Det er ikke nogen naturlov

Sladrer huden som en udvendig dåbsattest?

Jeg sidder og tænker efter de seneste dages skriv om faste og altings balance, og at Q10 kan øge celleenergien og chokolade være anti-inflammatorisk med bonus på nydelse, at den holder jo ikke mere. Altså at alder, selve tallet, er som en dom.

At for eksempel alverdens ulykker begynder at indtage din hud fra du er 30 år. At vi sådan over en kam alle sammen får rynker og bliver slappe og beplettede i huden nærmest på fødselsdagen, det er noget vås. Også at vi fortsætter som efter et skema med overskrifter, som vi kender dem fra magasiner, blade og blogs  ‘din hud i 40’erne, 50’erne, 60’erne’.

For hvad med alt det i vores liv, der er forskelligt. Hvad vi har i genpuljen, hvad vi gør og tænker og føler. Og hvad med det mikrobiom, vi lige har ‘opdaget’. Hvad med epigenetik og eksposomet og hende HER, der skriver, at vi kan nulstille vores gener, modvirke aldring og skrue tiden 10 år tilbage. Eller ham HER, der taler om at ældes baglæns og giver videnskabens svar på et længere liv.

Fødsel og død kommer ingen udenom men vi har stor indflydelse på tiden derimellem. Men selvfølgelig bliver vi alle også på et tidspunkt indhentet af alderdommen og dens forfald.

Det I ser herover er eksempel på et dagligt plejeritual, som vil passe rigtig mange, der ikke har specielle udfordringer. Jeg skriver mere nederst.

Og hvis vi vender tilbage til huden som den ydre dåbsattest, så sætter det selvfølgelig sine spor, hvis man knalder ud i sol og solarium og gi’r den med smøger og sprut. Det er jo også sjældent i denne gruppe, at man finder den store omsorg for hudpleje og kostpleje.

Men hvis vi udelukker ekstremer (og sygdomme), så er min erfaring, at der stadig  er stor variation i synlige alderstegn. Og jeg køber ikke den påstand, jeg lige har hørt gentaget ved et digitalt møde, at 80% af hudens aldringstegn skyldes UV-lys. Men jeg skal heller ikke sælge solcremer.

MEN alder er ikke i sig selv en hudtype. Man tager de medfødte fordele eller ulemper med sig. Sin egentlige hudtype, og alene det gør, at vi møder udfordringer forskelligt. Og ja, overgangsalderens tab af østrogen betyder også noget. Lige som sorger og bekymringer og dårlig søvn. Men selv det har vi indflydelse på.

Alles hud har et elementært behov for fugt og i varierende grad fedt. Samt – og her spiller miljøet for alvor ind – for rens. Resten er tilvalg. Til en vis grad også solcremen, fordi adfærd er så vigtig og fordi tøj og til dels skygge også har SPF-værdi. Og så skal vi huske og aldrig glemme, at hud og hjerne er stærkt forbundet helt fra fosterstadiet.

Skal man sige en god ting om corona, så har det, ud over en følelse af fælles ansvar og omsorg, lært os at slippe hjernen fri af spændetrøjen. At søge ud i naturen og opdage, hvilken helende virkning, den har. Alt for længe har alt for mange troet, at så længe det daglige ræs bare kører, så er alt godt.

Så jeg ordinerer forlænget weekend, jeg holder skrivefri i morgen og I får læsefri – fra mig i hvert fald. God weekend ♥

Billedtekst: Jeg har lagt Muti dagcreme, men som Anette/beautyspace selv skriver på Instagram i dag om Seriøst bedre hud Ansigtscremen, så er der ikke noget i vejen for at bruge A-vitamin om dagen. Men ellers vælger man en dagcreme med det fugt/fedt, der matcher ens hudbehov – i øvrigt også i forhold til årstid.
Jeg har skrevet om La Roche-Posay Hyalu B5 Serum før, og  det er værd at bemærke, at den indeholder panthenol (B5), som hudlæger anbefaler, at man bruger sammen med hyaluron. Og i øvrigt gør opmærksom på er en stjerneingrediens med mange talenter.
Yves Rocher har lavet en rigtig fin renseserie, som også giver ren samvittighed, og den/det vender jeg tilbage til. Det gør jeg også til den fantastiske Les Fleurs des Bach serie, her repræsenteret af en vigtig nødhjælper, Letting Go, for de har også søvnhjælpere, og det skal vi have noget mere om, jeg har nemlig læst op på emnet.