De er nye de her produkter i Origins’ Plantscription serie. Den med stamceller fra hindbær. Blandt andet. Og da jeg netop ville skrive om stamceller og har læst og læst, så tænkte jeg, at jeg lige for sjov ville se, hvad sure Paula mente om plantestamceller i cremer. Det var hurtigt overstået, der stod kun noget i retning af, at hindbærstamceller er skabt for hindbær og ikke for vores hud. Det er selvfølgelig rigtigt, men….Og det men vender jeg tilbage til (som jeg har lovet for snart længe siden).
Det, der triggede mig – og har gjort det før – er Paula Begoun’s unuancerede aversion mod æteriske olier. Faktisk mener hun, at Renewing Night Cream, som hun skrev om, har både en “elegant cremetekstur” (“fordi Lauder ved, hvordan man laver en fugtformel”….store ord hos Paula) og nogle gode antioxidanter og hudreparerende ingredienser, men at æteriske olier bare er en måde at tilsætte et produkt duft og indebærer en stor risiko for irritation. Alt det gode trækkes ned udelukkende af den grund. Og så af, at produktet er i krukke, og her er jeg helt enig….vi skal af med de krukker.
Samtidig skrev HeLene i går om at bruge mange forskellige produkter og undgå parfume. Og mit svar i kommentarfeltet og her lyder: Ja, det er en god idé aldrig at overdosere sig med noget. Og selvfølgelig skal man undgå æteriske olier og alt andet, man ikke tåler. MEN det ændrer ikke på det faktum, at æteriske olier – som på grund af deres ringe molekylestørrelse optages dybt i huden – rigtigt anvendt i produktet vil have terapeutisk effekt. Derudover er æteriske olier bakteriedræbende.
Mennesket har spist æteriske olier gennem ikke mindst krydderurter i uendelige tider og også lært at lave omslag med dem, når de havde sår og betændelse i huden. Æteriske olier er sammen med andre elementer i planter helende og lægende og hver af dem har en særlig egenskab – også mentalt. Jeg tror, at naturen har en rigtig god mening med dem, men selvfølgelig skal man vælge med omhu og variation.
De to nye Plantscription produkter hægter sig på to af tidens megatrends – overnightmasker og liftprodukter, som af indlysende grund koncentrerer sig om underansigt og hals. Signatur-ingrediensen, som det kaldes, er Anongeissus,, der har været anvendt som afkog af rod og bark i naturmedicin. I huden skulle det styrke dannelse og vedligeholdelse af nogle bindinger mellem cellerne og dermed sammen med øget dannelse af hyaluron i huden takket være et harpiks samt Gojibær og sød mandel give huden et løft og mere volumen og bounce.
Produkterne skulle være ude i butikkerne nu, i hvert fald fås de HER. Og når du selvfølgelig klikker på linket, så vil du se de her….
ÅH, den der Gloomaway kunne få mig til at skrubbe, vidunderlig duft af grape har den. Og ellers er der jo også bodysouffle i serien, rig-blød-totalt hudvelværefremmende. Jeg har været vild med den serie OG Ginger, siden de blev lanceret og nu har de altså fået nyt design. Seriens duft Ginger Essence har faktisk haft plads på min hylde lige siden, men desværre udgik Gloomaway-duften. Fordi jeg ikke helt kan bestemme mig til, om jeg er grøn eller ginger, så bruger jeg et pift Miller Harris fleur du matin hen over kroppen fortil og så et pift Ginger Essence i nakken. MEN jeg bruger aldrig duft til daglig, hvor jeg bare sidder her på min pind, kun når jeg drager på job i byen.
Jeg har gennem tiden også tjekket, hvad damen mente om de cremer osv, jeg havde planer om at prøve, og har altid fundet hende noget nedladende. Jeg stoppede dog helt med at ‘konsultere’ hendes hjemmeside da jeg skulle tjekke noget Caudalie (den med resveratol). Hun var decideret useriøs og arrogant, à la “…jeg tager lige et sip af min rødvin inden jeg skriver videre….”. Dér tabte jeg alt for hendes troværdighed. Men så er det godt vi har dig og andre kloge beautydamer 🙂
Jette V: Jeg har enorm respekt for Paula Begouin’s viden og evne til at spidde useriøse påstande, for de er der jo. Jeg kan bare ikke forstå, at hun går så hårdt på f.eks. æteriske olier anvendt fornuftigt i produkter. Det er som om, hun er lidt anti-natur i det hele taget. Men nu har jeg kun læst relativt få af hendes anmeldelser, så det er til gengæld en påstand fra min side (;
Hun er utvivlsomt meget vidende, men hendes troværdighed vinder ikke noget ved at hun er arrogant og nedladende. Hun har også et ansvar for at formidle den store viden på en saglig måde (IMHO) 🙂
Jeg tjekkede Paulas holdning til Weleda Skin food og der læste jeg……
Mine kinder har en svær tid pga vejret. Jeg bruger Aquaphor healing ointment fra Eucerin, Ceridal fedt creme og overvejede om Weleda skin food var et bedre valg eller måske sweet almond oil. Hvad siger du ?
Jeg er helt vild med Origins Drik Up- Intensive mask, som jeg var heldig at vinde. 🙂 Den kan varmt anbefales. Jeg sover ofte med den, ikke arm i arm 😉 I forstår 🙂
Kirsten V: Hun skriver, at der ikke er noget i Skin Food, der er ‘state-of-the-art’ og at effekten af gode (anti-irritant) planteekstrakter ødelægges af potentielt irriterende planteekstrakter og duft baseret på æteriske olier. Men det skal nu ikke hindre mig i at synes, at Skin Food er en af dem, man kan regne med. Jeg bruger den hver nat over min A-vitamincreme, fordi min hud trænger til noget ekstra i øjeblikket.
Ja ? Underafsnit og hals har vist være forbigået .Men hvis man husker … Kan man vist bare bruge de sammen produkter som man bruger til ansigt . Bruger altid det overskud jeg har på hænderne til hals og ned efter .det virker
Anita Christensen: Det kommer lidt i bølger, hvad man sætter fokus på i kosmetikbranchen. Og med en stor generation, der nu runder de 50 år og ser synkende ansigtstræk, så er der en målgruppe for lift (; Men selvfølgelig kan man bruge sin almindelige creme på halsen – det bør man faktisk, for det er målgrupper eller ej her huden først ændrer sig til det kedeligere. Husk i øvrigt også øreflipperne (;
Kære Lise. Som du måske husker, havde jeg på et tidspunkt problemer med æstetiske olier ( f.eksk.fra Plantscription), men heldigvis kom jeg hurtigt over det, og endte med at få stor glæde af produkterne, – så der også må være andre faktorer, der
spiller ind.
Jeg skal ikke gentage, hvad der allerede er skrevet af vedr. Pauala, gode råd og kloge ord, så jeg vil nøjes med at sige tak for en god debat og rigtig god blog. ?
Gode og vigtige distinktioner her idag! Mange tak!
(se jeg kunne skrive en kort kommentar!! Er eg. lidt stresset om sandheden skal frem) God aften!
HeLene: Du laver dejligt lange kommentarer og skal bestemt ikke skrive kort. Og hvis du er stresset, så må du godt blive helt fritaget en tid ((; God aften kære..
Jeg orker ikke rigtig sure Paula. Hun er jo nærmest religiøs i sin modvilje mod æteriske olier. Produkter som indeholder dem, dumper hun uden videre. Det må hun jo om. Jeg er så heldig, at jeg kan tåle de forjættede olier og bruger dem i mine rutiner hver dag. Især lavendel og kamilleolie er min medicintynde hud glad for. Så meget, at jeg nu har kunnet slippe diverse skrappe salver på recept, fordi olien både fugter og virker antibakteriel. Så for mig er det både nydelse og medicin, som jeg til enhver tid vil foretrække fremfor kradse salver, som gør huden tyndere ved længere tids brug. Og Origins har nogle rigtig fine produkter. Jeg er meget glad for deres fugtmaske, som både dufter skønt og fugtmætter huden godt (de er by the way på tilbud i Matas denne uge. Alle masker, full size, er sat ned til 149kr.)
Lisbeth M: Ja, det er lidt unuanceret synes jeg også. Det glæder mig, at de æteriske olier har hjulpet dig. En olie som lavendel har aromaterapeuter endog helet forbrændinger med, men men må selvfølgelig ikke selv anvende æteriske olier i ‘åben’ hud.
Full size maske til 149 kr., det lyder godt nok godt, tak for den info….
Hørt!
Det er proportionssansen den er gal med, når folk advarer mod æteriske olier.
Så skulle man heller ikke kunne snuse til roser og andre blomster eller drikke kamillete! Eller spise krydderier som du skriver. ALT hvad der giver smag eller duft i planteriget indeholder vel æteriske stoffer / olier.
Det svarer til at påstå at kamillete feks er bevidshedsændrende/udvidende fordi det er (mildt) beroligende.
I mange produkter er koncentrationen jo netop også kun så lav som den forefindes i naturen!
Kh Anneka
Anneka: Æteriske olier er lige som de stoffer, vi kalder antioxidanter potente hjælpemidler for os mennesker og som sådan skal de anvendes med omtanke som man gør, når man mixer et par dråber i en olie og spiser grønt og godt og krydret. Kh Lise
Du har altså fået mig med på vognen, hvad angår Origins, efter at jeg vandt three part harmony i efteråret. Uhm, så lækre dufte, konsistenser, og så deres ideologi bag produkterne. Jeg plejer ellers at rette lidt ind efter Paula, og hun skamroser jo ikke Origins. Jeg tror, allergirisikoen fylder for meget for hende her, og hun trækker for meget fra ! Der må alt andet lige være en del antioxidanter i Origins, og dem faktureres mærket vist heller ikke for.
For mig er det logisk, at Origins store indhold af plantedele må gøre godt, ihvertfald.
Skal snart have købt mig en ny dagcreme, og det bliver Plantskriptions 🙂 omend den vist ikke er blevet reformuleret som nat – og decolletecremen ? Eller egentlig er det vel supplerende produkter begge to, til seriens øvrige dele?
Flot emballage !
Eva: Ah, fint formuleret….nej, der faktureres ikke for de fine indholdsstoffer, hun selv nævner. Jeg har aldrig oplevet problemer med hverken Origins eller æteriske olier som sådan, så jeg ser det jo ikke som en allergirisiko.
Og planter er i det hele taget i mere eller mindre naturlig udgave hvad kosmetikken hovedsagelig bruger.
Jeg har ikke helt styr på reformuleringerne må jeg indrømme, men det kan jo kun blive bedre (;