser end en ‘ren’ hybenkerneolie. Pai er et skønt produkt, Trilogy og The Organic Pharmacy ligeså. Men overvej også Zinobel Organic Boost Intense Repair Oil (276 kr.), som er et rigtig fint antioxidant mix også med hybenkerne (først på ingredienslisten).
Se den har jeg ikke – Livet er en gave – men så ved jeg, at jeg har noget godt til gode!
Helle Rick skriver
Hvor er det godt skrevet Lise. Ole er speciel på mange måder, men han går lige i hjertet. Rigtig god Bededagsferie.
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Tak Helle <3
Forleden så jeg klip fra en TVØst-optagelse, hvor Ole danser rundt og vrider hofter mellem nogle mennesker i et center. Mange står på dansk vis og GLOR men nogle smiler dog, fordi de smittes af glæden. Og så står der en fyr, som får en til at tænke....hvad nu, bliver han uforskammet.
Men én ting skal man ikke tage fejl af, og det er, at Ole også er en stor menneskekender, og han er hele tiden, mens han danser rundt og snakker og smiler sit store smil, fuldt bevidst om hvert eneste menneske omkring ham.
Også den unge mand, som han efter lidt tid danser hen til - og hallo! det var det, han ville, fyren, danse med Ole. Klogt kort bliver deres dans, men inden Ole stopper får fyren en hurtig high five, så han kan gå derfra med en god oplevelse. Åh, det var menneskekundskab og respekt.
God bededagsferie også til dig, jeg håber, at golf/havevejret holder, så du kan komme ud og hente energi.
Karin V Sørensen skriver
Hvor er du sød :-* tak for din ærlighed, det var lige hvad jeg havde brug for 🙂
Lise Grosmann skriver
Karin V Sørensen: Hvor er DU sød, tak for at skrive <3
Anneka skriver
?Ildsjæle er I begge to!
Dine smukke ord går lige ind i hjertet ♡
Ole også! Fatter ikke han er fra Nibe!!? ..Bor jo ikke så langt derfra.
Tænker jævnligt – og om han mon blev nød til at rejse væk, for at få lov til at blive ‘stor’. Ville den danske jantelov havde givet ham lov til at blive den strålende diamant han er. Ikke at han ikke er elsket nu!!
Har tænkt det før; Du har så tit fået et stort smil frem af glæde eller en følelse af mening, netop med din glæde og dybde (dybere end skin deep) nogle gange på dage hvor jeg havde meget svært ved at se mening eller noget at smile over (Sådan ER livet jo også nogle gange æv æv! )
Synes det kan gøre ondt når det bliver FOR travlt, overfladisk (nemlig) og der ikke er noget varmt, meningsfuldt, vedkommende hvor vi mennesker “rører” hinandens hjerter Fordi der ikke er tid, rum eller rummelighed nok…
Tak fordi du gør! Med din varme, autencitet, ægthed og ild!
Kh Anneka
Anneka skriver
Ps. Men godt at livet har alle de facetter og ‘farver’ så det ikke kun grå-med-gråt-på
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er sjovt, jeg bliver ofte bebrejdet, at jeg går i gråt tøj, men jeg er faktisk sjældent grå indeni. I virkeligheden er vi mennesker jo firefarvede, hvis vi bruger den indre palette.
Lise Grosmann skriver
Anneka: NU bliver jeg forkælet – igen! – med ord, tusind tak kære. Og i allerhøjeste grad også tak fra mig for returvarme, ægthed og ild <3
Jeg tror, at Ole som andre kreative sjæle måtte have større 'rum', flere muligheder, inspiration. Og så har København jo nok også trukket på grund af hans seksualitet, et spændende miljø for bøsser ganske enkelt. Han kunne jo ikke gå der i Nibe og vente på, at der var en anden, der hoppede ud af skabet (;
Hvis man læser "Et ærligt liv" får man indsigt i en hel del modgang, Ole har ikke haft noget nemt liv. Men jeg tror, at livets knubs ikke altid kører os ned, det kan også virke lidt, som når folk bliver alvorligt syge og får øje for de små glæder.
Livet ER jo vidunderligt. Lige nu eksploderer det hele i farver, brumlebasser og sommerfugle vågner, lærken synger....jamen, det er jo bare om at suge til sig. Det er livseliksir (;
Desværre har du ret i, at travlhed avler tilsyneladende overfladiskhed. Vi har næsten ikke brug for at kommunikere verbalt længere og slet ikke fysisk i en almindelig arbejdsdag. Inden længe sidder der end ikke en kassedame/mand, der siger 'ha' en god dag', vi skal selv scanne varerne og kortet. Jeg tror, at det vender. Ikke det med at scanne (; men at mange vil opdage savnet af nærhed, tilstedevær, og måske lære ikke at tjekke smartphone hvert andet øjeblik, for det er en tidrøver.
Kærlig hilsen Lise
Anneka skriver
Tak kære Lise 🙂
Hihi…nej du har ret. Man behøver end ikke være en ørn til sandsynlighedsregning, Nibe ER en lille by!
Ja!..Din beskrivelse af livet giver helt bobler i maven ??????(jeg er lidt barnlig nogle gange)
Ja det må vende for ‘elastikket’ er vel snart trukket maximalt
Lise Grosmann skriver
Anneka: Altså, hvor finder du alle de der blomster og bier….eller det går nok ikke at fortælle mig det, for så bliver det en tegneserieblog (; Og tak <3
Anneka skriver
Hihihi… 😉
Ida Østergård skriver
Kære Lise 🙂
Du er sådan en klog pige, spændende at læse om din elskede mand.
Din blog i går, med blandt andet søvn, gjorde stort indtryk, du har så evig ret i, at tankemyller ødelægger mange nattesøvne!
Hørte lige en godt ordsprog i dag. Fortiden kan man ikke gøre noget ved….. Men fremtiden kan man ødelægge, ved at bekymre sig for meget !
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Åh, hvor er du sød kære Ida. Ole er nu ikke min mand, jeg kan end ikke sige personlige ven, men ven i ånden måske (:
Og hvor er det sandt, vi kan ødelægge dagen i morgen og hele vores fremtid ved at bekymre os om det, der er sket og som man kun kan hele ved at gøre det bedre. Både over for sig selv og andre.
Og tankemylder, når man bør sove, har aldrig gavnet nogen, det har du ret i (;