Jeg er både sådan lidt stolt og imponeret
Jeg var som jeg fortalte til bankohygge hos Rudolph Care i onsdags, hvor jeg også var inviteret til pressemøde af Amazing Space, fordi Laura Bonné i samarbejde med plastikkirurg Louise Vennegaard Mielke lancerer PRO:LAB i januar, og det vender vi tilbage til.
Årets juleprint Winter Poems er skabt af grafiker og billedkunstner Kristine Hellesøe, som Andrea havde mødt på et marked og straks bestemte sig for at bede om at stå for Rudolph Care-julen 2022
Alene de to, Rudolph Care og Amazing Space, er jo fyrtårne inden for hudpleje ligesom Karmameju og Tromborg. Og de er danske med international pondus. Lige som Zarko, der nu har udvidet sin duftekspertise til makeup.
Überdelikate julepakker fra Tromborg
Beauté Pacifique ikke at forglemme, som var pionér på A-vitamin og så potentialet i en kombi med squalane, som alle har fokus på nu. Og dejlige Purely Professional med ikke mindst fantastiske hårprodukter og en grøn profil, der er værd at klappe af. De var også klar med en helt særlig algeingrediens, Fuciodan, der beskytter kollagenet i huden men også er bakteriehæmmende og fint til alle med tendens til akne.
Pist! Julesættet her er nedsat (100 kr.) lige som andre af julegaverne
Der er selvfølgelig Ole Henriksen og Kjær Weis, selv om de har base i USA. Lige som Trice Angie Christiansen bag Raw By Trice/Raw Alchemy, der nu er rykket til Danmark. Der er Pudderdåserne – jamen, er det bare dygtigt af de to at skabe så mange eminente produkter og så til de priser.
Der er Ecooking, som spottede niacinamid og lavede sin populære Bodylotion. Fod- og beneksperten Cosborg. Plus alle de nye, der kommet til – Jorgobé, Raunsborg, DébutCopenhagen, Woods, Nouri og mange flere.
For eksempel Lucia Care, skabt af speciallæge i almen medicin og specialist i naturmedicin Nanna Kirkebjerg i partnerskab med TV-læge Christian Bøving og Mia Wagner. Plus Rebiome, der har sin styrke i probiotiske ekstrakter. Mens BAK Skincare har sat Danmark på verdenskortet som en af de få i verden, der mestrer den svære disciplin at arbejde med levende probiotiske bakterier i hudpleje. BAK er allerede spottet derude.
Der er selvfølgelig Matas-serierne, Urtekram, mange supermarkedsserier. Og så er der dem, der længe har stået på hylderne på apoteket, hvor mange traditionelle stormagasin/Matas-serier søger hen i dag (Rudolph Care og Ecooking f.eks.).
Nogle af de traditionelle apotekerserier har en spændende historie som Juhldal, der blev skabt af helseforskeren Jørgen Juhldal, der var en sand Andrew Weil i sin ambition om at kombinere lægelig medicin med det alternative. Integrativ medicin, som det hedder i Weil-regi.
Der er DermaKnowlogy skabt i samarbejde med hudlæge Uffe Koppelhus og med masser af lindring til sart og syg hud. Det samme gælder Faaborg Pharma, der er en pharma-serie nemlig skabt af farmaceut og apoteker Sten Grønved i Faaborg ud fra et stort kendskab til de mange problemer, der kan ramme hud.
Mange af produkterne er efterhånden kult (helo, carbamid, archiv….), men du behøver ikke have hyshud eller syg hud, for de har også en af de skønneste almindelige hudplejeserier. Nemlig Marselis Dag- og Natcreme samt bodylotion. Jeg siger det bare, den natcreme kan min hud rigtig godt lide (120 kr.!!!).
Og så er der to, som jeg af forskellige årsager har et særligt forhold til. AiiA Care, som jeg har fulgt tæt helt fra starten og som hylder meget af det, som jeg har nævnt så mange gange – at hudpleje skal gøre hud bedre til det, den er bedst til. Og så vil AiiA for altid minde mig om min savnede kollega Helle Forum.
Billedet vil altid minde mig om Helle, for det var det, jeg brugte på teksten om vores tur til Fyn ♥
Hun og jeg var jo på tour de Fyn for at tale med manden bag AiiA Care, Steen Jorsal, og det i sig selv var givende, men de mange timer frem og tilbage kun hende og mig vil for altid være bevaret i mit hjerte.
Det vil også de stunder, hvor Anette og jeg som i onsdags i en kedelig krog på Hovedbanegården før togturen til vores udkanter havde tid til lidt reflekteren over dette og hint. Men blogmama beautyspace hører jo også med på listen over dansk hudpleje, der er i topliga. Jeg behøver vist ikke fortælle jer om Ansigtscremen ♥ Har I i øvrigt set, at der følger gave med lige nu. Et fint porcelæns-juletræ håndgjort af Anettes søster Lene Kristine Christensen, som du kan møde HER
Sikke en opremsning, men jeg bliver altså lidt imponeret over, at det her lille land også præsterer så flot inden for kosmetikken. I suveræn kvalitet og alt jo underlagt den strenge EU-lovgivning, så du og jeg som forbrugere kan føle os sikre, når vi køber dansk. Og rigtig mange brands har yderligere valgt at leve op til certificeringer som Svanemærket, AllergyCertified og Den Blå Krans samt ofte også økologisk certificering.
Hurra for hver og en af dem. Og god weekend til jer med stor tak for at læse med på alt mit longskriveri ♥
I så måske billedet på min Instagram-story, men i god tid på vej til et møde gik jeg i tirsdags impulsivt ind i Marmorkirken. Og det var et specielt øjeblik at sidde der i stilhed i det smukke rum. Kirker kan som naturen også noget særligt, og jeg tænker ikke i religion men den stilhed, der omslutter én. Selv turisterne var stille.
Vibeke Nielsen skriver
Jeg har først fået læst nu. Rørende Lise ♥️
Lise Grosmann skriver
Vibeke Nielsen: Tak kære. Og ja, der er særlige oplevelser og stunder, der bliver siddende derinde <3
Birgitte Batko skriver
Kæreste Lise,
Ingen kan skrive som dig – og med så få ord formår du at få sagt så meget – mange ord at tænke over – og altid som her lærerigt.
Dine linjer med Helle Forum er rørende – du tænker på alle❤️
Tak for dig – kram fra din fan,
Birgitte
Lise Grosmann skriver
Birgitte Batko: Tusind TAK kæreste Birgitte <3 Få ord var det nu nok ikke, men jeg er lidt imponeret over så flot Danmark er med også på kvalitets-kosmetik i alle kategorier og i alle prislag.
Store spillere som Frankrig, der jo er din ekspertise, slår vi ikke og heller ikke på de historier, der går virkelig langt tilbage.
Min tur med Helle over Sjælland og Fyn var helt særlig, vi havde jo kendt hinanden i så mange år og savnet er stort. Og må være det også i et større perspektiv, fordi Helle var blevet en kapacitet på det probiotiske, som vi kan vente meget mere af og bør få bedre indsigt i.
Tak i den grad for dig og stort kram fra mig, Lise <3
Liv Davids skriver
Kære Lise, elsker din blog, for jeg bliver næsten altid i bedre humør, når jeg har været forbi.
Vi skal være stolte af alle de dygtigste mennesker bag de danske hudplejeserier.
Det er jo noget for enhver smag og pengepung 🥰
Marmorkirken er en osae i byen 💜
God weekend til dig.
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Kære Liv, så søde og meget værdsatte ord <3 Og ja, det synes jeg godt, vi kan være. Hver og en har en historie og hver og en af dem sætter barren højt. Og som du skriver, så er der noget for enhver pengepung. Jeg fik jo slet ikke nævnt de mange fine danske serier, der er kommet på hylde i Normal.
Det bliver ikke sidste gang, jeg henter mig en stille stund i Marmorkirken, jeg har faktisk aldrig tænkt, at kirkerne var åbne. Jeg tror da ikke, at de er det herude på landet mere.
God weekend også til dig kære <3
Irma Schreiner skriver
Jeg fik da ingen juletræ, selvom jeg købte månedspakken samt 2 stk. ansigtscremer af Anettes.
Fik dog en vaskeklud fra Georg Jensen, så måske derfor.
Lise Grosmann skriver
Irma Schreiner: Jeg kan jo ikke rigtig svare, men det har vist ikke noget med månedspakken at gøre. Jeg kan se, at det står i teksten på shoppen, men skriv da til Anette og spørg <3