Når du har læst og lyttet, så er jeg overbevist om, at du er glad for, at du brugte tiden ♥
“Our phones recognize our face shapes better than our friends” Citat Dr. Howard Murad HER Når du har tid, så læs, for det er kloge ord skrevet før vi blev tvunget til at se hinanden mindre fysisk. Det Howard Murad siger er et af de mest interessante og brugbare inputs i hele corona-debatten om, hvordan et ‘efter’ vil forme sig….
I de senere år har begrebet cultural stress optaget den kloge doktor, han taler faktisk om et ‘Cultural Stress Syndrome’, som kan føre til sygdom og alt fra fedme til vrede, mistet identitet og mindreværd. Der er trafikken, der er jobbet og alt det andet, som vi er i og vil være i og skal være i. Og så er der to-go-telefonen, som vi aldrig slipper og ser mere end vores venner – også når vi ikke skal holde pandemi-afstand.
Men nej, han siger ikke, at vi skal smide den og alt det andet og at alt var bedre i gamle dage, det handler om, hvordan vi tackler det. For det er ikke som ved traditionel stress – en brækket arm for eksempel, hvor vi går til lægen og bliver sat sammen – vi kan ikke fixe kulturel stress på samme måde. Men der er rigtig meget, som vi kan lære at gøre bedre ved at gå baglæns og genlære at gå udenfor rammerne.
Og det skal forstås både mentalt og bogstaveligt. For se på små børn, siger Murad, de er ikke optaget af at være perfekte, de har ikke sat sig selv i en begrænsende boks, og når man giver dem farver og papir, så maler de over det hele og altså uden for papirets rammer, som mange forældre nok har erfaret. Vi skal risikere at lave fejl og mest af alt slippe vores potentiale løs. Og nej, det er ikke noget, vi løber tør for med alderen, det er noget vi selv sætter en begrænsning for.
Og han er om nogen et fantastisk eksempel. Howard Murad er født i Irak og emigrerede 7 år gammel sammen med sine forældre og fem søskende til USA. De var fattige og mødte masser af modgang, men unge Howard kom på college, blev pharmaceut og fortsatte med en lægeuddannelse og specialiserede sig som hudlæge.
Han var 50, da han startede sit firma Howard Murad MD. I 1989 skabet han den hudplejeserie, der sælges over hele verden. Han har skrevet flere bøger og i 2008 genopfandt han sig selv i sin passion for cultural stress. Han har bestemt ikke haft et liv, der var lutter succes, men han har ikke været bange for at fejle. Her er en del at lære for ikke mindst mange unge.
I videoen herunder er Howard Murad 82 år, og det er længe siden, jeg har hørt nogen være så ung i knolden. Og så lidt docerende, belærende, bedrevidende. Han åbner bare døre. Du vil høre ham fortælle om det, der lyder som et forbillede af en arbejdsplads, hvor der er plads til yoga, meditation OG art class, hvor man ler og krammer (det her er før corona).
Og sidder nogen og tænker: OK, der skal jo også bestilles noget og produceres, så fortæller Murad (og hans CEO), at effektiviteten i firmaet steg i takt med glæden ved jobbet. Det bekræftes af den danske distributør Helle Thorup, stifter og indehaver af Helle Thorup Klinik & webshop, at der er en fantastisk atmosfære i firmaet i Californien, som hun har besøgt flere gange. Hun har også været med på hans malerkursus, hvilket var supersjovt, og Helle Thorup fortæller, at Murad altid spørger: Hvad ønsker du at være? En sjov tanke, som hun siger, for man kan jo ønske at være noget helt nyt i morgen.
Et af Murad’s mantraer er: A belly laugh a day keeps the doctor and psychiatrist away ♥ Vi skal være mindre kontrollerende over for os selv og le noget mere – den er jeg med på. Jeg er i øvrigt også i den grad med på hans ‘Spis dit vand’ teori om cellulært vand, som han har skrevet om i The Water Secret, og som jeg skrev om HER.
Jeg er også med på, når han taler om the healing power of touch. Det vil jeg skrive mere om i morgen, for der er en forklaring på, at vi lider af hudsult lige nu, og det, der ligger bag, er det mest spændende forskningsområde lige nu.
CITAT på forsiden: Howrad Murad MD
En meget klog mand !
Jeg fik hans bog Spis dit vand, da den kom. Han er så spændende at følge!
Karin winther: Hvis ikke lige, man hører ham som i videoen, så kunne man jo få den tanke, at alt omkring en 80+ mand var PR for at holde liv i salget af produkter, men han er jo skarp og klog og med al sin viden og erfaring et spændende menneske at følge, som du skriver.
Efter at have læst din artikel, føler jeg mig så taknemlig over at have et job, hvor jeg fysisk er så meget sammen med mine kolleger og patienter -dog på Coronaafstand, men alligevel sammen om samtaler som indeholder dybde og dyb alvor, men også giver rum for humor og latter. En af mine helt unge kolleger kom hen til mig idag og gav mig et kæmpeknus. “Du er den første jeg ønskede at give et knus, nu hvor vi gerne må knuse hinanden igen under ansvar”… Jeg blev så lykkelig, for hvor er det vigtigt at vi, ud over at kigge hinanden i øjnene, fornemme hinanden, også er fysiske i vores kontakt…
Dr. Murads artikel om kulturel stress er tankevækkende på mange planer. Giver bl.a.stof til eftertanke i forhold til en generation som vokser op i en dybt teknologisk verden, og for nok en lang periode et liv med menneskelig fysiske restriktioner. På det helt nære plan, ville jeg ønske de unge mennesker fik lov til at komme tilbage til skoler og idræt. Jeg tror de lider voldsomt. Mere end jeg som ældre. Jeg er vokset op i en barndom, ungdom og delvis voksenliv, hvor teknologien ikke var det styrende parameter, så jeg føler i virkeligheden jeg har nogle gangbare ressourcer at trække på – specielt lige nu! Man kan håbe på, at de unge mennesker bliver mere fysiske i deres kontakt med hinanden når vi er omme på den anden Corona-side…
Ja, jeg kom vist lidt ud af en tangent her Lise. Det er det dine longskriv kan animere til. Altid stof til eftertanke. Kunne skrive meget mere ift det spændende studie Dr. Murad beskriver om fx.vand/frugt/grønt, men det lader jeg ligge for nu. Tusind tak for at give indsigt i et emne som er mere aktuelt end nogensinde. Kh Pernille S. (Ps. Der mangler altså en “kramme-emoji” ?
Pernille S: Jeg sidder her og mangler kramme-emoji og ord for, hvor glad jeg er over din kommentar, og jeg håber, at mange i dette blogforum også læser med, for jeg er sikker på, at de vil være lige så enige som mig i, at vi savner og mangler fysisk kontakt og at den er lige så vigtig som de andre måder, hvorpå vi fornemmer hinanden.
Jeg tænkte rigtig meget netop på de unge, mens jeg læste og hørte Murad’s ord. Jeg ønsker sådan, at de skal lære den sortering i tide, for jeg ser i min branche bekymrende tilfælde af ‘afhængighed’….for lad os bare kalde det det. Men jeg ville også ønske, at ikke mindst de unge, der hele tiden er under påvirkning af noget, de opfatter som en perfekthed, de skal stræbe efter, opdager, at livet har valg og der er plads til leg. Med fantasi og humor tror jeg, at man kan afmontere meget af denne ulykkelige stræben efter noget, der oven i købet ofte er falskt.
Tak og stort luftkram fra mig <3 Lise
♥️??? Så livsbekræftende og vis og ingen løftede belærende pegefingre nej ? Der er flere ting jeg (med glæde) straks vil gå i gang med
Anneka: Hvor er jeg glad for, at du synes om den snak. Jeg kender jo godt hans holdning, men jeg blev så glad over netop, at han ikke svarede belærende og bedrevidende – han sad bare og så glad ud og foreslog…. og alligevel så man tydeligt livserfaringen og den store viden.
Ja smittende glad ?
Ja for der er godtnok meget ‘bedrevidende-hed’ i tiden og yderligheder; dem der er meget pessimistiske-realistiske og så dem der lukker øjnene for realiteterne og bare er så suuuper positive. Murad ser nærmest det hele men vælger barnets nysgerrige legende tilgang til verden ka’ man vist godt sige ??
Skønt at man (oftest) med alderen gradvist går mere og mere i barndommen, har jeg ihvertfald fået forklaret engang. At når vi vokser op er det som en spiral der bliver større og større og på et tidspunkt stopper det og begynder at gå den anden vej på spiralen… Hvis det gav mening 🙂
Anneka: Verden er ved at være mæt af besserwisser mindfulde coaches og derfor er det så opløftende, at et menneske, der både har faglig baggrund og livserfaring kan præsentere noget så essentielt på en så ligetil og ligefrem tillokkende måde – uden at man misforstår, at der er en alvorlig baggrund for at tænke ud af den digitale og andre spændetrøjer.
Jeg er som bekendt ikke purung og jeg føler ofte, at jeg skal lægge en dæmper på, at min spiral er på retur til ren barndom ((; SÅ fint er billede <3
Hihi ???