Men så er det godt, at vi er nogle, der har kæpheste. Som Helle og den ærlige fortælling om indhold af probiotika. For ordet er jo værdiladet i den forstand, at man ikke skal kalde sig probiotika på forsiden, hvis der på bagsiden (INCI) er tale om en fermenteret ingrediens. Selv om den er god for huden. Eller som Anette, der har det svært med silikone af flere årsagen – også fordi det aldrig nævnes på forsiden selv om det fylder på bagsiden.
Fortæl endelig, hvis I har kæpheste i jeres liv som forbrugere! Jeg har mange og er på det produktmæssige fuldstændig enig med både Helle og Anette. Budskabet kan siges kort ‘lad være med at prale på forsiden og snyde på indholdssiden’. Hvorfor skrive hyaluron på forsiden af produktet, når det står næstsidst på bagsidens ingrediensliste. Og til endnu mere vildledning står silikone måske helt i front på bagsiden som den stjerneingrediens, der ikke bliver nævnt på forsiden!
♥ Men må jeg minde om en ting, det er ikke hende, der står i butikken/netshoppen, der er skyld i det, det er en beslutning, der træffes af det enkelte brand i produktionslandet og udføres i deres laboratorium.
Foto: lånt på derma.dk
Og der er jo andet og mere at fokusere på. Ikke mindst i forhold til hudtålsomhed og miljø. Derfor kan det, som jeg tidligere har skrevet, være en god idé at gå efter certificeringer. Selv om ‘økologi’ ikke er en garanti for hverken effekt eller tålsomhed og der også er forskellige ikke lige overbevisende kategorier, så er der måske ingredienser det økologisk certificerede produkt er ‘free from’. Ting, man måske gerne selv vil være fri for.
Danske Derma er et af de brands, der holder fanen meget højt, når det kommer til certificeringer (se foto herover), HER er liste over deres certificerede produkter. Og HER er en liste med Ecocert-standard over anvendte/tilladte ingredienser herunder syntetiske, så du kan se, hvad du får/ikke får, hvis du vælger den vej. HER kan du læse, hvad du får/ikke får ved at vælge ‘vegan’, som rigtig mange gør lige nu.
En af de certificeringer, som en del danske brands efterhånden har gjort sig fortjent til, det er AllergyCertified. Og man roligt sige, at Ewa Daniél og Lene Stiil har en kæphest og en (global) ambition om, at hudpleje (og helst endnu flere produktgrupper) skal være sikkert for forbrugeren.
Foto: Radmila Savkovic/pixabay.com
Og det er en øko- og miljøcertificeret ingrediens ikke nødvendigvis. Der er altid en allergirisiko og planter* hører sammen med parfume**, solfiltre og konservering til de hyppigste udløsere. Så er det vigtigt for én at minimere mest muligt på den front, så er et AllergyCertified produkt vejen at vælge.
*kurvblomstfamilien/Asteracea er den store skurk (Arnica, Bellis, Burre, Bynke, Daisy, Følfod, Gedeskæg, Gerbera, Guldblomme(Arnica), Gyldenris, Kamille, Kornblomst, Solsikker, Silver Threa)
**en type allergi i stigning blandt teenagere og endog børn ned til 4 år.
Men selv en nok så fin ingrediens kan være smudset til undervejs i proces fra råvare til ingrediens i produktet. Det er ikke noget, du kan aflæse af navnet på ingredienslisten, men det kan give problemer for din hud. Så den del er der også taget højde for, når du køber et AllergyCertified produkt, og det er ret enestående. Det skrev jeg om HER sammen med lidt om de der andre udfordringer vi og branchen står med i disse clean og green tider.
Lad mig anbefale et AllergyCertified nyhedsbrev til alle, og jeg er selv tilmeldt, fordi man får indsigt i rigtig mange spørgsmål, som det er svært ellers at få troværdigt svar på. Som eksempel, hvis man er i tvivl om ens fødevareallergi over for mandler betyder, at man skal undgå mandler i kosmetik. Svaret får du HER sammen med grundig information om de to typer allergi.
HER er en oversigt over de danske produkter, der er certificeret (der kan skiftes land)
Skriv et svar