Jeg har vist allerede fortalt, at Revlon har overtaget Elizabeth Arden, det skete i september sidste år. Charles Revson ville have lavet high five og miss Arden ville slet ikke have accepteret det. En kendsgerning er det indtil andre overtager dem begge, for sådan er det jo i business i dag. Familiefirmaerne bliver stadig færre.
Jeg tror nu ikke, at Revlon har nået at have indflydelse på Tropical Escape Color Collection, der kom i starten af april, men ikke desto mindre udbrød jeg i hvert fald: Hallo, hvad sker der lige med gamle Arden. Ikke fordi de ikke altid har kunnet lave fantastisk makeup, miss Arden selv var faktisk noget af en firstmover på det område, men designet har fået et lift. Det er så gennemlækkert.
Alene pakningerne…..de føles som hud og har et bronzemetallic farvespil. Og den der flade compact kan man slet ikke slippe, og så er den i øvrigt også praktisk i tasken. Den har til det hele – contouring, bronzing, strobing og blush og fås i medium og deep.
Kropsolien er det mest tropical i serien, men som sommeren holder sig tilbage varer det måske lidt, før der er gylden hud at give shimmer – med mindre farven er medfødt. Men i øvrigt er Dare to Bare også fuld af gode hudolier herunder et par af de essentielle, som giver stærkt cellesammenhold og styr på fugttabet.
Men overraskelserne fortsætter…..
Har jeg ret eller har jeg ikke ret, er de ikke bare så fine de lip oils? Man løfter toppen af, klemmer på farve’kuglen’ og ud kommer glans som gloss men også en hel del læbepleje fra bl.a. avocadoolie og kokosolie. Det føles rigtig godt og prøv trygt den røde, som faktisk hedder Rejuvenating Red, den giver det fineste bitten lip læbelook. Dup lidt på midten af munden og træk lidt farve ud mod siderne. En af olierne er tsubakiolie, som hævdes at få læberne til at se mere fyldige ud. Det giver lidt en følelse a la chili og jeg synes altså, at jeg kan se det.
Eva skriver
Burrerod, forresten-du skrev, at Hårklinikken havde udviklet noget m burrerod, som kunne fung for os, som ikke napper en konsultation…?
Faktisk lidt irriterende, de ikke anfører hvilke ingredienser der er i deres produkter. Det er aht at beskytte mod plagiat, såvidt jeg forstod.
Lise Grosmann skriver
Eva: Ja, deres nye shampoo Burdock Root. Men Hårklinikken har jo også en hel stylingserie – bl.a. Styling Gel Anti-Frizz. De har også en Hair Hydrating Mask, som mange lovpriste. Begge kunne jeg forestille mig kunne afhjælpe dine frizz-problemer.
Jeg har ikke selv prøvet dem, for Lars Skjøth satte mig på pause, så jeg bruger kun Michala Gammeltofts ordinerede creme og kellual-shampooen. Hårklinikken behandler jo ikke hudsygdomme som min med deres produkter, de aktiverer hårvækst, og det glæder jeg mig til (;
Med hensyn til ingredienser, så står de jo på produktet, for det kræver lovgivningen, men det er jo ikke det samme som at andre kan lave nøjagtig den samme formel. Undtaget er selvfølgelig det personligt ordinerede Extract, som blandes på stedet.
Eva Bacher skriver
Hehe, nu slår du et slag for den røde igen, Lise ????????????????????
Vil høre dig om noget helt andet….hårpleje. Mit hår har sådan et kruset look på overfladen, og det er altså ikke kønt. Har behandlet intenst det sidste halve år med gode sager og minus føntørrer, men det er ikke helt godt endnu. Og det KAN være noget pænere. Så jeg ringede til Hårklinikken for produktråd, hvilket jeg så fint fik.
Men…inden jeg hiver 1000kr op ad lommen – har du nogle tips vedr deres produkter? Fx hvilke du er gladest for? Jeg skal ikke ud i specielmikset, det er ikke nødvendigt, men bruger du fx deres hårkur eller styling eller andet?
PS. Mht Ardens nye emballage. Egentligt utroligt at brunt kan være så pænt. Det er ligesom Tom Fords makeup linie, hvor en del af det er i brun og guld. Meget elegant, selvom det lyder lidt 70’er agtigt.
Og endnu vigtigere end emballage, da…jeg får ikke mails fra dig for tiden? Har selvf styr på reklame og gentjekket at jeg er tilmeldt men altså ????????????⁉️❓ gider du tjekke, om jeg står på maillisten?
Lise Grosmann skriver
Eva Bacher: Det med hårfrizz og Hårklinikken fik jeg vist svaret på under din anden kommentar.
Og ja, du husker helt rigtigt, jeg synes, det er så ærgerligt, at så mange er skræmt ved farve på læberne. Mange nude farver gør jo simpelt hen læbehuden blegere end den er fra naturens side. Om end vi også her er forskellige – selv har jeg f.eks. ret mørk læbehud af sådan en blegfis at have (;
Du kender mit argument med hensyn til blege læber og ikke-længere-så-ung-og-glowy-hud…..det trække simpelt hen farve fra hele ansigtet, mens lidt farve – selv, når den er transparent/bitten lip – ‘smitter af’ på huden og giver den friskere glød.
Og brunt – I love. Forleden så jeg en film fra 40’erne, hvor en kvinde havde en mørk blå skjorte på og så en brun V-cardigan over. Det var lige før, jeg overvejede strikkepinde, for hold op, hvor var det flot. Brun er ikke uden grund en farve, man bruger til luksusprodukter…..jeg ved ikke, om det er chokoladeassociationer, der gør det (;
Du står på mailinglisten – faktisk to gange – men du har glemt at confirme. Når man tilmelder sig, så skal man gerne få en mail, hvor man skal bekræfte. Jeg kan ikke rigtig gøre noget, men måske gider du prøve igen, jeg vil jo nødig miste dig <3