men den her holder
I dag er det sjældent, at man ser gener inddraget, når der er hud på tale. Fokus er mere på miljø og livsstil – kost og solvaner for eksempel. Og milde moster, det betyder meget, hvad vi gør ved os. Derfor er epigentik hot forskning. Men selv om det giver håb, at vi selv har indflydelse, så har gener stadig det overordnede at sige.
Og hvor der er mange påstande, der overlever alt for længe, så holder påstanden om, at ‘hænder er der, alderen ses først’. Især for nogle af os. Mig selv for eksempel. Dels fordi de har knoklet en del med en del og undervejs fået lov at tørre ud og også få lys af den slags, der pletter. Selv om jeg vidste bedre. Jeg vil tro, at beskrivelsen passer på mange.
To års ihærdig spritten og vasken hænder har ikke gavnet nogen håndhud. Og hvem begynder at smøre hænder ind, når man bagefter skal ind i supermarkedet og spritter igen, når man går ud. Men derhjemme kan man gøre sin hud den tjeneste at bruge sæbe så ofte som muligt og så vælge håndsprit, som indeholder noget fugt, som stort set altid er mindst glycerin. Og miqura tilbyder også duft med deres Oriental Wood mens Benamôr dufter af rosmarin.
Men allerstørst betydning for mine og dermed jo også andres hænders nuværende udseende er det faktisk, at jeg ikke hører til de polstrede men er en af dem, andre ynder at kalde mager. Manglende underhudsfedt er generelt en aldersmangel, der også har betydning i ansigtet, men nu taler vi hænder i dag, fordi jeg bad om forslag til blogskriv, og I ønskede noget om håndpleje.
Lad os straks aflive forestillingen om, at man behøver være overvægtig for at have underhudsfedt. Min egen mor var mere buttet, da hun var på min alder, end jeg er, men hendes hænder manglede underhudsfedt og lignede mine. Så smukke de end havde været.
De, hvis hænder har det bløde underlag, de nyder samme fordel på deres underarme, som følgelig holder sig glatte længe. Modsat når man har den tynde hud, hvor huden kan bliver helt krokodillehudsagtig. Også her står jeg med en genetisk udfordring, for sådan var min mors.
Jeg kender jævnaldrende, der har helt glatte håndrygge og underarme, fordi de har den tykkere hud (og vi taler inklusive alle hudens lag). Man kan overhovedet ikke lave nive-prøven på deres håndryg, huden kan ikke hives op. Os med den tynde hud kan se den blive stående. I den type hud bliver årenettet også tydeligere med årene. Her er Restylane Vital et bud på mere fylde til håndryggene.
Der er flere faktorer og heldigvis en del, man kan gøre. Og metoden over dem alle er som altid forebyggelsen. Vi tager hænder del 2 i morgen med et tips og produktforslag (teksten kan blive forsinket i forhold til nyhedsbrev, men den kommer!).
Jeg er en håndsæbesamler ♥ men på håndvasken står den flydende med den nemme og hygiejniske pumpe.
FAQ! Vores hænder er en ufattelig konstruktion, som kan udføre uoverskueligt mange opgaver – dem, der kræver kraft og dem, der kræver præcision og følsomhed. Hænder har stor symbolsk betydning, de kan velsigne og give lindring og man kan som bekendt også tage skæbnen i egen hånd, og det kan epigenetik jo være en slags bevis for. Og lige som vores ansigtsmimik er hænder også et udtryksmiddel, der fortæller meget om os, det er nok derfor, de har fået tilnavnet “visitkort”. Og dette visitkort er sådan gennemsnitligt 172 mm langt, når det er en kvindehånd (en mandehånd 189 mm) og gennemsnitsbredden er 74 mm (en mandehånd 84 mm).
Nanna skriver
Hej Lise
On another note; har du skrevet om Paulas Choice BHA exfoliator produkt ?
Lise Grosmann skriver
Nanna: Ja, men det var mere generelt eksfoliering. Men stol trygt på Ms. Begoun ikke mindst, når det gælder eksfoliering. Jeg bruge den i øvrigt selv i den såkaldte T-zone.
nanna skriver
tak lise <3 jeg bliver lidt i tvivl, fordi:
1. der står den er mod hudorme og fedtet hud, og jeg har mere sart hud (men der står den også hjælper mod rødme?
2. der står (når jeg skanner på kemi luppen), at den kan have fertilitet/hormonforstyrrende stoffer, hvilket ikke er så fedt, hvis jeg en dag vi være gravid.
måske overanalyserer jeg lidt? knus.
Lise Grosmann skriver
nanna: Den kemilup var de gevaldig ude efter i går ved det pressemøde, jeg var til, så jeg tror godt, du kan ignorere det som en risikofaktor. Det vil jo i givet fald være forsvindende lidt, du får ind i kroppen af det stof, der kan være hormonforstyrrende. BHA – salicylsyre – regnes for en hudvenlig eksfoliator. Den er fedtopløselig og derfor er den god til at holde hudorme, som jo er fra talgkirtlerne – fra porerne. Så brug den der og har huden på kinderne tendens til rødme, så undgå helt eksfoliering.
Knus og god aften
nanna skriver
tak, du er den bedste lise! 🙂 <3
Lise Grosmann skriver
nanna: <3 <3 <3
Pernille S skriver
Guuuud – findes Maja sæben stadig 😉
Tror jeg er mager på hænderne og buttet andre steder😆 Dit link til N’Age har sat tanker i gang. Er ked af alle mine karsprængninger i ansigtet, så afhæng af prisen kunne jeg godt overveje en IPL behandlig… Hænderne opgiver jeg. For mange års vask/afspritning som desværre gr job ikke kan minimeres gør, at jeg lever med hænderne som de er…
Har på din foranledning købt Hamlet kartofler i dag. Skulle være mere yderig end Solist, så nu prøver jeg noget nyt☺️
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Guj ja (; men ikke i den her udgave så vidt jeg kan finde ud af. Jeg kan for min dyd ikke huske, hvor jeg har den fra, men det kan umuligt være fra min mor. Men jeg husker, at hun havde den liggende til pynt – og snus forhåbentlig. Dengang frådsede man ikke. Hun havde også 4711, og den eksisterer også stadigvæk og dufter faktisk rigtig dejligt.
IPL er nok det gode valg til pigmentpletter.
Jeg har spurgt husgartner Frandsen, og han svarer at han har prøvet Solist og ikke som sådan havde noget at indvende men på anbefaling forskellige steder fra valgte Hamlet og altså stadig foretrækker den sort. Og jeg spiser dem bare.
Kh lise
Anne Matzen Niordson skriver
Hej Lise Grosmann
Apropros ” øjne”; fik en opringning i den årle morgenstund fra min nu voksne “yngstesøn” , som her været påvirket at allergi; især ved vejrændringer! Især ved øjenområdet. Uden at detaljere, slog det mig, at det var PRÆCIS hvad du beskriver vedr. dine egne problematikker. Har nu gennemtjekket, hvad DU havde haft succes med, men tiden udrandt. Han har naturligvis konsulteret , hvad konsulteres kan( kommer fra lægefamilie) Kan bare ikke huske, hvilket produkt, DU fremhævede( bortset fra A-Derma) . M.h. Anne fra en stormende nordkyst.
Lise Grosmann skriver
Anne Matzen Niordson: Et (forhåbentlig) nødhjælpssvar til den stormende nordkyst….Ducray Desyane Med Palpebral! Apoteket har den. Den har reddet mine skallende øjenlåg og øjenkroge hver gang. Mit problem er psoriasis men om det er eksem eller bare blæstpint hud, så klarer den det!