Vi skal snakke ekstremer i dag

For eksempel en serumingrediens, der er testet i rummet!

I går, hvor I havde #liselongskriver læsefri, der kastede jeg mig ud i seriøs – eller skulle man emnet taget i betragtning sige ekstrem – longlæsning. Og der er jo nok at kaste sig over, når der ligger alverdens studier tilgængelige og selv videnskabens elite er på Instagram. Her følger jeg, som tidligere fortalt aldringsforsker David Sinclair og hans lab og hvad de går og fusker med af længeleverstrategier. Og Sinclair er også aktiv på hudplejefronten med en ret ekstrem ingredienstest! Hæng på, jeg vender tilbage til det (vejen er lidt nørdet ♥ ).

I går var emnet for min googlen adaptogener* og ekstremofiler*, fordi jeg aner en tilbagevendt opmærksomhed på talent for udholdenhed også i hudplejen. Formentlig affødt af den enorme interesse for cryo/sauna/vinterbadning/faste-udfordringer. Vi er vilde med at overgå os selv og hinanden i ekstrem-hvad-som-helst. Og med styr på udfordringerne, så gavner det os at gå til kanten, og det er det en forsker som Suresh Rattan beskæftiger sig med. Læs HER om homøodynamik og hormesis.
*) Jeg skrev noget om det HER

Og det leder mig ad et sidespor til et nyhedsbrev, der i morges var tikket ind fra blogmama beautyspace med overskriften ‘Ingen kan stjæle hinandens kilder’. Ryste ryste på hovedet! At nogen overhovedet kan få den tanke, at de ejer retten til at citere kilder, det er jo nonsens. Kilderne vil sikkert også gerne bede sig fri for enkelt-ejerskab. Jeg forestiller mig, at man som forsker, der for eksempel offentliggør et studie, gerne vil have omtaler af sine resultater.
* Vi taler ikke om at ‘låne’ indhold i artikler eller fotos, som er rettighedsbelagt

Og jeg tænker mig, at det også gælder Suresh Rattan, som en forfatter nu altså kræver ejerskab på. Jeg ved hvem, og havde hun kendt mig, så var jeg for længst forsøgt angrebet. Men jeg går under radaren selv om jeg har jeg skrevet om Suresh Rattan og hormesis og homøostase utallige gange både her på bloggen og på print.

Blandt andet for små 20 år siden i forbindelse med Imedeen-hudplejeserien, hvor han holdt foredrag. Men dengang var den nu vrede forfatter næppe overhovedet nået til at beskæftige sig med brunt fedt og vinterbadning. Men det er nu heller ikke nogen dum idé – og det gælder os alle – at erkende den gamle talemåde, at ‘den, der ved, at han/hun ingenting ved, er vis’ eller i Sokrates-udgave ‘Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved’.

Foto: pixabay.com

Og dermed tilbage til ekstremofiler og dette unikke talent for tilpasning, som naturen har patent på og altså ikke har tildelt os mennesker. Den mest ekstreme ekstremofil, man kender, den hedder Deinococcus radiodurans. Navnet antyder, at vi er i mikrobe-småtingsafdelingen, og den her kan overleve i ekstrem kulde, tørke, tynd luft og syrede omgivelser. Man har såmænd fundet den på indersiden af atomreaktorer, hvor radioaktiviteten i sagens natur ville være fatal for os ikke-ekstremofile mennesker.

Man har fundet andre ekstrempotente mikrober i polaris, vulkaner, saltsøer, ørkner, varme kilder og geysere og fortsæt selv listen med steder, du nødig ville opholde dig, for så er der sikkert en ekstremofil. Man arbejder ud fra teorien om fire typer: thermophiles, psycrophiles, halophiles og acidophiles, hvis særlige talenter forklares HER.

Og indeni disse ekstremofile bakterier og arkæer har man fundet unikke organiske  molekyler, ekstremolytter, og her begynder navnene at ligne noget, vi kender. HER nævnes ‘prominente eksempler’ som proline, mannitol, glycine-betaine og trehalose (kendt fra hudpleje) med flere. Herunder UV-filtrerende ‘komponenter’ og strålingsresistente bakterier. Nu begynder det at ligne noget, vi kan bruge.

Foto: pixabay.com Og det har intet med Delavie eller deres serum at gøre

Og lad os så komme tilbage til professor m.m. David Sinclair, forskeren, der allerede lover længere liv – og også for hud. Man kan sige, at det bliver nødvendigt, hvis han mener, at vi skal leve til vi bliver 200 år. Han er ud over en lang række biotech-foretagender også medstifter af Delavie. Fordi….

“Longevity and skincare go hand in hand—you can’t think of one without the other. Though skincare cannot extend the longevity of one’s life, it can improve one’s life by increasing confidence, and, thus, the power to face each day head on, with positivity.” Dr. David Sinclair, Delavie Sciences Co-Founder

Delavie har udviklet et serum, Aeonia Age Defying Serum, med flere ingredienser, som vi kender, og så er der Bacillus Lysate. Udviklet på baggrund af forskning i forbindelse med International Space Station…..

Aeonia’s core ingredient, Bacillus Lysate, was developed based on research projects undertaken aboard the International Space Station. Delavie Sciences’ patented microorganism spent 18 months outside the International Space Station, exposed to the extreme conditions of space. Once brought back down to earth, Delavie scientists found that the organism had developed enhanced age defying and UV protection properties. That organism became the basis for Bacillus Lysate, a revolutionary cosmetic ingredient that can only be found in Delavie skincare products. Citat fra delaviesciences.com

Bacillus Lysate udviser talent for særlige UV-beskyttende egenskaber og for at øge hyaluron, mindske pigment, bekæmpe fri radikaler og stimulere SIRT1. Genet, der regulerer aldring. Og en tur i rummet, det slår vist de fleste tests, vi har hørt om. Og har du læseenergi tilbage efter det her longskriv, så finder du mere om det serum HER.

PS: Der er lidt Sinclair CV HER. Og hvis du synes, du kan huske noget blogskriv om det der resveratrol og SIRT1 i forbindelse med hudpleje, så er det Caudalie’s samarbejde med Sinclair, som jeg skrev om HER.

LIGE TIL SLUT – et eksempel på ekstremt dejlig kildeangivelse, for i mandags havde vi besøg af flere hundrede medlæsere sendt hertil af Katja-pudderdåse i en generøs deling af min tekst om farvetests ♥♥♥♥♥ Tak til Katja og alle, der kiggede forbi og måske får lyst til at gøre det igen.