Det her er ren YSL, men det er det så ikke alligevel…..
For det er resultatet af det nye samarbejde mellem Lancôme og en designer, som denne gang er Proenza Schouler. Dem er der mange af efterhånden, kreative samarbejder. Smukt er det blevet, synes jeg. Og det har også påkaldt sig international opmærksomhed som HER. Fantastisk farver og grafik, som har været på disk i nogle uger, men har I været ude og røre og høre klikket, når de der compacts lukker med et (magnetisk) sug. Og det samme gælder læbestifterne. Man kan næsten ikke stoppe med at klikke dem ud og ind.
Læg også mærke til designet på Eyeliner Khol og Lip Kajal med spidset læbestift og gloss i den anden ende, så man kan lege med mat/blank effekt, som på foto ovenfor. Og kvaliteten er jo indiskutabel, for Lancôme kan godt lave makekup. Priserne ligger fra 175 kr. (neglelak) til 560 kr. (Eye Palette i to farvekombi).
Jeg er ikke i kommentarfeltet i dag men skriv endelig løs med hinanden. God dag alle sammen og kærlig hilsen fra mig
Pernille S skriver
Er vild med gode klik lyde 🙂
Anna skriver
HeLene: Jeg tror at jeg får svært ved at beskrive mine udspændingsøvelser uden at den ender i total forvirring;). Men det jeg har gjort er at kigge rundt på nettet, prøve mig frem og mærke hvor de største spændinger i mit ansigt er – og dermed det største behov for udspænding – og så har jeg fundet (og fundet på) nogen stræk der lige passer til mine spændinger. Jeg har ikke været klar over at jeg har haft så mange vanespændinger i kæbe/mund/hageområdet. Jeg mærker det nu fordi jeg er blevet mere afslappet og “blød” i området og dermed bliver det nemmere at mærke når jeg spænder op som før.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Tak Anna, det er rigtigt gode råd du kommer med <3<3<3 Skal kikke rundt på nettet!
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Ja, virkelig en fin kollektion. Fristende palette, men ærligt talt bruger jeg ret lidt øjenskygge til hverdag, så jeg ved ikke om jeg kan retfærdiggøre at skaffe flere paletter bare fordi jeg bliver så fristet. Men virkelig fine og brugbare farver, både lidt til hverdag og fest… Tror jeg må ud og teste på hånden just because!
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Bare ud og klikke med det alt sammen ((;
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Jeg starter med at kikke og fornemme og så må jeg se hvad jeg skal klikke hjem efter, ikke? 😉
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Jeg mente klikke med låg og læbestifter, de er så lækre de emballager (:
Anna skriver
Ja, det er den store Nuface jeg har Lise. Af en eller anden grund har jeg mere fidus til den end den lille, men jeg har ikke noget at ha´ det i. Og jeg er nu ikke så flittig, men prøver bare at koble de gode vaner med noget jeg alligevel gør som bilkørsel og serier:)
Lise Grosmann skriver
Anna: Du rammer lidt det, jeg mistænker, at man skal have mere fidus til den store (øv!). Altså bortset fra, at vi ikke vil af med denne fantastiske sensommer og det smukke efterår, der venter, så giver noget nær et halvt års vinter jo rigeligt tid til serier og rulleri m.m (: Og tak kære
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Man kan købe specielle attachments til den store, fx til øjne som man ikke kan til den lille, har jeg læst.
Anna skriver
Smukke farver øjenskygge – også selvom jeg er sådan en kedelig en der forbliver i naturskalaen/jordfarverne. Skøn vinduesmalingsberetning Anneka – ser det lige for mig:). Hvordan sætter du i øvrigt emojis ind? Og så en lille ting til snakken om hvad der virker. Jeg har fået lagt lidt restylane ind ved nogen begyndende majonetlinjer. Synes egentlig ikke det har haft nogen effekt, MEN sygeplejersken der behandlede mig sagde at jeg skulle begynde at udspænde ansigtsmusklerne, så ville nogen af “folderne” omkring mund/hage/kæbe næsten forsvinde. Det har ført til at jeg laver udspænding af ansigtet når jeg kører til og fra arbejde (og når der ikke er andre bilister;). Jeg ved ikke hvad jeg ligner, men udover at det er super behageligt så kan jeg faktisk se en effekt efter 3 uger med stræk/udspænding af ansigtsmusklerne. Masserer også ansigtet med Gua sha når jeg ser serier og har ikke før været så afspændt i den nederste del af ansigtet:). Så Nuface/strøm og ansigtstræning/gym. strammer op, og udspænding/Gua sha massage blødgør og afspænder og blandingen er ikke så tosset.
Lise Grosmann skriver
Anna: Ja, var det ikke en skøn håndværkerberetning.
Da jeg fik Restylane masserede jeg med fingrene og med min Body Shop Twin-roller for at fordele det i huden. Men det sker selvfølgelig også med alt det andet, du gør…..grimasserne <3 GuaSha og gym. Hold da op, hvor er du flittig. Og så også Nuface. Sig mig, er det den store Nuface, du har? Jeg spekulerer i at købe den lille, fordi den er billigere, og hvis strømmen er det samme kan det jo være lige dyt.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Tak for at dele Anna! Inspirerende. Hvordan gør du den udspændigsøvelse i bilen, mere præcis, hvis du vil fortælle?
Anneka skriver
Taaak. Det er fordi jeg mest er online fra smartphone.
Spændende! Det giver mening.
Jeg laver også lidt ansigtsøvelser, bare sådan nogle overdrevne “Iiiiii, Aaaa, oooo”- bevægelser med munden
Anneka skriver
Så lækkert! ?
Er det eyeliner / khol den der ligner en kuglepen?
Helt off-topic, jeg var /er ved at pletmale vinduerne udvendig. Grundede nogle steder med lidt tea-tree Oil. Lidt skørt men det må da også virke på træ tænker jeg. Sleb et par hængsler med en neglebuffer! 🙂
Rigtig god dag
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen, der må da være et speciale ledigt her. Det lyder dejlig skørt <3 Men jo, det kan det vel, virke på træ. Naturen er generøs med sine talenter, og når alt kommer til alt, så er det jo af træ (busk) kommet. Og en neglebuffer er sandpapir i grad 0001, de må godt nok være blevet fine de hængsler. Og når man starter med så stort et smil (tak for det), så må det blive en god dag <3
PS: Jeg glemmer helt dit spørgsmål....den sorte, der ligger forrest på foto, er en eyeliner. De røde er læbestifterne med gloss i 'hylsteret'.
Anneka skriver
?? Man må være kreativ nogle gange. Åh ja selvfølgelig! Det ER jo træ-olie.
Den er sikkert god. Lancome’s Le crayon Khol (black-brown) synes jeg ikke er overgået! Tilpas blød og tæt-pigmenteret. Men de sidste par år har jeg kun brugt øjenskygge som eyeliner
🙂
Lise Grosmann skriver
Anneka: Meget blød, den nye eyekhol.
Jeg er så enig i Lancôme Le Crayon, den bruger jeg også i brun tegnet helt ned mellem vipperne. Men forleden fandt jeg i samlingen en Maybelline af de helt tynde skrueblyanter, som også Clinique har. Den er meget blød og kan komme helt ned mellem vipperne, så de bare virker tættere. Yes yes….vi lærer os nogle små trick (;
Anneka skriver
Yes vi gør så ja vi gør!
Jeg lærte faktisk det fif som du beskriver med eyelineren, i en bog af Gayelord Hauser “Hold dem ung og lev længe!” Hvor han beskrev Greta Garbo bruge den teknik 🙂
Jeg læste den bog sååå mange gange som 13-15årig og spise ølgær, skummetmælkspulver m.m.
Hver tid sine helseguruer! Men der var nu en del godt i den.
♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen altså….er det ikke tricks, vi deler, så er det læseoplevelser. Jeg har da også Gaylord Hauser i reolen og selv om det ikke er der jeg lærte det eyelinerfif, så har du ganske ret, der står fornuftige ting. For hvis det er fornuftigt, så kan det forsvinde for en tid men det vil vende tilbage. God dag kære