Jeg behøver ikke engang spørge, om I kender det, de der dage, hvor man hele tiden finder på noget andet end det, man havde planer om – og måske burde – lave. Det er vejret, siger jeg utaknemlige skarn, der lige har siddet og skrevet højtideligt om at være taknemlig. Men det er godt nok synd for alle – inklusive pipperne – der skal være ude i det sludregn og t….koldt er det også. Og alligevel sidder de – fuglene – og pipper som om det var forår. Se nu kom jeg alligevel til at smile.
Den slags overspringsdage er jeg lidt glad for, at jeg bor i udkanten, hvor jeg ikke lige falder forbi nogle lokkende tøjstativer eller hylder med grå sweatre – for ikke at tale om Summerbird eller La Glace – jeg er bange for, at kortet nemt kom til at gløde mere end godt var. Men en ting er jeg sikker på, og det er, at jeg ikke bliver en del af #colorcreators. Januars Color Fresh Create nyhed fra Wella.
Ikke fordi det ikke er sjovt, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke må for ham her. Hvis du er en af dem, der elsker at eksperimentere, så er der 12 farver klar til at blive mikset i bogstaveligste forstand efter dit hoved. Wella fortæller, at teknologien i farverne sikrer, at de ikke mister den oprindelige tone mens de gradvist vaskes ud af håret. Farverne købes hos Wella frisører, men det bliver nok en udfordring at eftergøre arbejdet her i hjemmesalonen…..
I øvrigt var hår en af de ting, der stod på jeres ønskeliste, og udfordringer med det fine glatte har jeg jo erfaring i, men jeg tror, jeg må have fat i hårklogere-end-mig til spørgsmålet om det grove hår og krøller. Og så var der spørgsmål om at vælge duft og mit endnu ikke opfyldte løfte om at skrive noget om, hvorfor ‘polution’ blev det store emne i hudpleje, der er nemlig god grund. V-form, der bliver til U-form har også været ramt af overspringshandlinger eller bare almindelig begejstring, der ikke var til at holde tilbage. For eksempel over sådan nogle som de her januar nudes…..
Som sædvanlig både i den professionelle Shellac-behandling og i CND Vinylux Weekly Polish = no underlak needed og overlakken hærdes i dagslys (mon der er nok lys lige nu).
GOD dag alle sammen og tak for stadig at være med. Kom meget gerne med flere ønsker om emner, I vil at jeg tager op og måske kan sprede lidt af erfaringens lys over. Og har I selv noget, I vil dele, så skriv mig en mail.
Sunflower skriver
Jeg har netop i dag endelig fået besked fra hudlægen. Jeg har folikulit (tror det staves sådan). Hårsæksbetændelse. Skal nu på en antibiotika-tabletkur (tetralysal) to tabletter daglig i 50 dage kombineret med 2 gange ugentligt hårvask med den shampoo fra ducral. Bliver nysgerrig på om det var samme hårlidelse, du også fik konstateret? Fik dog at vide af sygeplejersken at jeg ikke skulle håbe på for meget, da det ikke er sikkert det kan behandles med effekt:-(
Lise Grosmann skriver
Sunflower: Ja, follikulit er betændelse i hårsækken, der så vidt jeg har forstået oftest forårsages af stafylokokker. Det, jeg tilsyneladende har, det skyldes en lille gærsvamp, pitysporum ovale. Den er i hårbunden hos os alle, og det er den, der hyppigst er årsag til skæl, men det kan løbe løbsk som hos mig.
Til hunde kan man få klorhexidin shampoo (klorhexidin er bakteriedræbende), men jeg har lige googlet og kan ikke rigtig finde noget ‘human’, så du må hellere spørge lægen 🙂
Sunflower skriver
Får desværre først “lov” at tale med lægen om 3 måneder, hvor jeg har fået ny tid. Har lidt af hårtab længe (præcis som min mor) og irriteret hovedbund, der føles som ét stort sår. Så er da træt af, hvis det bare er noget jeg skal lære at leve med. Du virkede så fortrøstningsfuld, da du havde været på hårklinikken første gang, at jeg lige måtte høre om det var det samme som jeg har fået diagnosticeret. Men det er det ikke. Jeg må vente til min nye kontroltid. Tak for svar, Lise????
Lise Grosmann skriver
Sunflower: Jamen, det er jeg på sin vis stadig – fortrøstningsfuld i den forstand, at jeg tror på Lars Skjøth, når han siger, at han kan give mig 30% hår tilbage. Men han stoppede selv den extract-behandling, som klinikken havde sat mig på, fordi han var klog nok til at se, at med mindre hårbunden blev fri for den grimme belægning, så ville ekstraktet ikke være i stand til at virke.
Og her er det så, at det stadig halter, for efter tredje forsøg med medicinsk behandling har jeg stadig pityriasisproblemer. Det, der har virket bedst for mig i al denne tid, det er faktisk Kelual DS shampooen og så er jeg altså gået i gang med Tea Tree Scalp Cure, som i hvert fald tager kløen. Tea Tree er jo også bakteriedræbende, som de fleste æteriske olier er, men jeg tør ikke anbefale dig at bruge, hverden den eller noget andet sådan som du har det. Men jeg kan om nogen sætte mig ind i, at det er pokkers træls – og i den grad også at se og mærke, at man får stadig mindre hår.
God weekend kære
Sunflower skriver
Tusind tak for svar og fordi du tager dig tiden til det, Lise:-)
Lise Grosmann skriver
Sunflower: Jamen, det gør vi jo her – giver os tid til hinanden <3
Marlene Høj skriver
Mon farverne kan bruges i naturligt, næsten sort, tykt hår? ????
Som teenager i 90’erne ville jeg gerne have blot hår, men fik at vide fra frisøren at resultatet ikke ville blive godt pga. min hårfarve… Måske er der nyt på farvefronten ????
Lise Grosmann skriver
Marlene Høj: Der er helt sikkert sket meget på farvefronten siden 90’erne, men du skal uden tvivl bleges ned for at kunne få pastelfarvede lokker. Men hvis du har nok af det – håret – kan det måske også klare det (:
Karina K skriver
Lækre hårfarver. Min datter vil elske dem 😉 Hendes lavendel er næsten vasket ud for denne gang. 😀
Lise Grosmann skriver
Karina K: Pink har været populært hos flere af mine unge kolleger. Men ved at mixe som her bliver mulighederne jo uendelige (;
Else D skriver
Det må være den slags dage, som Dronningen talte om i nytårstalen – at gøre noget unyttigt – noget andet end man plejer – dem skal man være glad for. Det man skulle gøre når man jo alligevel ????.
Hårfarvning er jeg også færdig med, men vil gerne høre mere om plejen af fint hår.
Tak for en god blog og Godt Nytår
Lise Grosmann skriver
Else D: Ja, men det er det der med at give sig selv lov, for det er jo rigtigt. Nå nu oversprang jeg så med lidt hårfarve, men faktisk har jeg aldrig selv farvet /fået farvet hår, og jeg hopper nok ikke på det her.
Tak for at skrive Else og godt nytår også til dig.
Jette Berg skriver
Uhh…. Lækre lakker???? får helt lyst til at shoppe????
Lise Grosmann skriver
Jette Berg: Ja, der er noget med de der nude. Ved pressemødet, hvor lakkerne gik rundt mellem journalisterne havde jeg rigtig svært ved ikke at åbne og begynde at lakke, men jeg tænkte, at jeg nok skulle lade være at lugtspamme de andre (;
Cecilia Nielsen skriver
Hej Lise
-Kunne godt tænke mig at høre om akne og hvorfor nogle desværre får det mens andre er heldige aldrig at døje med det. Og hvad er de bedste midler mod ar der kommer efter.
-Solcreme. Nogle tager det på hver dag ligemeget hvad end de skal og uanset vejr (fx dem i korea), mens andre anbefaler det til varmere tider. Jeg synes det er svært at finde ud af hvad det rigtige er at gøre.
-Der er i 2017 kommet meget fokus på c-vitamin. Men ligesom A-vitamin kan det også være noget af en jungle.
Glæder mig til 2018 på beautyblog 🙂
Lise Grosmann skriver
Cecilia Nielsen: Tak for gode spørgsmål, de kommer med på listen. Vi kan lige snuppe den med ar, fordi niacinamid, som jeg lige skrev om faktisk anbefales til at mindske mærker efter akne. Og ellers er det jo lige her, microneedling kunne være berettiget.
Og tak for søde ord om BB, jeg glæder mig til at være sammen med jer <3
Cecilia Nielsen skriver
Mange tak for svaret Lise 🙂
Så vil jeg lede efter produkter med niacinamid. Har du nogle gode anbefalinger?
Har prøvet den fra the ordinary men den gjorde huden tør.
Hvad med C-vitamin eller E-vitamin. Kan det også være godt for ar?
Rigtig god fredag og weekend. Glæder mig til flere indlæg.
Lise Grosmann skriver
Cecilia Nielsen: Jamen, hvad så med at prøve pudderdåsernes med 10% niacinamid, som jeg live skrev om. E-vitamin har jeg selv oplevet fjerne et lille ar, men det var et frisk ar. C-vitamin opbygger kollagen og er også en del af hudens helingsproces. A-vitamin er bestemt da også et hudforbedrende vitamin. Skulle du overveje needling, så køb en ‘autoriseret’ og ikke et eller andet på nettet…..Dermaroller, Swiss Clinic, Environ eller Serum8
Cecilia skriver
Jeg har tænkt over det, men der kommer stadig udbrud i det område (kinder/kæbeparti), så jeg ved ikke om det er så godt. Men vil helt sikkert prøve med noget niacinamid fra de kære pudderdåser 🙂
Lise Grosmann skriver
Cecilia: Man skal passe på ikke at kommunikere for meget til sin hud på én gang, men du kan jo behandle akne om natten og bruge niacinamide om dagen.
HanneTS skriver
Jeg har et ønske til et emne, som måske ikke appellerer så bredt. Jeg vil gerne høre lidt om, hvordan man hjælper sin hud bedst muligt, når man rejser med fly. Luften i et fly er jo voldsomt udtørrende, og jeg synes, at lige meget hvad jeg gør, så er min hud stresset, udtørret og med tendens til udbrud efter sådan en tur i luften.
Jeg læste et sted, at brugen af fugtmasker med hyaluronsyre blev frarådet under flyrejser. Argumentet var vist noget med, at de urenheder der var i den omgivende luft, blev suget med ned i masken og dermed huden. Kan det passe? Og hvis ikke man vælger hyaluronsyre som fugtbindende ingrediens, hvilke ingredienser kunne man så alliere sig med under en flytur? Det gad jeg godt vide noget mere om :-). Og måske også noget om kosttilskud under rejser… Aj, nu presser jeg måske citronen 🙂
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Vist gør du ej, presser citronen. Fine spørgsmål…..probiotika ville nok være en god ting, når maven er ude at rejse. God aften
HeLene skriver
Anjo har en god probiotika jeg brugt på rejser som hedder Garpro og indeholder både probiotika, hvidløg og prebiotika, og kun en kapsel per dag. Gode ting for tarm og immunforsvar. Helsebixen har den fx.
HanneTS skriver
Mange tak for tip, begge to. Jeg vil helt klart prøve den fra Anjo 🙂
Lise Grosmann skriver
HeLene: Og du fik sat produktnavn på – og erfaring kan jeg læse – tak kære.
HeLene skriver
Godt beskrevet Lise, sådan har jeg det også i dag… Det går at få lidt lavet men det meste er på ren viljestyrke. Typisk januar.
Så flotte farver og interessant om de ikke falmer og bliver træls, det bliver nemlig de semipermanente tit.
Jeg vil også gerne høre mere om hårklinikken. God aften her snart <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Godt at vide, at jeg ikke er alene og det er nok mørket og sikkert også en reaktion på at have holdt fri nogle dage. Det er altid svært at komme ind i ‘rumlen’. Sværere for dig, for jeg sidder jo herhjemme uden boss og kan bare brokke mig til jer ((; God aften kære <3
Pernille S skriver
Jeg skulle i virkeligheden bruge min længe ventede fridag på at bytte en julegave, og måske fristes af er udsalgstilbud. Istedet putter jeg mig i sofahjørnet med kaffekoppen og en dejlig roman. Nå ja, så var der lige din og Anettes blog som den gode vane tro skulle tjekkes.
Hårfarvning er jeg færdig med. Nu er tonen efterhånden temmelig grå, og det har jeg det fint med. Efterlyser en shampoo til gråt hår, som understreger det grå på en strålende måde. Eksisterer en sådan?
Godt nytår og kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Du har brugt den dag helt rigtigt efter min mening <3
Jeg mener faktisk, at den Matas har, som tager eventuelt gulligt skær ud af grå lokker, bliver vældig meget rost. Jeg har ikke selv prøvet den, for mit hår er stadig hovedsagelig gyldent, og det ville den så nok gøre mere kommuneagtigt (;
HeLene skriver
Jeg har også hørt godt om den nye i lilla pakning fra matas striber, flere venner bruger den og er mega glade for den. Måske findes den som rejsestørrelse, de har fået mange af dem på det sidste striberne.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Godt at få bekræftet, tak <3 Striberne har faktisk også nogle fine stylingprodukter.
Pernille S skriver
Tak, kære HeLene for din interesse! Du er altså een af de klogeste bloglæsere jeg kender! Kh Pernille S
Pernille S skriver
Tak, kære Lise for din anbefaling af Matas striber til håret. Bliver så glad for at du altid beredvilligt kan komme med brugbare anbefalinger! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Selvfølgelig, det er jo dejligt når man kender råd og endnu bedre, at vi er mange her, der stiller viden og erfaring til rådighed for hinanden. Kh Lise
Anne - Sofie Arildsen skriver
Hej
Nej nok heller ikke noget for mig, men kom i tanker om hvordan er det gået m. besøg på Hårklinikken?
Nogen effekt eller mere spild af penge.
Mit hår er pludselig blevet meget tyndt, blir regelmæssigt klippet og ikke spec. slidt, tror selv det kan være hormonelt og sygdomsrelatert.
Ku’ det hjælpe at besøge dem tror du?