Og det tror jeg godt, vi kunne lære noget af
Da jeg læste artiklen i Helse (s. 20), hvor skuespiller Birgitte Hjort Sørensen fortæller, hvordan hun går meget op i at forvandle sig til hver rolle og føler noget frisættende ved det, kom jeg til at tænke på, at metoden i det små kunne virke i alles liv.
For mange af os går meget op i rutiner, og i en travl hverdag er man selvfølgelig nødt til at sætte tingene i system, men man behøver ikke sætte håret ens. For nu at bruge det som et lille eksempel. Men jeg tænkte også meget på specielt de unge piger/kvinder, der befinder sig i en ond sammenlignings-cirkel og ikke føler sig gode nok og især smukke nok.
I går var jeg for eksempel til digitalt pressemøde for en amerikansk serie, som jeg har stor respekt for. Det er professionelle og meget aktive produkter, som også anvendes af hudlæger. Vi er altså på niveau over Matas.
Ikke desto mindre havde de her i Norden valgt to unge influencere med megamange følgere på Instagram til at være digitale repræsentanter. Smukke som bare pokker med deres lange hår, fine hud og hvide smil sad de der og fortalte, at de var meget glade for produkterne. That’s it!
Man går helt forståeligt efter nyt ungt forbrugerblod og man lokker med det mest effektive lokkemiddel – skønhed. Gør som mig, så bliver du lige så smuk.* “Den måde, vi bedømmer skønhed og udseende på, har ikke ændret sig. Det er ekstremt stabilt gennem kulturer og tid…..” siger Mads Meier Jæger til Berlingske.
* produkterne forhandles hos professionelle, hvor man vil få information
Men, hvor vi før voksede op i stammer mellem 30 og 60 individer, som man kunne sammenligne sig med, så er det i dag, hvor vi har internettet, en lille gruppe af verdens smukkeste mennesker. Og selv om vi altså er flest af de almindelige, så er det en svær (u)virkelighed for en usikker sjæl.
Og her kommer så Birgitte Hjort Sørensen ind. Hun siger bl.a. til Helse: “Der er noget frisættende ved ikke at være sig selv og forvandle sin krop til en andens. Man kan godt blive låst fast i, hvordan man tænker og føler, men fordi krop og sind hænger sammen, kan man give slip på vanerne, når man bliver en anden karakter.”
En skuespiller er selvfølgelig uddannet til at skabe denne forvandling, men vi rummer jo alle mange facetter og ofte er det først højt oppe i alderen – når udseende ikke betyder ret meget mere – at man giver sig selv den oplevelse at ‘frisætte’ sig. Man sætter håret som man og ikke moden vil, dyrker de interesser, man altid har ønsket og tager det tøj på, som man har det godt i.
Måske kan det læres tidligere i livet. Måske kan det optrænes og skabe en forståelse for både andre og én selv, hvis man skal agere en anden, som ikke er at sammenligne sig med den smukke influencer eller stjerne, man ser på skærmen.
Nu er amatørteater jo ikke ligefrem noget, der trives i de unges liv, men noget i den retning kunne måske bruges. Måske kan det gøre det nemmere ikke at være lige så smuk som de smukkeste. Måske kan det give afløb for tunge tanker at rollespille. Måske kan man ligefrem finde nøglen til sig selv og få mange frisatte år i livet. Man kan jo starte med små forandringer i vaner.
Birgitte Hjort Sørensen nævner jordforbindelse, at mærke underlaget, trække vejret, fordi det er her, man fralægger sig sine vaner og bare er til stede med sin krop. Yoga er et godt hjælpemiddel.
Jeg tror, I får læsefri i morgen, hvis det her vejr fortsætter, for så er foråret derude vigtigere end i hvert fald mine longskriv ♥
I mine unge dage tog jeg livtag med amatørteater. Desværre var alle roller besat, så jeg malede kulisser. I prøveperioden sad jeg i salen og memorerede alles roller. Da premieredagen oprandt, blev suffløren ramt af “scene-sufflør-kasse-skræk”. En, to, tre røg jeg i kassen, for jeg kendte stykket ud og ind. På den måde spillede jeg samtlige roller, og jeg behøvede ingen “kost og mask”, som det hedder i teatrets sprog. Til gengæld blev mine øjne temmelig udfordret af alt det støv fra scenen som hvirvlede ned i sufflørkassen 🤣
Pointen med min historie er at underbygge Birgitte Hjort Sørensen’s indlæg i Helse. Leg med forskellige identiteter på en amatørscene tror jeg kunne gavne mange unges identitetsopfattelse. Iøvrigt er jeg kæmpe fortaler for efterskoler. Her er tradition for at skabe rum og accept for forskelligheder. God dag sødeste Lise. Jeg skal lægge spiseærter i haven idag. Fridag. Juhu! 🥰
Pernille S: Atju (; Skøn historie Pernille <3 Og du fik lige sendt mig tilbage til ungdomsklubben i Præstelængen derude i Nordvest, men jeg kan dæleme ikke huske, hvad jeg spillede - det var vist noget jul. De burde have givet mig en rolle som diva, for jeg var så stille og indesluttet selv om ingen, der kender mig i dag, vil tro det muligt ((;
Og vi er enige hele vejen igennem. Praktiserer man det ikke også på højskoler? Min yngste nevø var i hvert fald sidste år på højskole og kom hjem og var tændt på at ville være skuespiller.
Jeg må lige skubbe til husgartneren med at lægge ærter, for det er sommerfrydsmums (: GOD fridag kære <3
🥰🌱🎭
Pernille S: I lige måde <3
Kære Lise, tak for skriv. Jeg har lige læst en bog ” du skylder ikke nogen at være smuk” af Florence Given.
Den bog burde en hver 16 årig pige, eller dreng, gives i hænderne.
Den rammer lige ind i dit skriv. Jeg tog den for sjov på biblioteket, og det var sådan, nå ja.
Jeg vil lige nævne, at jeg er 74 år, og altid har plejet mig selv, og elsker luksus rener men hold da op, hvor var den sand, og også lidt, gud nej, det er jo himmelråbende rigtigt.læs den, og efter 25 sider.
God dag til dig fra Rikke
Rikke Jørgensen: Det lyder som en fornuftig bog, der kunne overvejes til familiens snart teenager og tak for at nævne den <3 for som du skriver, der er nok også et budskab til os voksne. God dag kære