Det er ikke altid genernes skyld

for dem kan man rette i

Jeg går hver eneste morgen – ja, hver eneste dag – og omskriver mine gener. Det gør du sikkert også. For lige nu henter vi livsenergi. Der er lys, omfavnende lun luft og hav omkring os, og naturen bugner med alt det, der ‘tikker*. En cocktail, som hver eneste af vores intelligente celler udnytter til at tænde/slukke på genkontakter.
*) mit hjemmestrikkede ord for frisk mad med næringsstoffer.

Det er efterhånden en videnskabeligt etableret kendsgerning, som har fået navnet epigenetik. Og set med epigenetikkens øjne er gener ikke en livstidsdom. Måske husker I en udsendelse på DR2, som jeg linkede til på et tidspunkt. Den handlede om, hvordan mad påvirker vores gener. Den burde genudsendes på alle programmer.

Ikke mindst det tvillingestudie med enæggede tvillinger, som de nævnte, var en øjenåbner. De har som bekendt ens gener, men fra det øjeblik, de ændrer livsstil i forhold til hinanden, holdt de også op med at være ens – selv om deres gener stadig er de samme.

Mad, drikke, UV, stress, giftstoffer og meget mere tænder og slukker gener og gør os til det, vi er. Men om gener skal være tavse eller tændt er dermed også inden for vores egen mulighed at påvirke – generationer frem. For vi kan ændre ved, hvordan vi lever og spiser. Og nu serverer videnskaben bevis.

Det får afgørende betydning ikke bare inden for en personligt målrettet indsats for sundhed, velvære og udseende, men også inden for sådan noget som kræftforskning og målrettet medicin. Og ja hudpleje. For tro mig, kosmetikbranchen er SÅ meget på epigenetik og aging slow. Og her har de også fat i det med faste og cellernes skraldemænd.

Så lad os lige nørde lidt om det med Nicklas Brendborg, ham med ‘Gopler ældes baglæns’. Han har nemlig råd om, hvordan vi kan øge cellernes autofagi, som det hedder i hans biologisprog. Og øget autofagi, altså at holde gang i cellerens skraldemænd, er nok tæt på at være det vigtigste i antiaging, skriver Brendborg.

Og her skal vi så have et for mig i hvert fald nyt ord ind, nemlig spermidin. Og som han skriver, så fremgår det tydeligt af ordet, hvor det første gang blev fundet, men det er heldigvis ikke det eneste sted, man finder det. Det findes nemlig naturligt i mange madvarer plus at det er et stof, som vi selv og bakterierne i vores tarmsystem kan både lave og nedbryde.

Højere indhold af spermidin i kosten knyttes til lavere dødelighed, skriver Brendborg. Der er stadig mange huller i forhold til, hvordan vi selv laver mere, som man gør, når man er ung, så kosten er p.t. eneste reelle mulighed.

Overskriften er grøntsager og på listen er (prioriteret efter indhold):

Hvedekim * Sojabønner * Amarant (kornsort) * Diverse svampe * Solsikkekerner * Risklid * Majs * Blomkål * Blåskimmelost * Broccoli * Pistacienødder * Grøn peberfrugt.
Kilde: Gopler ældes baglæns/Niclas Brendborg/Grønningen1

Om kosttilskud under navnet ‘spermidin’ tilføjer Brendborg, at de indeholder hvedekimekstrakt, som har et højt indhold af spermidin. Fordelen er, som han skriver, at man får mere spermidin gennem et kosttilskud, end man får gennem maden. Ulempen er derimod som altid, at der er usikkerhed forbundet med at bruge kosttilskud i stedet for mad, og at madvarer uden tvivl indeholder en masse andre sunde stoffer, man går glip af. Klog fyr ham Nicklas Brendborg ♥