De af jer, der følger med på Instagram, så det her foto i går og mange har været søde at kommentere. Det gør noget ved én at leve i et land med en lang vinters venten på foråret. Og fuldbyrdelsen af foråret er, når bøgens spæde lysegrønne blade får sollyset til at flimre over en skovbund, der er hvid af anemoner. Her gik jeg min tur i går og måtte have telefonen op af lommen. En vane, jeg deler med mange om end jeg ikke går med nakken bøjet over den lille skærm det meste af tiden.
Det er der andre, der gør – de unge ikke mindst – og man kunne ønske, at de hørte, hvad Dr. Whitney Bowe fortalte i videoen, jeg havde indsat HER, om blåt lys og synligt lys og pigment i huden. Solen er om ikke frikendt, så har den dog medskyldige, og det gælder som bekendt også forureningspartikler. Det giver eller forværrer pigmentpletter og melasma. Når huden lider skade, så danner den pigment, som vi også kender det fra ar. Og nu skriver jeg så kækt, at jeg ikke går med nakken bøjet, men jeg sidder jo ved en skærm hele dagen og hvem gør ikke det efterhånden!
Jeg tænkte, at jeg også lige ville minde om den spændende udsendelse ‘Kampen om superbakterierne’ på DR2 om alt det spændende, der foregår på forskningsområdet med hensyn til at finde naturlige alternativer til den antibiotika, der er ved skabe resistente bakterier og true manges liv og helbred. Bliver vi alvorligt syge er der brug for mere end gode bakterier for at bekæmpe sygdomsfremkalderne.
Og hvis nogen foretrækker e-bogs læsning og kan det på engelsk, så så jeg netop, at ‘Sund med dine gode bakterier’ nu ligger på Amazon. Bogen er skrevet af lægerne Jimmie Kert og Lisbeth Rose og går endnu mere i dybden end Helle Forum’s bog, som hun – som hun nævnte i TV2-godmorgen i dag – har skrevet for at give en oversigt, et sted at begynde. Helle nævner således bogen i sin litteraturliste og henviser i øvrigt også til bactibalance.dk, som også har de to læger bag. På sitet finder du lige som i deres bog opskrifter på fermentering.
Endelig vil jeg minde om ProbioCare, som Helle også nævner i sin bog. Som jeg fortalte på et tidspunkt, så har jeg selv hjemkøbt nogle af produkterne, og for dig, der godt vil gøre op med den sterilisering af hjem og omgivelser, som vi har lært er den rigtige, er her mange produkter til rengøring og til at præparere omgivelserne med gode bakterier, der optager plads for det skidt, vi er bange for. Læs mere HER Og, hvad så mere….jo, hvis nogen har lysten, pengene og tiden, så er der en spændende kongres her i maj, skinmicrobiomecongress. Jo, jo det rykker og vi vil se og høre så meget nyt.
OBS OBS OBS! Uden sammenligning, kommer der også til at ske nyt på BeautyBlog, men som jeg skriver i overskriften, så lukker vi først. Så i morgen og formentlig også fredag vil I blive mødt af et ‘under ombygning’ skilt. Mens det er på kan I ikke lægge ønskekommentarer HER, men der er frist mandag og tirsdag med, så alle, der har lyst, kan nå at være med.
Jeg kan altså nu sige god ‘bededagsferie’, lad os håbe det bliver sol selv om vi godt ved, at vi skal blive i skyggen. Måske i det flimrende lys/skygge fra nyudsprungne bøgeblade.
Hvor er BeautyBloggen bare blevet fin!! Lidt lettere (håber det går an for Christina der holder af elefant-stil;), lidt lysere og lidt mere professionel – uden at det er for meget:) Og så holder jeg så meget af dine billeder Lise og af din varme. Tak for svar på mine spørgsmål til dig og HeLene, og lige et sidste spørgsmål om solcreme. Hvis jeg skal have en solcreme med høj faktor, som ligger godt under makeup og hvor der er mindst muligt i der er kunstigt som fx silikone og anden kemi, hvilken vil du så anbefale? Jeg overvejer Rudolph Care Sun Face Cream SPF 50, selvom der vist er kemisk solfilter i. Synes ikke at de rene fysisk solfiltre ligger så godt under makeuppen, men ville gerne finde en der gjorde. Kh Anna
Anna: Uh, det er en fejl, alt er ikke færdigt endnu. Men så dejligt, at du kan lide, hvad du ser og tak for søde roseord <3
Et mix af filtre er det mest effektive og det, man anvender også af hensyn til høj dosering af enkeltstoffer. Om der er silikone i solcremen betyder ikke det store uden på al din hudpleje, hvis ellers det føles godt på huden. Fysiske filtre er i stadig flere tilfælde i nanoform, så de ikke hvidter på huden.
Jeg bruger selv lige nu Ducray MelascreenUV SPF 50, som føles rigtig fin på min hud. Du kan læse om den her http://www.pierre-fabre.dk/ducray/produkter/hyperpigmentering På apoteket står også La Roche-Posay som laver nogle af de bedste og mest sikre solprodukter og i rigtig mange udgaver – inklusive de nye mists. Hvilket ikke betyder, at Rudolph Care ikke er en fin solcreme, er ikke alt fra den kant godt (: Kh Lise
Jeg er jo vanedyr og tryghedsnarkoman, der har det bedst i vante rammer, men jeg håber og stoler selvfølgelig på, at det hele forbliver i den sædvanlige tilbagelænede elefant-stil. Helt stille og roligt. Æstetisk og smukt som altid.
Og ja, god ide at lukke ned en enkelt dag. Lade flokken være stille sammen og dvæle lidt.. Det er det, en flok kan. Og gør. <3<3
Christina Hansen: Elefantstil, helt sikkert….det eneste blogmutter kan. Æstetisk og smukt synes jeg også, det bliver. Jeg er selv så spændt, mens jeg sidder stille sammen med jer <3
Åhhhh det bliver så spændende, Lise. Følger spændt med. Håber dog, at der også bliver tid til at nyde den lange weekend.
Anette Kristine Poulsen: Og hvis skyld er det <3 Tak kære for at sparke til mig og få mig til at tro på, at det kan bære (; Og jo, liiiidt har jeg også nydt det, men jeg var også sat på lidt opgaver til det nye. Men i dag, hvor solen skinner, skal jeg ud og have klippet de roser. God weekend derovre
Spændende med skinmicrobiome kongressen til maj Lise! Jeg håber at du skal med og at du giver et lille referat bagefter. Jeg har et par spørgsmål. Det ene er til Bioderma Hydrabio SPF30. Ved du om der er silikone i (jeg kan ikke helt tyde indholdsfortegnelsen)? Og går silikone ind i kroppen eller bliver det udenpå? Og så et spørgsmål til Environ AVST A-vitamin moisturizer (step-up). Der er nogen der siger at det er et must for effekten, at man har en Environ gel under deres A-vitamin moisturizer. Ved du om det er rigtigt? God bededagsferie fra Anna:)
Ikke Lise, men måske må jeg byde ind, fordi jeg har nørdet lidt på silikoner selv. Der er meget controversy om silikoner så man må finde sin egen holdning, og, eller se på sin hud og dens reaktion og behov, tror jeg.
Masser at læse om det på nettet. Jeg fandt en gang en god liste med mange navne på de silikoner som bruges i kosmetik og grupperet efter om de fordamper (nogle er kun bærere, fx i sprays og fordamper ud i luften ved brug), er vandopløselige (kan vaskes væk med kun vand), vaskes væk med sls fri cleanser, eller må vaskes væk med SLS.
Den kan jeg ikke finde lige nu, men jeg fandt den her artikel som sammenfatter lidt og nævner de navne forskellige silikoner kan have på produkters INCI. Måske kan det være et sted at starte?
https://www.dermascope.com/ingredients/the-many-faces-of-silicones
HeLene: Tak kære. Jeg har ikke rigtig haft adgang til at svare jer, fordi der arbejdes på bloggen. Men jeg tror såmænd, at jeg har skrevet om de forskellige silikoner på et tidspunkt. Men som jeg plejer at skrive….vi slipper ikke for dem, og alle silikoner er jo heller ikke født lige, som du er inde på.
Anna: Tro mig kære Anna, jeg ville elske det, men det ville økonomien ikke ):
Ja, der er silikone i Hydrabio, men nej, det går ikke ind i kroppen, det bliver udenpå.
Ren hud, toner og AVST-A….det rækker. Og ellers Environ på Environ selvfølgelig. Jeg håber, du allerede er i gang med at nyde bededagsferien <3
Spændende! Glæder mig til det nye look!
Og rigtig god, god weekend alle sammen!
HeLene: Og nu kan jeg nå at svare lidt kommentarer. Du kan tro, jeg også glæder mig og er spændt….
Smukt foto.
God forlænget weekend
Mia-Maria: Tak kære, og god weekend også til dig.
God fornøjelse med ombygningen:-)
Og en god Stor Bededagsferie.
Tina: Ja, det er SÅ spændende. Jeg må nøjes med at skrive god weekend, for bededagen er jo overstået….
Held og lykke med dit BeautyBlog facelift, Lise ???????? Spændende projekt! Rigtig go St.Bededagsferie, når du når dertil ????
Birte H: Jeg er virkelig spændt selv. God weekend kære
SPÆNDENDE 🙂 Rigtig god St. Bededagsferie til dig og nyd den.
Jeg glæder mig til en forlænget weekend.
Helle Rick: Ja, det er SÅ spændende. Jeg vil nyde og ønsker det samme <3
Virkelig så smukt foto Lise, …… så føler vi virkelig vi lever igen, og går fornyet energi.
Så spændende hvad du nu har fundet på , med din så dejlige blog Lise.
Rigtig skøn bededagsferie til dig, der er vist ingen risiko for solstik ifølge vejrudsigten.
Ida Østergård: Jamen, det er jo ikke svært, når naturen byder sig så smukt til (; Og det er jo sandt, at foråret og alene lyset giver os fornyet energi.
Og du kan tro, jeg også er spændt på det nye og om jeg nu kan finde ud af det.
Øv, hvis vi skal have dårligt vejr, når mange har fri og trænger til den der energi fra foråret. Skøn bededagsferie også til dig
Kære Lise,
Jeg har ikke været så aktiv her med svar og kommentarer, men jeg læser alt og jeg vil savne dig og dine dejlige læsere til du åbner igen ❤️
Knus Karin
Karin VS: Åh, hvor sødt af dig at skrive, tak kære Karin <3
God bededagsferie også til dig. Spændende hvad nyt du bringer til siden 🙂
Karina K: Jeg er selv så spændt, kan jeg godt sige dig. God bededagsferie <3
Karina K: Jeg er faktisk mindst lige så spændt (; God weekend kære
????????????????????????????????????