I skriver jævnligt og beder om tips til produkter, der ikke indeholder skadelig kemi, for naturligvis har ingen lyst til at få den slags på huden med potentielt risiko for, at det kommer ind i kroppen. Men i dag gælder forbrugerkravene ikke bare indhold og hvad der kommer på eller i én selv men også, hvad der ryger ud i miljøet. Altså spørger vi også kritisk til emballage og produktion. Hele fabrikationsprocessen fra ingrediens til færdigt produkt på hylden.
Jeg kunne godt ønske, at vi var lige så kritiske og vedholdende i forhold til andre erhverv/produkter/forbrug, men lad os nu kigge på et par dygtige danske kvinder, der har lyttet og handlet.
Jeg kunne desværre ikke deltage, da Katja og Helene selv fortalte historien ved lanceringen af deres seneste produkt, Sololie SPF30. Den er dog heller ikke omfattet af det fine emballageinitiativ i første omgang men indeholder selvfølgelig ‘Reef Safe’ UV-filtre. Og det er fire af den såkaldt ‘kemiske’ slags, altså filtre, der absorberes i hudens overflade og omdanner UV til varme, mens de mineralske som bekendt reflekterer UV-strålerne.
Med de to topkritiske damer bag formlen behøver vi ikke tvivle på effektivitet. Men det er også en utrolig hudrar olie. Både nem at fordele og let og ufedtet på huden. Den kan anvendes til både ansigt og krop, og der skal selvfølgelig bruges den samme mængde som ved en creme. Læs mere HER
Går du efter mineralske filtre, så er de i deres Alt i en beskyttelse SPF 40/PA++++ (=høj UVA-beskyttelse). Den har ganske let farve og er virkelig fin på huden. Og så er der Læbesalve SPF30, også med mineralske filtre.
Men så var der det med emballagen. OWP-emballage = Ocean Waste Plastic, hvilket betyder noget så miljønyttigt som at man anvender genbrugsplastik, der forurener i hav og på strand. Et samarbejde Pudderdåserne sammen med E.Tjellesen har lavet med det danske firma Pack Tech. 40 procent er genbrugsplast svarende til 10 plastposer pr 50 ml emballage, og i forhold til at producere ny plast sparer man miljøet for 56% CO2 for hvert kilo OWP-emballage.
I første omgang vil det komme til at gælde seks af seriens produkter i 50 ml. Det vil fremgå af emballagerne, som bliver mærket med OWP-logo. Den første med den nye emballage bliver Niacinamid 10%. Man skifter ud løbende, så i god miljøånd bliver intet kasseret. Læs mere om OWP HER.
Og så er jeg blevet mor til en skildpadde. En adopteret skildpadde. Jeg går ud fra, at mine kolleger også nu- takket være Pudderdåserne – gennem WWF bidrager til at beskytte disse sårbare dyr på flere niveauer. TAK kære Pudderdåser, han sidder og kigger på mig hen over skærmen hver dag. Min adoption er gennem OWP, men har du lyst, så læs HER
Karina skriver
Endnu en dejligt post fra dig Lise <3
Elsker også denne:
Jeg kunne godt ønske, at vi var lige så kritiske og vedholdende i forhold til andre erhverv/produkter/forbrug, men lad os nu kigge på et par dygtige danske kvinder, der har lyttet og handlet.
Lise Grosmann skriver
Karina: Tusind tak kære Karina. Og ja….ingen nævnt, ingen glemt – men man må jo godt gætte (;