Det var skønt at indhente alt det forsømte
I er nok spændt på, hvordan det var at få parafinluffer på (stort smil), det så i hvert fald sådan ud…..
Varmt og trygt føltes det. Jeg følte – og spørg mig ikke hvorfor – sådan lidt barnlig glæde med dem på hænderne. Og jeg kan ikke mindes at have haft så blød hud på hænderne. De der fedtstoffer, som vi normalt forsager, de gør noget for udpint hud. Og selv om havehænder, der glemmer handskerne er ekstra slemme, så er mit gæt, at tørre hænder p.t. er et globalt problem.
Mit råd lyder: Giv dem noget af din gode fugtserum (The Ordinary har hyaluronsera til betalelig pris) og så en bevarende handske af de tætte fedtstoffer som sheasmør eller ja….mineralsk fedt.
Håndnus er i det hele taget overset i velvære-sfæren – selv om det ikke kan slå en ryghvilende ansigtsbehandling. Og derfor glædede det mit gamle kosmetologhjerte, at Helle Thorup, som jeg jo har kendt i et par årtier, kunne fortælle, at dem giver hun rigtig mange af.
Jeg blev både lidt rørt og meget glad, da hun fortalte, at hun har en klient på 82 år, der er kommet i årevis og som følgelig ser betydeligt yngre ud i sin hud end de fleste i den alder. Det kan bestemt have noget med gener at gøre, men det tyder jo også på en bevidsthed om at passe på den barriere, der bliver svag med alderen. Og så betyder det mentale i selve behandlingen og det at unde sig selv den bestemt også noget.
Men Helle Thorup har jo meget andet på menuen og læge tilknyttet til de behandlinger, hvor det kræves. Og mens luffeindholdet virkede fik jeg en rundvisning i den store klinik med mange behandlingsrum, der var som stillezoner totalt uden bylarm ♥
Og SÅ stoppede jeg lige her….
‘Fru Ling’ kan godt lave hudpleje og min hud hviskede til mig: Skal vi ikke snart igen prøve Dual Moisture ♥
Hvis du har rødmeramt hud, som Anette/@beautyspace med vanligt ordtalent kalder det, så læg lige mærke til, at Ling som en af meget få har et vitamin K serum. Det er et vitamin, som er meget vigtigt for hudens blodkar. Og indvortes (produceres bl.a. af bakterier i vores tarm) for blodets størkning og blodkarrene sundhed i hele taget ! Spis rigeligt med mørkegrønne grøntsager og pas godt på dine tarmbakterier.
Undervejs pegede Helle også lige på nye solprodukter fra Caudalie plus Soleil de Vignes Fresh Fragrance, som er et sanseligt koncentrat af sol og sommer. Hvis du ikke kan vente på, at jeg fortæller mere om produkterne, så kig HER.
Og resten af dagen var fuld af god – og selvfølgelig klog snak, for så I, hvad Birte skrev i kommentarfeltet i går om ‘blomsten af den danske Beauty-verden’ ♥ Vi – og det var jo nu også Anette/@beautyspace – fik vendt det meste og hyggede os gevaldig. Så jeg vendte ikke bare hjem med bløde hænder men også med hjertet fuld af lykke.
Jeg ønsker jer alle den dejligste weekend ♥
Karin winther skriver
Jeg har glædet mig til den skønne rapport fra Århus ! Tænkte nok der skulle falde guld af, også til os andre ? med sådan nogen stjerne Ladies samlet på et sted !
Puhh altså jeg er jo med i “ hænderne ned i jorden klubben” …..alt for tit uden handsker ! Nu slutter det ! Lover det !
Til gengæld er jeg med på serum og A vit holdet, så når ansigtet får en tur om aftenen, så masserer jeg også godt rundt på hænderne ! Man lærer jo et og andet ? når man følger dig Lise ❤️??
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Sødt ‘sagt’, meeen meget guld faldt der jo ikke af til andre end mig (; Men kan du få sådan en luffebehandling – som jeg faktisk aldrig har fået før – så er den ret effektiv*. Og især da, når man er i hænderne-ned-i-jorden-klubben (; Godt, vi i det mindste er flinke til at dele med hænderne om aftenen <3
*Lav eventuelt selv med en creme som MDerma MD01 Lipid Balm i tykt lag på hænderne og så ned i plastluffer i et kvarterstid!
Karin winther skriver
Tak for gør selv tip 🙂
❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det var vist et af de gamle tip, men virker gør det <3
Anna skriver
Dejligt behandling Lise:) Gennem noget tid har jeg brugt a-vitamincreme på hænderne hver aften og det gør en stor forskel. Man kan bare bruge en af de mindre dyre fx fra The Ordinary.
Mon det at spise k-vitamin kan hjælpe på små karsprængninger på underbenene? De er for små til sclerosering og laser tager dem ikke rigtig.
Lise Grosmann skriver
Anna: Ja, det var sørme så 🙂 GOD idé med A-vitamincreme på hænderne, for det er jo ikke lyv med den gamle ugebladsvending, at ‘hænderne afslører dig’. I hvert fald er det ikke mindst lige nu hårdt at være hænder, og A-vitamin gør huden stærkere, forbedrer cellesammenhæng, fugtevne og styrke/elasticitet. Det tilsammen vil også mindske synlighed af de små blodkar over tid.
Om Ling’s K-vitamin kan hjælpe på de små kar synes jeg, du skal prøve at snakke med Helle THorup om, som har erfaringerne med serien. Med mindre man har ensidige kostvaner og forsager grønt, kød, æg og mejeriprodukter, så er mangel på K-vitamin sjælden. Og jeg tror heller ikke, at tilskud vil have effekt på de små bristede blodkar. Har du tid, så læs lidt mere om vitaminet her….https://netdoktor.dk/vitaminer/vitamink.htm
Pernille S skriver
Inspireret af din dejlige oplevelse i Århus, skal der nu fokus på hænder og negle. Tror ikke jeg var mere end 12 år, førend min mor tog mine hænder og negle under kærlig behandling. Med en rosenpind blev neglebånd skubbet på plads. Fingre masseret, og neglene lakeret med gennemsigtig neglelak, med en svag rosa farve. Selv om dele af processen gjorde lidt av, var jeg meget stolt af det endelige resultat!
Nu har jeg ferie, og hændernes negle skal lakeres. Det er nærmest et “must” som sygeplejerske at kunne tillade sig denne ekstraavagante luksus i ferieperioder. Så nu får den gas!
Rigtig dejlig weekend :->
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, der var både noget memory, hygge og god snak og jeg tror også, det løb lidt af med mig, da jeg skrev, men heldigvis afleverer vi jo ikke længere på papir, så der kan redigeres (;
Rosenpinden, som du nævner er jo også ren memory for en gammel manucurist som mig, det var sandelig det eneste, man måtte bruge og gerne omviklet med et tyndt lag vat, så den var så nænsom som mulig mod neglebåndene. Det lyder rigtig pigefint, hvad din mor gjorde – og lærte dig.
God feriegas med det hele <3 <3 <3
HanneTS skriver
Det lyder som en meget dejlig dag!
Rigtig god weekend. ?
Lise Grosmann skriver
HanneTS: Det var det også. Der var varme både udenpå og indeni…(;