Vi sætter punktum med kollagen på menuen
Intet går ubemærket hen i vores hud. Om det er triste tanker, mangel på søvn eller mangel på næring. Og så kan hud ikke lide smøger og ufornuftig omgang med sprut og sol. Og lad os endelig huske stort minus også ved sukker og branket stegemad. Alt bidrager til den glykation eller karamellisering, der ødelægger hudens proteinfibre. Dem, der skal bevare de elastiske præstationer.
Så mindst lige så vigtigt er en fornuftig livsstil i det hele taget og så kollagen på kostplanen. Kollagenrig mad er foruden simresupper også mad i gele, fordi der er meget kollagen i husblas/gelatine. Og spis også endelig brusk. Altså mad som din bedstemor/oldemor lavede den. Mad med højt indhold af protein med kollagenbyggende aminosyrer er bl.a. kylling, fisk, kød, æg, mælkeprodukter og bønner.
Og vælger man kollagentilskud, så skal man kigge efter hydroliseret eller fragmenteret kollagen eller kollagenpeptider. Maritimt kollagen nævnes ofte som bedst, fordi det optages bedre end kødkollagen, og så anvender man dele af fisken, som ellers kasseres og dermed ses det også som bæredygtigt.
Du finder mere end 50 opskrifter på kollagenrig mad i ‘Collagen – Stærk, sund og smertefri’ af læge Jerk W. Langer og redaktør Karen Lyager. Husk, at vitamin C, zink og kobber er vigtigt for kollagendannelse. Kroppen kan ikke danne kollagenaminosyren hydroxyprolin uden C-vitamin. Og så foreslår jeg supplement af Q10, som styrker celleenergien.
Men der skal selvfølgelig være nok på fadet også når det gælder tilskud, og i ‘Collagen – Stærk, sund og smertefri’ nævnes 5 g nævnes som passende og man skal regne med tre måneder på tilskud, før man kan forvente at se resultater. Alt efter udgangspunkt. Er ens hud stadig spændstig og skal blot vedligeholdes eller er den hårdt ramt af sol, smøger eller alder. Er det sidste tilfældet, så skal man måske op på 10 g.
Summa summamarum: Ikke mindst kollagenrig mad ser ud til at være en rigtig god idé til at holde huden fit og i flot fast form. Men man skal huske, at alt, hvad man spiser, det deles med hele kroppen.
Overvej også! Fuldstændig som i kroppen, så slappes også ansigtets muskler ligesom hudpolstringen synker sydpå. Det er derfor en god idé at praktisere ansigtsøvelser eller faceyoga.
Kig over HER for flere forslag til det, der strammer op.
Karin Winther skriver
Tak for dine skriv i denne uge ❤️🙈 Dejligt når efteråret kommer og man orker igen at koge sine sunde broth og rige simreretter. Jeg har bestilt Collagen kogebogen og håber den kommer i morgen tidlig. Den er helt sikkert fuld af gode tips.
Det er jo en jungle at finde rundt i collagen piller og pulvere fra fisk, ko, kylling og nu også vegansk. Og megadyrt. Jeg har spist collagen længe, og de sidste 6 mdr spist collagenpulver fra Amazing Space på min morgenmad. Så læste jeg pludselig et sted, at kollagen skulle spises til aftensmaden. 🙄 Mon du har klogskab ud i det, Lise !
Jeg kan også godt lide tanken om, at jeg selv laver den mad, der indeholder det jeg har brug for. Og så kan tilskud være til reserve .
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: TAK til dig for at være trofast læser og kommentator (; Du kan kun bliver glad for både klog læsning og de mange opskriftideer i bogen. Jeg har ikke klogskab ud i, om man skal spise kollagentilskud morgen eller aften, men det virker logisk at indtage det i forbindelse med et måltid, der indeholder protein og dermed aminosyrer, som pulveret kan arbejde sammen med. Og hvis du laver broth og simreretter, så tror jeg fint, du kan satse på det og spare tilskud. Real food you know er altid bedst.
Karin winther skriver
💪🏼😁
Og nu læser jeg hos oraklet Selv, eller Jerk og Karen, at hvis man spiser collagen for knoglerne giver det mening at spise om aftenen. Men jeg er jo sådan på Hudlinjen så jeg spiser det bare 😂😅 og med masser af c vitamin. Siger Himself. Så fin bog 🙌❤️
Og i dag står den på kyllingesuppe. Vejret er til det.
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Se, det havde jeg så glemt. Jeg har heller ikke overholdt det, når jeg har taget tilskud. Men C-vitamin….det er opfattet ((; Og lige nu indtager jeg dem i store mængder hver morgen, når jeg ‘spiser haven’ og går fra blåbær til hindbær til stikkelsbær til kirsebær til moreller til mirabeller…..kan jeg komme til med al min pral (;
God dag kære
Karin winther skriver
😂👊🏽