men ikke det her. Og vi taler ikke fugt i dag.
Fugt og fedt er selvindlysende nødvendige i den fordeling, som ens hudbehov aktuelt er. Og herefter er det op til en selv at fokusere på yderligere ønsker om optimering og korrigering. Men en af de ting alles hud har stor brug for, det er en skudsikker vest. Og sørg for, at den har et stærkt for, så den er pålidelig fra begge sider, når det gælder de løsgående missiler HER.
Eksempler på tonere, der matcher et serum i indhold – der er flere eksempler nedenfor
Huden er jo en dobbeltmembran, der bliver skudt på både indefra og udefra, og derfor har den ikke bare brug for antioxidanter via kulørt kost men som udvendigt organ også udefra. Hudpleje med antioxidanter, der donerer elektroner, så radikalerne ikke får lavet for meget ravage.
Og der et produkt, som jeg synes gør det rigtig godt. Toneren!
Et forholdsvis nyt produkt i hudplejeritual, som vi altså er mange, der har taget til os. Førhen var efter-rens-steppet en skin tonic med alkohol til at fjerne det sidste af renseprodukterne, men det er der ingen brug for i dag, hvor selv en renseolie eller balm emulgeres op med vand og er nem at fjerne, når den har gjort sit rensejob.
En god toner og efter min smag gerne som mist giver ofte rigtig meget for pengene lige fra fugt til fermenter og de er sjældent uden antioxidanter. Og dermed en skudsikker vest. Og fordi den bruges som det første, så kommer antioxidanterne tæt på, hvor de gør mest gavn. Mist gerne et par gange og læg håndfladerne på huden, så du laver en kortvarig okklusion lige som man gør med en sheetmaske. Det tvinger fugten lidt længere ned i hudens overfladetørre celler.
Her flere toners/mists fra favoritarkivet….
PS: Det er ganske vist, jeg har været en begejstret mistmoster lige fra starten af blogskriveriet, og beviset er HER (smil), og hvor jeg er glad for at se, at jeg også dengang frarådede heftig rens og rens om morgenen.
I dag er der fint fransk besøg i byen, hvor L’Oréal vil fortælle om sine mange miljøbestræbelser, og det må jeg selvfølgelig høre. Så i morgen er der læsefri fra min side. God dag allesammen ♥
Ditte skriver
Hej Lise 😊
Jeg har 3 ud af de 4 tonere på første billede (jeg har ikke den fra BP)
Jeg har brugt Bifida misten hele sommeren, men synes fugten hurtigt forsvinder. Så har jeg flottet mig og købt den fra Tromborg – den slår jeg ud af 🤷🏻♀️ Har du oplevet/hørt andre der har oplevet det ?
Lige nu bruger jeg så RC og det er absolut den bedste på fugt fronten og følelsen på huden ….
God aften
Kh
Ditte
Lise Grosmann skriver
Ditte: Hej Ditte, du er da også noget af en mistmoster. Der kan overhovedet ikke være tvivl om, at Rudolph Care Mist Delight er skøn, og det er Tromborg (og de andre) jo også. Men at du slår ud kan godt være noget, du deler med andre, men det kan være forskellige ingredienser, som jeres hud ikke kan lide. Og det kunne have været en af de andre mists, der havde en sådan ingrediens.
Når du skriver, at Bifida fugten forsvinder, er det så fordi du ikke bruger noget over? En toner er jo et efter rens og før serum/creme-produkt.
Kh Lise
Ditte skriver
Hej Lise 🤗
Mht. tromborgs mist, så har jeg peptiderne mistænkt…
Nej, jeg bruger mist som underlag for min cbd serum og a vit om aftenen og cbd serum og cbd creme om morgenen, medmindre jeg skal være ude, så er det RC’s solcreme der kommer på 😊man er vel godt opdraget 😉
Kh
Ditte
Lise Grosmann skriver
Ditte: Hej Ditte, jeg tror nu ikke, det er peptiderne. Uden at sidde med ingredienslisten, så er de jo fraktioner og skabt på laboratorium. Det er mere sandsynligt, at det er en af de naturlige ekstrakter, fordi naturen i al sin herlighed altså også kan give allergi.
Og du gør rigtigt med misteriet, kan jeg læse – under serum og creme <3
Kh lise
Karin Winther skriver
Du har i den grad også smittet mig med din klogskab om misteri 😁 jeg har 3 forskellige på hylden. Og elsker dem.
Spændende dag du har haft !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jae, er det ikke dejligt at være en mistmoster <3 Og ja, det var spændende at se nogen sætte handling bag ord - jeg tror næsten, at Greta Thunberg ville være tilfreds!
Karin winther skriver
Ohhh 🙌💚❤️
Pernille S skriver
Nu har jeg investeret i en skudsikker vest, med silkefor! Når jeg skriver investeret, mener jeg investeret! Har nemlig vendt foret ud af tegnebogen, og købt BioEffect Essence! Godt nok med 20%, men alligevel. Pæn dyr. Forventningerne er høje. Lidt skuffet over emballagen. Synes flasken mangler ordentlig finish. Låget virker lidt billigt, tyndt plastikagtigt…Synes der skulle være spray-funktion, men det er som bekendt det indre som tæller 😉
Spændende hvad L’oreal har på hjertet!
God fornøjelse, og god weekend.
Kh Pernille S🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg tror ikke, du bliver skuffet over indholdt, men det er rigtigt, at spray er bedre til den type produkter, og det sparer nu på dyre dråber også. Men den Essence er ret hudmums <3 Med hensyn til emballager hos det islandske hudguld, så har jeg tænkt, at cremerne godt kunne have haft airless doseringslåg, og det tror jeg, jeg vil nævne....det kunne jo være.
Hvad L'Oréal angår, så er der en del, der kunne lære noget om at gå konsekvent ind for 'sagen' i stedet for at prale af småtiltag, som er i kategori greenwashing. De har selvfølgelig de økonomiske muskler, men deres tiltag rækker helt ud til krav til de firmaer, der transporterer fra fabrik til forhandler. Sådan!
God weekend til dig, hvis du begynder nu, jeg snupper lige et fredagsskriv med. Kh lise