…..blev det dig?
Der er kun en ting, jeg ikke har det godt med i mit skrivesamvær med jer, og det er at vælge hvem af jer, der skal vinde, når der er noget at vinde. For der var jo alle jer lige oven over eller neden under den, som muselykkehjulet standsede på ♥
Det gjorde det i dag på Jeannett Lindebjerg og Karin Winther. Så tillykke til jer med at have vundet Smuuk Skin Hydro Balance kostilskud med 180 tabletter og 30 ml Hydrobalance Oil Complex til en samlet værdi af 1.098 kr. Skynd jer med adresse og mobilnummer på hello@lisegrosmann.dk og husk at komme med HER, det er ganske gratis.
Jeg kan ikke prale af, at det her er en selfie, men der var engang det kunne have været. Lakkerne er som I kan se fra CND, som har lavet en ny 2-1-1 Vinylux™. Allermest ros fra mig får de for en fantastisk børste, der er så bred, at den faktisk kan dække i ét strøg.
Og jo færre gange, man kører tilbage i lakeringen, jo flottere bliver den. Husk altid at starte med et strøg på spidsen, hvor lakken slides mest, og så ned til neglebåndet og hele vejen ud.
To-go-rejse-taske-duo-lakken fås i de 10 mest sælgende farver, købes hos skønheds- og neglesaloner samt hos Matas, Magasin og Salling. Tjek og find på cnddanmark.dk eller ring 33 32 33 22
Stine Sommer skriver
Tillykke til de heldige vindere 🙂 Vi ved jo godt, at alle ikke kan vinde, kære Lise, men vi får dog muligheden gang på gang. Det er i sig selv glædeligt 🙂
Jeg går altid med neglelak – og i alle mulige farver trods min alder. Til gengæld bor jeg hvidt og går næsten kun i sort. Og jeg foretrækker lange negle – ja smag og behag er forskellig ;-).
Men nu “strejker” mine negle. De er tørre, knækker og er helt klart ikke tilfreds med min behandling af dem åbenbart. Har du nogen ide til, hvad jeg skal gøre for at få dem gode igen? Jeg har pt ikke neglelak på og bruger CNDs Solar Oil. Jeg savner mine farvede negle… Knus Stine
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Og tak på deres vegne. Og for at ‘trøste’ mig, men somme tider tænker jeg netop, at alle ved jo godt, at der kun er få, der kan vinde, og des mere er jeg taknemlig over, at I bruger tid på at skrive kommentar. Jeg nyder hver og en.
Ved du nu hvad, du/man skal bruge lige nøjagtig den farve lak, man kan lide. Jeg bruger rød på tæerne men ikke så ofte på hænderne, fordi de simpelt hen ikke er, hvad de var af simpelt skriveslid – selv om neglene gror som ukrudt.
Med hensyn til det, neglene, så har lakken jo nok en vis beskyttende virkning over for vand og sæbe, men fuldstændig som hud tørrer ud i den luft, vi har indendøre lige nu, så gør neglene det jo også. Negle er en hård udgave af hudens tre øveste døde hudlag, så der er ikke meget naturlig fugt og smøring.
Måske skulle du kigge efter en panthenol creme på apoteket, de er gode til at reparere tør revnet hud og kan sikkert også gøre noget for negle, uden at jeg har efterprøvet det. Faaborg Pharma har en Helo håndcreme med B12 (som jo ikke er panthenol), den er sikkert også god, som alt andet, de har.
Der er det med creme, at den modsat en olie har noget fugt. Og ellers gør som med huden, fugt først – måske bare din toner eller essence – og så hurtig med at spærre den inde med olie. Håber, det vil hjælpe. Knus lise
Stine Sommer skriver
Kære Lise. Helo cremen er bestilt og kommer i morgen. Det skal prøves. Den indeholder både panthenol og B12. Det er en logisk tanke med fugt og så olien til at spærre fugten inde. Jeg ved dog ikke om cremen kan trænge ind i neglen (jeg har læst noget om molekyler ift at trænge igennem neglen; det CND siger, at Solar Olien kan, fordi olien kan fordi molekylerne er mindre). Jeg skal fortælle, hvordan det går med Helo cremen :-). TAK for hjælpen :-* Knus Stine
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Alle tiders og ja tak til review (: Jeg havde ikke set, at den også indeholdt panthenol, som er en ingrediens, der sjældent får omtale som fortjent. Men Faaborg Pharma kan deres formler.
Jeg ved ikke, om Solar Oil trænger ind. Neglen er død, men selvfølgelig er cellerne kittet sammen og det er jo derfor, neglen kan bliver tør og splitte i lag. Vel lidt som når huden skaller, og så er det svært at holde på indbygget fugt. Så jeg tror på det med fugt først og fedt til at holde på det også til negle. Knus lise
Yvonne I skriver
Ynglings lakker ??
Det var da en super god ide
Lise Grosmann skriver
Yvonne I: Ja, de er jo nemme at have i alt fra lomme til rejsetaske, og så er det unægtelig supergode lakker. God dag kære <3
Heidi W. skriver
Det er da en smart lille flaske – lige til at tage med. 🙂 Jeg bruger ikke ofte lak. (I mit landmandskone/småbørnsmor/lærer-liv). Men kan godt lide at tage lidt på i en “ikke-pang” farve. Og jeg er helt enig. Korte negle er i min optik også pænere.
Lise Grosmann skriver
Heidi W: Nej, jeg ser udfordringerne meeeen med to-go-lak er der jo bedre udsigter til nette negle (stort smil). Negle har det når sandt skal siges nok bedre uden lak, så dyd og nødvendighed følges ad i dit liv <3
Pernille S skriver
Gudskelov dagens foto ikke er din selfie! Ikke at der er noget i vejen med neglelakker fra CND – tværtimod, men jeg har et noget anstrengt forhold til de der LANGE negle. En kortere version, er i mine øjne, meget mere sofistikeret og sexet! Farvevalg vil altid være en smagssag (tja, det vil neglelængden sådan set jo også være…!)
Tak for et smart tip med først at påføre neglespidsen, for dernæst at køre hele neglen. Den var ny for mig!
Dejlig dag! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Da jeg var ung og havde flotte negle og hænder – gammel håndmodel på ALT for damerne, hallo ((; – da dyrkede jeg lange negle og malede dem mørk pink. Nu passer det bedst med korte selv om de modsat håret gror som ukrudt….og det passer jo ikke rigtig med det, man sædvanligvis hører/læser….gruble gruble!
At stryge lakken af på spidsen først har også den fordel, at man kommer af med lidt af lakken, så det bliver nemmere at arbejde nede ved neglebåndet uden at ramme (fordi der er meget lak på penslen). Har man en af de smalle pensler, så må man stryge siderne først (fra neglebånd og ud) og så slutte med finishstrøg ned på midten af neglen. Så få strøg som muligt.
God aften. Kh lise