Maybe she’s born with it – maybe it’s Maybelline!
Maybelline historien er rigtig sød og startede tilbage i 1915. Den unge New York kemiker T.L. Williams bemærkede, at hans søster Maybel baksede med at komme kulstøv i vaseline for at få sine vipper mørkere og fyldigere, så han gik i laboratoriet og lavede hende den første Maybelline “mascara”. Mange fulgte og Great Lash, som stadig er favorit-mascaraen i Amerika har passeret sin 40-års fødselsdag.
Siden da har der været masser af vilde farver og drama over Maybelline, new-yorker-chik og ‘the-girl-next-door’sød på en og samme tid. De har løftet makeup til en kunstart men aldrig glemt, at intet holder, hvis kvaliteten ikke holder. Maybelline er efter 100 år no1 på det, man i denne branche kalder ‘mass market’. De er der, hvor de fleste kunder er, fordi alle tæller for Maybelline!
Jeg siger i dag sammen med mine gode kolleger til lykke til Maybelline, og eftersom fødselsdagen falder sammen med 100 året for kvinders valgret i Danmark, er vi lovet besøg af spændende kvinder, der vil tale for os om ‘hvordan de bevægelser, der har påvirket skønhed, selvopfattelse og muligheder blandt kvinder, har en sammenhæng’ lyder det i invitationen. Jeg glæder mig.
PS: Slogan i første linje har fulgt Maybelline siden 1991
Fotomontage: Jørgen Frandsen
Christina Hansen skriver
Hihi – du er for kær!
Det var da forsøget værd. Tusind tak, fordi du prøvede. 🙂
Christina Hansen skriver
God formiddag
og tak for link.
Jeg har dog på fornemmelsen, at det er blevet helt aflyst med en dansk Lush. Min datter har set et sted på nettet, hvor der åbenbart har været en afstemning om enten en Lush eller en Paradise Is – vist også i 2013.
Der var ingen afgørelse at finde, men det var vist isen, der løb med prisen. 🙂
Jeg ønsker dig en fantastisk weekend. Se nu bare den blå himmel!
Lise skriver
Christina, jeg prøvede at overtale en tidligere kollega, der er ved at etablere sig med kosmetikserier, til at tage Lush, men det lykkedes ikke ); Jeg har også ‘en forespørgsel ude’, som jeg ikke har fået svar på…..uden at det nødvendigvis bringer større opklaring!
God weekend også til dig, og ja sikke en fantastisk blå himmel….ud må jeg, ud!
Christina Hansen skriver
Hej Lise
Maybe er du lige kommet hjem fra 100 års fødselsdag.
Jeg tror på, at det har været en fornøjelse at mødes med dine beauty-kolleger til hvad, der kun kan have været et brag af en dag. Mon vi må høre lidt mere.
Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke har fået kommenteret så meget på det sidste. Især Eucerin indlægget var jeg begejstret for og ser frem til at få prøvet Volume Filler. Jeg bliver ret overrasket på den gode måde, når I erfarne blog feer godkender produkter i den så prisvenlige klasse.
Det må selvfølgelig prøves.
Jeg venter dog liiige lidt, da jeg ikke ligefrem står og mangler noget sådan helt akut. Især ikke efter weekenden, hvor jeg var i Sverige med min datter og hendes veninde for at shoppe hos Lush Cosmetics. Havde ikke troet, jeg ville gå helt bananas, men wow! Et drømmeland.
Ved du egentlig, hvorfor der er ikke er en Lush butik i Danmark, når de er i stort set alle andre lande? Det er et mysterium, jeg rigtig godt kunne tænke mig at få opklaret.
Fortsat rigtig god aften, hvis du altså ikke er dejset allerede. 🙂
Lise skriver
Christina: Det var en træls køretur i regn og blinkende lygter, men en fantastisk aften samme med dejlige kvinder på toppen af København hos Alberto K.
Jamen, der er masser af fin hudpleje med enkle formler, som dækker de mest nødvendige behov huden har, nemlig fugt og fedt. Hyaluron Filler er f.eks. fantastiske produkter. Og Volume Filler ligeså. Så husk endelig at teste dem, når du er kommet igennem lageret (;
Jeg ved ikke, hvorfor Lush ikke har slået sig ned i DK, men jeg vil forhøre mig. Læste, at de åbenbart har planer,men eftersom linket er fra 2013, så trækker det ud …..https://www.facebook.com/lushcosmetics/posts/10151262083624058
Helle Rick skriver
Det slogan jeg kan i søvne 🙂
Jeg har brugt Great Lashes så længe jeg husker. Synes det er vældig spændende, at høre hvordan et produkt er opdaget/startet 🙂
Har stadig film på nethinden af kvinder der tegner en sort streger op langs benet bagpå, for at snyde sig til neulon strømper med søm 🙂
Ja, vi er heldige idag sammenlignet med gamle dage.
Fantastisk flotte fotos og dejlige farver.
Lise skriver
Helle, Great Lash er stadig en great mascara, og selv om den ‘kun’ er 40+, så er det jo utroligt, når man tænker på mængden af nye mascaraer og al den nye teknologi.
Vi fik kvindehistorier lige fra kvindekamp og stemmeret i 20’erne til dagens seje sild, endog kvindesang var der til at underholde os.
Sikkert fordi jeg ikke er den yngste i gruppen sad jeg lidt og tænkte, om ikke der måske har været mere kvindesammenhold dengang i ‘gamle dage’, hvor de virkelig havde noget fælles at slås for…..ligeret, stemmeret (menneskeret, ytringsfrihed?)!
Alt var selvfølgelig kædet sammen med Maybelline gennem 100 år og selvfølgelig var der en sammenhæng mellem adgang til læbestift og ‘øjensværte’ og øget selvtillid. Det er der såmænd stadig (;