Forleden blev jeg, der altid kun nyder solen fra skyggen, skoldet. På mine fødder. For selv om markisen skyggede for ansigt og krop i øvrigt, så nåede solen ind nede under bordet, som jeg sad ved og hyggede med gode venner. Og jeg lagde ikke mærke til det i al snakken, før det gjorde ondt. Hvor dum kan man være. Jeg var ret flov, da jeg for sent smurte solcreme på og fik fusserne i skygge. Siden da har jeg husket at smøre fødderne med solcreme selv om jeg ikke smører resten af kroppen. For de er jo i det frie også når jeg jeg bevæger mig fra sted til sted og er beskyttet af ”let tøj” på kroppen, som rådet lyder. Nå, smerten har fortaget sig, og der er næppe sket nogen skade, men det viser, hvor let, man glemmer de der steder, som er sarte.
Og a propos sol og solcremer, så så jeg forleden en lille video af dr. Weil i dr. Oz TV-show, hvor han ofte kommer med råd. Her blev han bedt om sin mening i forbindelse med solcreme. Ikke overraskende var han tilhænger af dem med fysiske, altså reflekterende, filtre som titanium dioxid. Og så gjorde han opmærksom på, at kliniske studier ifølge FDA ikke viser øget beskyttelse med SPF højere end 15 over for hudkræft og fotoældning – tværtimod kan de give en falsk (og farlig) følelse af sikkerhed. Problemet opstår, når en solcreme indeholder meget effektive uvb-filtre, som forhindrer at huden bliver rød og advarer én om, at nok er nok.
Faktisk viser nye studier ifølge Environmental Working Group (EWG) en øget risiko for melanoma blandt solcreme-brugere. De fraråder ikke brug af solcreme men at man stoler på dem som første-forsvar i solen. Guiden anbefaler således, at man opholder sig i skygge, når man er udendørs og bruger beskyttende tøj. Og når solen står højt på himlen bør man helt undgå sol….altså siesta! Sol er sundt, men man skal ikke lade fornuften fordampe – som jeg gjorde forleden med forbrændte fusser til følge.
PS: EWG advarer mod solcremer med retinyl palmitate (et A-vitamin), idet det i forbindelse med sol kan øge risikoen for kræfttumor-vækst. A-vitamin kan speede cellevækst (hyperplasia) og i forbindelse med sollys kan det danne frie radikaler, som skader celleDNA.
Christina Hansen skriver
Ret flov over, at jeg ikke har fået sagt tak for det gode svar og link.
Så : Tak, søde Lise – du er altid klar til at uddybe .
🙂
Lise skriver
Man skal ikke takke her Christina….men tak ((;
Rikke Bisgård Sørensen skriver
Det er godt nok lidt skræmmende med det A-vitamin 🙁
Lise skriver
Rikke, A-vitamin er jo en af de mest hudfornyende ingredienser, kosmetik har til rådighed, men vi har fået bekræftet, at det – i hvert fald om sommeren – er bedst at bruge hudpleje med dette vitamin om natten.
Susanne nielsen skriver
Ja kan huske for mange år siden, da A vitamin creme rigtig kom frem, at det skulle man ikke bruge i sol, men til natten
Lise skriver
Ja, det er rigtigt Susanne, og det siger man stadig!
Lise skriver
Hæ, ja Christina….de var ret griseagtige, hvis der findes mørkerøde grise! Jeg sætter link til TV-snakken hos dr. Oz nederst, men du har sikkert allerede været inde på EWG.org for at læse mere. Bortset fra, at dr. Weil og de fraråder oxybenzone (benzohpenone-3), så går deres forbehold – som jeg forstår det – mest på, at jo mere UVB, man filtrerer fra, hvorved man udskyder den rødme, der er naturligt faresignal, jo mere øges risikoen for skader, fordi man bliver for længe i solen. Solcreme eller ej, man skal aldrig være længe i direkte sol. Der er ganske få procents forskel på den direkte filtreringskapacitet mellem 15 og 50, men den biologiske effekt er højere – derfor råder man til høj SPF. Alt er en balance. Og vigtigst er jo stadig at anvende tilstrækkeligt. Jeg har ikke navne på solcremer med A-vitamin lige på stående nu nydeligt brun fod, det kan være, det mere er et amerikansk fænomen.
http://www.doctoroz.com/episode/health-hot-topics-dr-andrew-weil-sets-record-straight
Christina Hansen skriver
3 SKRÆMMENDE FACTS!! (og en rød huskekage)
Av, dine små fusser…
Det viser bare, at selv en mester kan fejle i kampens hede, når bølgerne går højt og musikken spiller.
Den kan altså også være lidt af en lumsk sniger, den sol. 🙂
Ellers bekymrende facts, du smider på bordet her:
1: Falsk tryghed med ekstra høj SPF-det skal jeg da lige love for! Hvad er nu det for noget?? (Hvad med alle børnene?)
2: Der er da nogle, der bliver nødt til at RÅBE HØJT, når de nye studier viser øget risiko for hudmærkekræft blandt solcreme-brugere.
Jeg anede det ikke selv og går derfor “trygt” rundt med faktor 50 på mit ar ved hage/mund, samt på mine og børnenes skønhedspletter.
3: HVORFOR i alverden findes der solcreme med retinyl/A-vitamin?? Det lyder da vanvittigt.
TAK! for godt indlæg med kloge ord og nyttig viden.
(Og faktisk ret stort af dig at indrømme det med de små lyserøde “grisetæer” 🙂 )