HER lovede jeg at vende tilbage til det, jeg kalder plusproblematikken og solprodukter, der varsler nye tider. Så lad os få en snak om det, mange solcremer stadig ikke opfylder. Lad os bare sige, at selv dem, der har plusset produkterne, ikke giver nok. Der skal flere antioxidanter til end der kan blive plads til i en solcreme. Derfor er det en rigtig god idé, hvis man ikke ønsker at se resultatet af de miljøskader, hvorunder UV-stråler hører, at lægge til ved at lægge under og gøre det før man går ud og møder det alt sammen.
Selvfølgelig er antioxidanter også nyttige i dit natserum og især ingredienser som B3/niacinamid, der har indflydelse på immunforsvaret og ses som en lovende ingrediens i forebyggelse af hudkræft. Det samme gælder flere andre vitaminer. Vitamin C virker som bekendt bl.a. opbyggende på kollagen og vitamin A, som jo ikke skal bruges i solen, er måske den vigtigste faktor efter sol. Men alle naturens antioxidanter med de svære navne, som planter selv beskytter sig med, de er allervigtigst som en skudsikker vest om dagen.
En af mine hudhelte, Joe Lewis, førende inden for cosmeceutisk forskning, med 30 års erfaring inden for den farmaceutiske industri og leverandør til hudplejeindustrien af det ene gennembrud efter det andet – for eksempel udvikling af den første glykolsyre i 1983 og senest Allyl PQQ, formentlig det bedst præsterende antioxidantkompleks – han er stærk fortaler for, at kosmetik i lighed med SPF-angivelse får en angivelse af antioxidantkapacitet.
At man som man tester solcremes evne til at filtrere UV-stråler også får en standard for oxidativ stress og følgerne af det. Ud over en SPF altså også en EPF (Environmental Protection Factor) og GPF (Genetic Protection Factor). Og på det punkt er Elizabeth Arden PRO, som han har udviklet, indtil videre det nærmeste, vi kommer.
Realistisk set har det nok også lange udsigter før vi får en sådan standard og indtil da er det svært at vide, hvor mange vitaminer og antioxidanter, der er i et produkt bare ved at kigge på ingredienslisten og se, om de står blandt de øverste eller de nederste. Og i det mindste bekræftes det fra stadig flere sider, at det rent faktisk batter noget i beskyttelsen af lægge på udvendig. Men det er ikke nogen sovepude, for der skal jo også fyldes på indefra. Og lige nu er svaret bær bær bær i alle farver. Husk blommer og kirsebær, når de får sæson og glem ikke æbler. Vælg altid øko, når det gælder frugt, der ikke kan skrælles og skyl grundigt.
PS: Når du spiser masser af bær og frugt, så får du også det, dr. Murad kalder cellulært vand, det andet slukker tørst men løber lige igennem og kommer ikke celleprocesserne til gavn på samme vis, siger den kloge doktor. Der i øvrigt også er farmaceut og således har styr på de formler, han har udviklet gennem årene. Skifter du noget af vandet ud med grøn te og nogle kopper sort kaffe såmænd, så er der bonus i gode antioxidanter.
OG SÅ LIDT TEKNISK – for hvad er det for nogen de radikaler, kan de ikke noget godt?
De dannes konstant under cellernes stofskifte og har flere vigtige funktioner såsom at være en af mekanismerne, der gør det muligt for hvide blodlegemer at æde (fagocytose) bakterier. De er vigtige for dannelsen af prostaglandiner, der igen er vigtige for at hæmme eller fremme mange hormoner og signalstoffer. De er vigtige for energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes energifabrik), de indgår som signalstoffer/transmittere i bl.a. nerveceller og arterier og får dermed betydning for nerveledning og blodtryk.
MEN….der sker konstant radikale udsving. Maden er måske suppleret med pesticider eller andre kropsfremmede stoffer, måske er man nødt til at tage medicin, blive røntgenfotograferet ofte, soler meget, dyrker motion i ekstrem grad, ryger og/eller inhalerer bil’gas’ og andet i luften, som også lander på huden udefra. Mens det andet ‘lander’ indefra, for huden er jo en dobbeltmembran i den forstand, at den er i berøring med både det ydre miljø og alt det, der sker indeni os.
Der findes næppe mennesker i vores del af verden, der ikke dagligt må tackle en overproduktion af frie radikaler, som kan forårsage ændringer i cellemembranerne og skade cellerne og deres normale funktion. Går det helt galt finder de frem til DNA og der opstår mutationer og øget risiko for kræft. That’s a fact of life.
Og eftersom det er det, så er vi jo ikke ladt forsvarsløse. Enzymer spiller en hovedrolle ved at afmontere de frie radikaler eller fjerne beskadigede dele, mens andre stoffer forhindrer eller standser kædereaktion. Og så er vi fremme ved den kulørte palet, der byder sig til med madens antioxidanter. Samme strategi har vist sig at hjælpe huden. En skudsikker ingrediensvest, skyde med spredehagl.
LÆS OM NOGLE AF PRODUKTERNE PÅ FOTO UNDER NYT & NYTTIGT og under FAQs OM NIACINAMIDS IMMUNBESKYTTENDE UV-talenter.
!!! Jeg beklager skævheder, uskarphed og fotokvalitet i almindelighed, jeg måtte give op på forbedring til sidst (;
Anne-Marie skriver
Hvad tænker du om Anettes fif med at putte Aftersun under solcreme, dækker det ind i forhold til antioxidanter? Eller er det måske kun fugten, det giver en hånd?
Jeg er lidt bagude på alt læsning pga. en dejlig forlænget weekend, men hvor er det skønt at have en hel stribe af gode indlæg?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie: Hvis der er antioxidanter i produktet, så er det på sin vis lige fedt, hvad der står på emballagen. Ofte er der dulmende ingredienser i after sun, og de er jo også fine i solen, men antioxidanterne er sammen med SPF det vigtigste i solen og så får man jo som regel fugt/fedt samtidig.
PS: Aloe vera og andre planteekstrakter har en direkte UV-beskyttende effekt.
Og stor TAK for at ligefrem at synes, det er godt at have nogle skriv til gode <3 Tiden lige nu er jo ellers i den grad til udelivsnydelse og måske ikke så meget beautyblogs
HanneTS skriver
Spændende skriv, som sædvanligt. De næste par måneder er jeg på et minimum af produkter og hormoncreme (! 🙁 ) efter at have været hos en hudlæge i starten af maj.
Men jeg er dog kommet frem til en besynderlig konklusion i relation til dagens indlæg: jeg tåler ikke produkter med niacinamid. Jeg får bumser og bylder HVER gang, jeg prøver et produkt med niacinamid. Og det er da mærkeligt, da jeg mener at have læst, at det netop skulle være godt også mod den slags. Så niacinamids gode egenskaber må jeg være foruden.
God dag til alle 🙂
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Tak <3 Og trist med dit hudbøvl, som en hudlæge jo altså nu styrer.
Jeg prøvede at Google lidt på bumser og niacinamid og bortset fra et sted, der hedder reddit.com, hvor folk spørger og svarer hinanden, så fandt jeg ikke noget. Man kan jo altid få en reaktion på aktive produkter, men jeg forstår godt, at du dropper forsøget. Og der er jo også andre gode ingredienser end niacinamid. God dag også til dig (:
Eva skriver
Hørt, hvad de andre to damer siger. Jeg forstår slet ikke din selvkritik mht. billedkvaliteten her, Lise ?
Du mener, at det er C vitamin der er godt efter sol ikke? Jeg er lidt i tvivl om du mener A-vitamin el. C- vitamin eller måske faktisk begge dele efter sol?
Mange spændende produkter! Jeg mangler en C-vitamin. Vil du anbefale een bestemt?
Og så spotter jeg CF ferulic. Har ønsket mig den serum i 15 fulde år, men selv på Apo-rot (hedder det vist) koster den næsten 1000 kr. Sidder tit og kigger på den, men kan ikke få mig selv til at byde dankortet så meget for en enkelt serum. Hvad synes du om den?
Knus ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva: Aj, det skal jeg da gøre noget oftere….se, hvad jeg høster af trøsteros <3
Jeg mener, at A-vitamin specielt - selv om det også er en antioxidant - skal bruges efter sol, altså typisk om natten. Og som du ved, så kræver brug af A-vitamin SPF, men det gør vejret lige nu jo i det hele taget.
SkinCeuticals CE Ferulic er et antioxidantkompleks og et produkt, der er svært at slå. Selv på beautypedia får den højeste rating. Men serien Mad Hippie har faktisk et serum med C'et samt ferulic og hyaluron også med lidt andre priser. Og The Ordinary har deres Resveratrol/Ferulic, og resveratrol er unægtelig også en af de stærke. Også her er prisen noget mere Dankort-venlig.
Men uanset hvad, så er SkinCeuticals CE Ferulic jo et superserum. Jeg har været så heldig at prøve den, men det er jo ikke sådan, at man bagefter siger hold-da-op. Sådan er det altid, man ved ikke, hvordan huden ville have set ud uden ((; Det her er en investering i seriøs research.
God aften kære <3
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Jeg synes billederne er superfine, og så godt at blive husket på antioxidanterne. Trods at jeg hudpleje nørder efter bedste evner og al god #lisegrosmann.dk-viden jeg kan absorbere, så er jeg altså ikke særlig god til det med antioxidanter.
Så her skal jeg klart læse op og lytte efter og inventere efter nye antioxidative ting til excelarket, der er især nogle der fanger mit øje 😉
God sol-eftermiddag!
Lise Grosmann skriver
HeLene/@leafysmoothie: Nja….men tak <3 Jeg har lige forsøgt igen her i det sene eftermiddagslys, man er vel stædig (;
Det på Nyt & nyttige blev bedre, men der er jo også kun tre produkter (:
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Ja, dem har jeg også set, og synes også er fine. Jeg skal som sagt opgradere min anti-oxidanter altså. Jeg tænker meget på den M2 men så vælger jeg også mellem misten fra Arden Pro serien som har mange antioxidanter (tror jeg) og koster (stadig ikke billig) det halve, tror det er 350 kr. Den tænker jeg ville være oplagt under solcreme, vist har du prøvet den?
Jette Berg skriver
Billederne er fine?.
Det er jo dog også meget vigtigere at vi kan læse dine kloge ord, og det er der jo ingen problemer med?
Lise Grosmann skriver
Jette Berg: Smil og tak og hvor er jeg heldig <3