Som vi vælger olie med omhu i køkkenet alt efter, om det er til stegning eller salatdressing, så har nogle huder også mere glæde af en flerumættet dressing, mens andre har det godt med en mættet olie.
De er det ældste skønhedsmiddel, og man har selvfølgelig brugt de olier, der var tilgængelige i ens “nærområde”. Men i dag kan vi vælge og ved mere om fedtsyresammensætning og hvad der matcher hvilken hud. Nogle olier indeholder for eksempel særligt mange af de flerumættede og essentielle fedtsyrer. Det er de såkaldt “tørre” olier, der absorberes hurtigt af huden. Det betyder blandt andet, at de kommer ned og tætner mellem cellerne. De federe olier trænger ikke så hurtigt ind, men danner så til gengæld en overflade-beskyttende barriere. De har altså hver især værdifulde egenskaber.
Foto: Til venstre på øverste hylde har jeg samlet dem med A-vitamin og hybenkerneolie, som jo bliver til A-vitamin i huden. Til højre står gode bud til kropshuden, der bestemt ikke har mindre brug for barriere om vinteren. På underste hylde ses eksempler på gode vintercremer, i midten faceoils og til højre for hamp- og camelinaolie og yderst ceramider.
Olier har selvfølgelig altid været i vores cremer, der sædvanligvis er en olie-i-vand emulsion, og af den gode grund, at vores hud er fedtelskende og at olierne dels kan hjælpe andre ingredienser ind og dels er nødvendige for at holde på den fugt, vi ofte generøst mister, klapper og smører os med. Står der rich, nutri eller nourishing på cremen, så indeholder den særligt mange olier og er typisk den creme, som mange af os har brug for om vinteren, hvor ikke mindst luften inde er en fugttyv, som helst skal bremses af en barriere af fedtstof.
Deres forskellighed og hudspecifikke egenskaber har som nævnt noget at gøre med fedtsyresammensætningen. Og som vi vælger med omhu i køkkenet alt efter, om det er stegning eller salatdressing, så har nogle huder også mere glæde af en flerumættet dressing, mens andre har det godt med olivenolie* og andre olier med mange enkeltumættede fedtsyrer. Når der altså ikke lige er tale om et mix af olier, og det kan bestemt være en god idé.
*) Den meget populære og dygtige barriere-ingrediens, squalane, udvindes som regel fra olivenolie.
Ofte får man æteriske olier med i købet, og det er der som bekendt nogle, der ikke synes er en god idé. Jeg har svært ved at se problemet, hvis formlen er lavet af en kyndig kemiker og man ellers ikke er allergisk. Hvorom alting er, så tyder det på, at ud over de øvrige egenskaber, som æteriske olier har (herunder at være bakteriedræbende), så betyder deres lille molekylestørrelse, at de optages let, og de tager gerne andre ingredienser med. De kan altså forstærke effekten af et produkt på flere måder. Jeg gav dem et forsvar HER (læs også lige kommentarerne).
Nogle dråber booster i faceoil er fint især hvis boosteren indeholder antioxidanter og er fedtopløselig. Og ellers brug den under som for eksempel de HER. Men brug altid kun nøjagtig, den foreskrevne mængde selv om det lyder lokkende at speede et ønsket/lovet resultat. For højt indhold af aktivstoffer kan give kommunikations-vanskeligheder og er også en risikofaktor for irritation. Og pst! det gælder jo også syv lag toner/essence eller lige så mange lag serum. Som i øvrigt også kan lukke for en olies gode egenskaber.
Tør hud og olie, det må lige være sagen? Nja! Tør hud mangler fugt, så hvis man er en kun-et-produkt kvinde, så vil en creme – altså en olie-i-vand emulsion – være bedre end en ren olie. Og især, hvis olien er en af de ‘tunge’ som mandel-, abrikos-, sesam-, avocado-, makadamia-, hasselnødde- og olivenolie. Fælles for ovennævnte olier er det høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer. Det er olier, der lægger barriere a la hudens talg, de er okklusive og ikke fugtforstærkende for den tørre hud uden fugt først. De kan altså godt holde på fugt, hvis den er i huden, men direkte på den tørre hud gør de ikke meget gavn.
SÅ fremgangsmåden for tør hud (vi går ud fra, at huden er ren) følger princippet ‘lette vandige formler først’, og det vil sige toner/essence og evt. serum (gerne med antioxidanter, der beskytter både hud og olie) og så den rette faceoil og ved behov efterfulgt af creme *. Og den rette faceoil, der kan lappe problemet med fugt, der fordamper, det er den med olier, der optages godt af huden. Det vil sige dem med mange flerumættede fedtsyrer (linol- og alfalinolensyre) som hjulkrone, hamp, camelina, dem fra alger. Hybenkerneolie ikke at forglemme. For med sig ned tager den som bekendt blandt andet hudforbedrende betakaroten og A-vitaminsyre og beskytter demed ikke blot barrieren, den booster også cellefornyelsen. Se en liste over olier og deres fedtsyresammensætning HER
*) Man kan berige sin cremeportion med en dråbe olie. De her har mange bud…
Hvad med fedtet hud, skal den have olie? Til rens kan olie bruges for at opløse det fedtbundne snavs. Men da den fedtede hud har overskud af fedt i sine porer, så skriger den på produkter, der regulerer og skaber balance og ikke mere af det tunge fedt. Men den kan sagtens have brug for ceramider, som er den type fedtstof, huden selv bruger til at tætne mellem cellerne. Mens det talg, som den fedtede hud har overskud af, det er overfladefedt.
Hvilke fedtstoffer skal man undgå? Mineralske olier* og silicone gør jo ikke ligefrem noget godt for huden, men silicone er det svært at undgå, fordi stuffet, der føles som silke, har nogle skønne egenskaber, der er svære at undvære i f.eks. makeup. Silicone giver produktet spredeegenskaber, så lidt rækker langt. Det betyder noget for din foundation og den finish, den giver huden. Men må man så tage det gode med det onde? Nej, siger grundlæggeren af The Organic Pharmacy, Margo Marrone – og hun er en kvinde, der ikke går på kompromis. Silicone er ikke en giftig ingrediens, i makeup fungerer det som en silkestrømpe, det ligger bare ovenpå, og huden er allerede mættet af creme.
* Den sarte hud med ødelagt barriere kan have vældig brug for mineralsk fedt, som en slags forbinding. Mineralsk fedt tåles af stort set alle uden reaktioner og optages ikke af huden.
Hampefrøolie og andre med højt indhold af omega 3, 6 og 9 gør det som nævnt rigtig godt nede i huden. I den intercellulære cement, der holder cellerne tæt sammen. Det samme gælder ceramider og sphingolipider, som er den type fedtstof, som huden selv lægger mellem cellerne og derfor er de absolut nyttige i hudpleje.
I rene olier er konservering ikke nødvendig, men man skal opbevare dem tørt, mørkt og køligt og sørge for, at der er passet på olierne med antioxidanter. E-vitamin er olier født med, men man tilsætter ofte tillige E-vitamin for at forhindre harskning. Jeg indsætter herunder en tidligere bragt tekst om netop det efter et spørgsmål fra @leafysmoothie. Jeg søgte dengang svar på hos Ewa Daniél, toksikolog hos Allergy Certified, og hun sendte videre til en ekspert i antioxidanter, Markus Schröder hos Cosphatec, som svarer:
“….indeed this is an interesting request.
Basically I’d say yes, sure. Oils will generally undergo a rancification process which is promoted by contact to oxidizing substances or oxygen itself.
Nevertheless the important points are the time and exposure.
Antioxidants in the formulations which are aimed to protect the fats of the product from rancification are chosen and dosed for the storage period of the product. This is completely in contrast to the time the product stays on the skin. It’s true that they are exposed much more to oxygen in this short time period. But if you look at rancification tests they are usually done by bubbling Air through the sample at high temperatures of 70-90° C or more and you’ll get rancification half time values of several hours. This is not really in relation to real life exposure of emulsions on skin to air at RT. I’d not assume that rancification process under normal conditions turns emulsions rancid during the time they stay on the skin unless you have another oxidizing factor on the skin. And if yes the mixed tocopherols should also offer some kind of protection against that.
Maybe the customer was also mixing up antioxidants for product protection with antioxidants for skin protection?
As you know we divide between mixed tocopherols for product protection and alpha-Tocopherol for skin protection. There are also other products like vitamin C, other plant and algae extracts on the market for skin protection. The antioxidants for skin protections are normally thought to protect the skin cells from oxidation that may be caused for example by UV radiation directly in the skin cells. We regard them more as actives against cell damage than as antioxidants…..”
Anna skriver
Jeg kan godt li´ dr. Howard Murads opfattelse af at hudpleje er en mindre brik i et større spil, hvor livsstil – selvopfattelse, kost, søvn og motion – vejer tungest. Og her er olier et must for mig. Når jeg i perioder glemmer at spise fiskeolie og hørfrøsolie kan jeg nemt se det på huden. Til kroppen bruger jeg efter badet mandelolie med æteriske olier i (fx. vildrose, lavendel, citrus eller sandeltræ). Jeg elsker duftene og håber det er ok for huden med æteriske olier når jeg ikke reagerer negativt på dem?
Lise Grosmann skriver
Anna: Det forstår jeg så godt, og jeg er helt enig. Rent bortset fra, at det spiller ind rent biologisk, så er der jo hele den aura, der omgiver os fra udtrykket i øjnene til udstråling i det hele taget. Er man ked, har man ikke sovet, levet usundt…ude af balance i det hele taget…så ses det igennem flot makeup og god hudpleje. Selv om det sidste jo hjælper og kan gøre en del.
Fra mig skal du ikke høre et ondt ord i forbindelse med æteriske olier. Blot skal man huske, at de er potente og derfor ikke overdrive og også gerne veksle. Mange er blevet overfølsomme over for lavendel, for det pludselig var i alle produkter. Det samme kælder kamille i produkter til børn. Og kamille er kurvblomstfamilie som i forvejen er en af dem, der hyppigst volder problemer. Men det lyder som om, du har helt styr på det.
Metteline Lykke skriver
Hej Lise, sikke nogle vidunderlige hylder 😀 Dejligt med update på olier. Jeg elsker olier! Og så spotter jeg jo Sisleys nye ‘velours’ creme.. Hvad kan du sige om den? Jeg har fået et par prøver og den er vidunderlig lækker (og dyr), men er indholdet pengene værd? Er det bare dyr, cremet lækkerhed? Jeg kan ikke rigtig gennemskue om den ‘gør’ noget godt udover at fugte og beskytte mod kulden/tørhed? Faktisk var jeg lidt hooked på at købe den, men ekspedienten virkede desværre nærmest modsat på mig, fordi hun på en sær måde fik talt både min hud og mit ‘hud regime’ ned på en måde, hvor jeg fik følelsen af at hun simpelthen ikke vidste nok om, hvad hun talte om (fx om A-vitamin mm), og bare forsøgte at få mig til at droppe alt andet til fordel for hendes eget mærke. Det virker bare lige modsat på mig, jeg gider ikke tales ned til. Men cremen er jo stadig lækker, så hvad kan DU sige om den? 🙂
Lise Grosmann skriver
Metteline Lykke: Jeg havde faktisk tænkt mig at skrive lidt mere om den i morgen. Men jeg kan sige dig lige her og nu, at den er aldeles vidunderlig og jeg tror næsten ikke, jeg har oplevet en creme, der med så lidt (lille klat) kan give så meget og holde så længe. Altså den usædvanlig velgørende følelse på huden.
Jeg kan ikke sætte mig og regne ud, hvad der er for i ingredienser, jeg kan sige, at der er lutter gode og kendt gode sager i, men det er jo altid et skøn, om man vil betale så mange penge for en hud i totalt velvære. Jeg vender lige tilbage i morgen.
Og ja sikke hylder, men som jeg skrev til Nanna, så er nogle emballager tomme, andre næsten tomme og indholdet for gammelt, men jeg gemmer netop for at have oversigt og til foto. MEN det er ikke noget dårligt job at være skønskriver og teste hudpleje, det indrømmer jeg. Vi må snart have en konkurrence, så I i det mindste får chancen for at vinde (: God aften kære
Metteline skriver
Tak for svaret, Lise – glad for at høre, du også er vild med den. Den er virkelig drøj i brug, jeg brugte prøven i 10 dage ca! Glæder mig til du skriver mere om den på bloggen 🙂
Lise Grosmann skriver
Metteline: vi hørs i morgen (:
Lise skriver
Nanna: Hi hi, det er det jo så ikke og en hel del af emballagerne er tomme eller næsten tomme og indholdet for gammelt, men jeg gemmer til netop den slags fotos. For variation, ikke for pral ((;
Den Murad er ny og som du kan se ikke tom, den er i den grad et bekendtskab værd – også på grund af hampeolien. Desværre lidt pebret, som Murad nu er.
Godeftermiddag kære
nanna skriver
Sikke en badeværelseshylde, O(h) M(y) G(ood).. (: <3
den nye pæne murad (lilla), ser fantastisk ud :O