For vi går mod respekt – i hvert fald på den hjemlige scene
Foto har bortset fra det dejlige udtryk ikke noget med beautyspace-opslaget at gøre. Det er lånt fra et Eau Thermale Avène Instagram-opslag….
Jeg er SÅ glad over, at min dejlige og kloge kollega på beautyspace stiller gode spørgsmål til sine mange læsere/følgere. HER er det et spørgsmål, som Anette altid stiller sig selv, skriver hun – “Nemlig: Får jeg det bedre, eller bliver jeg trykket?” i forbindelse med formuleringer og talemåder i skønhedsverdenen.
Jeg elsker den med “How to wear red lipstick after 50″, der rummer alle de fordomme, der kan lægges i få ord. For hvad er problemet? Fumler man med grejet i den alder eller er det ment så nedsættende, at det skal gøres på en særlig diskret måde, fordi man, må det forstås, ikke længere har alder – og læber – til knald på kuløren, hvis man føler for det?
Fordommene står i kø derude bag diskene ofte parret med manglende viden. Og nu lader mange digitaliseringen køre ind og tage den vigtigste plads, man har som et hvilket som helst brand – nemlig seriøs kundevejledning. Det er dybt problematisk og respektløst at svigte sine kunder. Kunne hænde, de svigtede at lægge deres penge.
Men scroll lige gennem kommentarerne på beautyspace og bidrag endelig, hvis du ikke har været til tastaturet. Jeg kan se, at nogle af jer har, og det har jeg også, for det her trigger mig virkelig.
Lånt på Rudolph Care Instagram, og se lige, hvor mange likes, der er….Foto på forsiden er ligeledes Rudolph Care.
Og så lige noget opløftende, for jeg synes, at vi generelt er dejligt foran også på det her område herhjemme. Mange giver seriøs og grundig information og viser ingredienslister på hjemmesider. Det er vigtigt, for mange shopper her. Og for firmaet selv er det en chance for at foregribe mangler i vejledning ude hos visse forhandlere. Jeg tror, at det er derfor, at mange ikke typiske apotekerbrands væger hylderne her, fordi personale, der skal vejlede om medicin har en større viden end der kræves i stormagasiner og Matas.
Skønt opslag fra Ecooking Facebook: “Det er enormt privilegeret at blive ældre – kroppen bliver mere skrøbelig, men sindet bliver stærkere” – Lea, 65 år. Begynder du at se alderstegn og fine linjer i ansigtet? Vi har sammenstrikket den perfekte hudplejerutine til dig, spækket med effektive og plejende ingredienser, der både giver din hud et energiboost og forbedrer hudelasticiteten ….” Læs mere HER
Og så lægger stadig flere danske brands ‘shopperiet’ på hylden – photoshopperiet vel at mærke og filtrene, der kan give enhver 50+ læber, der kan bruge rød læbestift uden ‘how-to’ restriktioner. Det er stærkt og det er klogt. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det sælger, for hvem vil ikke gerne mødes med respekt.
Jeg må tage min del af skylden på mig, for i alle ugeblads/magasin-årene var det glat hud og glatte lår, der fandt vej til spalterne. Til gengæld VAR det ægte, for fotos blev taget på film og der var ikke noget, der hed photoshop.
Karin Winther skriver
Ha ha ja heldigvis sker der en masse lige nu, når der skal sælges produkter, tøj osv. ikke mindst fordi vi er en stor gruppe med god købekraft over de 50+ 60+….👵🏻
Og så skal man jo gerne kunne spejle sig i andet end glat 18 årig hud der aldrig har været i nærheden af en rynke. Og også Andrea er blevet ældre, og det er dejligt at give kærlighed til den krop man nu har.
Jeg har set SÅ meget læbestift på tænder i årenes løb, så jeg har holdt mig til lidt læbeblyant og gloss. Fatter ikke de kvinder der kan ha en perfekt læbestift dagen lang. Jeg ville jo få den spist i løbet af nul komma dut. (Så havde jeg brugt læbestift havde jeg nok ikke læst aldersshaming ind i den der “hvordan” læbestift som 50+ men kigget efter fif)
❤️ 70+ Karin
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Hvis du kigger med i dag, så kan du læse noget om det med købekraft, et faktum, som ikke heeelt er trængt ind hos de mange. Men kloge Andrea og andre danske beautybrands ser det – eller rettere, så tror jeg bare, de har respekt for alle – både aldre og anden variation mellem os.
Du er på linje med Karin VS i det med, hvordan man læser/opfatter den ‘læbestift-hvordan’-tekst og jeg er derimod nok miljøskadet, som jeg svarer Karin. I svaret til hende skriver jeg også noget om det med at få farven til at holde. GOD dag, jeg håber sol og varme har nået din landsdel <3
Karin Winther skriver
❤️🙌👄 sommer i Lejre med vind .
Og mange gode læbefif i dit svar til den “anden” Karin! Gloss holdt jeg op med, netop på grund af “hønse….” Munden. Og heldigvis er der mange gode læbeblyanter i fine farver !
💄
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det lyder som om, du har styr på det med læber <3 Og forhåbentlig sidder du lige nu og nyder sommervejr. For det er jo ikke til at vide, om vi ryger over i noget efterårsagtigt igen lige pludselig. God dag kære
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Hvordan bruger man egentlig læbestift når man er over 50!😂
Det er så dejligt at læse det du skriver 😃
Men jeg vil nu holde fast i at jeg forstår godt hvad de mener (og nej det er ikke fordi jeg er blevet hjernevasket 😅)
Uanset hvad man har lyst til og føler for, så er ens hud og læbe-status og gebis-ditto, anderledes end da man var 18!
Jeg brugte en farve fra Dior der stadig findes, bare under et andet navn og nummer, og jeg ville se mindre pæn ud med den, end den farve jeg bruger nu hvor jeg er 55.
Og jeg bliver ikke trykket eller fornærmet over at se sådan en overskrift, men jeg forstår så godt hvorfor du og Anette reagerer!
De artikler er nemlig slet ikke skrevet til skønne og kloge kvinder som jer! Og de er såmænd heller ikke skrevet til alle os der læser med og lader os uddanne af jer ❤️
Sådan som jeg læser de artikler er de beregnet på de kvinder der ikke går op i makeup som sådan, og det er på ingen måde ment nedsættende, overhovedet ikke! for vi er jo alle forskellige og tak for det! Men der er kvinder som lægger den samme makeup præcis som da de var helt unge: fx en tyk fed streg under de nederste øjenvipper og lidt mascara på de øverste og så måske en læbestift.
Hvor stor chancen er for at man i den situation går op i om farven og konsistensen passer til én er jo nok begrænset. Og igen, det er bestemt ingen kritik! (Om sådanne artikler så bliver læst er et andet spørgsmål, men det er vel derfor de provokerende overskifter bliver brugt)
Både du og Anette har jo før været omkring læbestift farver der gør tænder mere hvide. Og jeg er bare så glad for at lære de små tricks! Jeg blev engang næsten overtalt, af en super dygtig sælger i Magasin, til at købe en skrig orangefarvet læbestift i mat konsistens! Og det var kun fordi sælgeren bogstavelig talt kunne have solgt sand i Sahara at jeg næsten blev overtalt! For da jeg kom til mig selv efter hendes elegante udtalelser, gik det op for mig at skrig orange ikke er min farve!
Og sådan er det jo! Sælgere er sat her på jorden for at sælge 😊 tror deres chef ville blive så træt af dem hvis deres salgskurve gik nedad fordi de ikke syntes produkterne passede til kunden! Og er det træls? Ja! Jeg ville være glad for at kunne gå ind i et parfumeri/behandler/Matas/Stormagasin og vide at sælgerne kun er interesseret i at sælge mig det der lige præcis passer til mig. Men sådan er det jo ikke.
Og derfor er det skønt at du og Anette deler ud af jeres viden og erfaring.
Noget helt andet: vil du overveje at komme ind på hud der reagerer sært når man er i overgangsalderen?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin Jeg lagde mærke til din kommentar hos Anette om Tutta Rosenberg og hendes (læbekontur)overskridelser, men især elsker jeg din slutbemærkning, som burde læses af ethvert firma….”det er mine penge og jeg vælger suverænt hvilke produkter (og farver) de skal sendes efter.”
Jeg tager det til mig, at du læser overskriften ‘how to wear red lipstick after 50’ på en anden måde end mig. Og i første omgang burde jeg da læse teksten under overskriften før jeg mente noget. Du har jo ret, for selvfølgelig kan masser af kvinder komme i tvivl, og som vi ser på ikke mindst sociale medier, så bliver man jo ‘shamet’ som voksen/ældre, hvis man fortsætter ungdommelige vaner og vover at tro sig i sin ret til det.
Og som du også nævner – makeupvaner hænger fast selv om ‘lærredet’ ændrer sig over årene. Lige den, du nævner, med den tykke sorte streg under de underste vipper og kun mascare på de øverste og så som regel en bleg læbestift, den praktiserer mange stadigvæk. I min optik har det aldrig været forskønnende og heller ikke da kvinderne var unge i 60/70’erne og fænomenet opstod.
Selv dyrkede jeg som ung smokey eyes i light udgave (; og i dag kun mascara og ‘når jeg skal bruges’ en blyantsstreg helt ned i de øverste vipper, for så ser de tættere ud og bliver tydeligere markeret. En af MINE fordomme er, at øjenskygge kan være uheldigt på ældre øjenlåg – alt efter farve. Jeg synes, at voksne øjne har så meget udtryk, og at det forsvinder lidt ved for meget omklamring.
Men det var læberne – de røde. Anette og jeg er enige om det meste men her skilles vi. For selv om jeg lige som hun har smalle læber, så bruger jeg rødt. Fordi blege læber glider i ét med en hud, der måske ikke rigtig har så meget glat, frisk glød mere. Røde læber kan give liv til hele ansigtet.
Og nu er det jo heldigvis sådan, at læbefarve fås i alle konsistenser og dækningsgrader fra mat 100% dækkende og nærmest ikke til at få af igen til semi-ganske-let i både konsistens og farve. Den matte dækkende er nok ikke det mest perfekte valg til ældre læber. Eller også skal man lægge den som farveprimer og duppe det meste farve af og så bruge en lip balm over. Så slipper man for at en læbestift i let konsistens løber ud i eventuelle rynker.
I brugte jeg Clinique Chubby Stick Lip Colour Balm Two Ton Tomato. Jeg er ikke sikker på, at farven er i sortiment mere, men den er rød og den lette ikke dækkende type, og så er den nem at lægge. De almindelige lip balms fås også mange af dem med farve – dem har jeg brugt en del røde af. Til gengæld er jeg ikke så meget for gloss, det er too much shine efter min smag (og ældre smalle læber med rynker).
Heldigvis findes de, de sælgere, der går kundens ærinde og har viden og interesse i at vejlede, men det er pokkermig sjældent. Og hvor man som ældre har været ung og dermed kan vejlede den vej, så kniber det jo af naturlige årsager for de unge at vejlede om noget et sted i livet, hvor de ikke selv er endnu.
Og så kommer vi helt naturligt til hud i overgangsalderen og selvfølgelig vil jeg skrive om det. TAK for emneforslag og knus fra mig, Lise