Det kigger vi lige på igen, for det stikker dybere end du tror
Foto: Esse Skincare Gel Cleanser
Der er noget med kæpheste, der kan løbe af med en, som hende HER skriver. Og Helle’s og min følges rigtig godt, for jeg har det jo svært med især skrubberiet. Og så kommer vi frem til det med hudens udvendige side, den der barriere, som man godt kan skrælle lidt af, for den er jo død. Eller?
Næ, den myldrer af liv. Livsvigtigt liv. Og de to fyre, som Helle omtaler HER, er måske nok på den yderste fløj, men de er helt sikkert med blandt frontløberne for en nødvendig indsigt i altings sammenhæng. Ret har de i hvert fald i, at vi har mistet balancen i forsøget på at beskytte os mod livet.
Læs deres betragtninger HER om havet, som naturen har fyldt med bakterier og andet småskidt og dog healer det så godt på hud, der har det skidt (hvis havet ellers ikke er forurenet og ude af balance).
Jeg kan godt følge den tanke, og sandt er det jo, at efter vi begyndte på hygiejneriet har problemer med sensitiv hud aldrig været mere dominerende. Og allergier for den sags skyld. Vi slår dem ihjel, der kunne holde fjenden i skak, og det vil nok være klogt at tænke pro- og præ-(biotika) ind i vores basishudpleje.
Sydafrikanske Esse Skincare og danske bak Probiotic Skincare er to af stadig få på verdensplan med levende bakterier = probiotika. En kompliceret øvelse og derfor vil vi komme til at se flere produkter med præbiotika = næring til/stabilisering/favorisering af hudens gode bakterier
Alting er kun i sin begyndelse og foreløbig har man været mest optaget af tarmens såkaldte mikrobiom, men hver eneste del af os har jo sin egen udgave. Sit eget økosystem. Logisk nok også huden. Naturen er klog, og det ville være dumt at lade os rende rundt der med nøgen ubeskyttet hud over hele den overflade, der skal forhindre invasion. Huden er vores first line of defense (se/lyt video nederst).
Og selv om vi elsker følelsen af vores toners, sera og cremer, så er det set fra hudens synspunkt fremmed stof, der skal holdes ude. Lige som farlige bakterier og vira. En ting er dog daglig pleje af hud og tarm, men jeg ser ikke nogen hospitalsversion lige nu, hvor grundig rengøring og antibiotika ikke er tryghedsskabende.
Team JooMo har også noget, de vil sælge og jo, man kunne godt komme i tanke om noget, der pynter mere på hylden, men kig selv HER
https://www.youtube.com/watch?v=fi8uI7xX2Po
Helle Forum skriver
Åh, Lise, 1000 x 1000 tak! KH Helle
Lise Grosmann skriver
Helle Forum: Sæl tak og sæføli ((; KH lise