som os!
Det sner. Det er smukt. Og dyrt. For jeg er en af dem, der vinterfodrer fugle og mange af dem spiser kun på den jord, hvor både æbler og frø får hvid snedug på et øjeblik.
MEN der er som bekendt intet i verden så stille som sne, og det kalder på den legesyge og trang til at komme ud, der unægtelig er vigtig lige nu. Ikke mindst for børn. Og tænk lige på hende HER, der sidder oppe i en trætop og skuer ud over den smukke skov.
Billedet er fra 2006, da naboen stadig var en frugtplantage ♥
Når jeg går i skoven tænker jeg ofte på den HER TED-Ed video, som jeg delte på Facebook på et tidspunkt. Og når nu videnskaben fortæller, at der er så meget liv i træer og at de kommunikerer indbyrdes, så snakker jeg lidt med. “There’s nothing wrong with having a tree as a friend“, som der står i starten af videoen.
Man kan jo mene, at tiden er tosset nok til at man også skal gå rundt og snakke med træer, men det er faktisk ikke så tosset, for det leder tankerne væk fra alt det andet. Og selv om det er sig selv, man smiler af, så snyder det hjernen til at lave nogle af de stoffer, der gør os glade.
Og man slipper for et øjeblik væk fra den lille panik, der ind imellem kan gribe selv et voksent og livserfarent menneske som mig, når jeg ser mennesker med mundbind og tomme blikke i række i supermarkedet.
Hvad kan man ellers gøre for at bilde sin hjerne ind, at alt er godt? Læse, lytte til musik, trække vejret ordentligt, gå ture på fødder eller ski og ‘hang out with a dog’ så jeg, de skrev på WebMD, hjælpe nogen, nævner de også og så en øvelse, jeg husker fra dengang, jeg gik til yoga…..
Ham her kan jeg desværre ikke hang out med mere, det er snart tre år side, han flyttede upstairs. Og hvis træer kan snakke med hinanden, så er alt muligt og så satser jeg på, at vi mødes igen en dag ♥
Øvelsen, det er sådan en spænd/slap øvelse af alle kroppens muskler styk for styk, om man så kan sige. Det kræver en vis koncentration (=hjernedistraktion) og man bliver også bevidst om, hvordan musklerne skal føles, når man ikke spænder, som mange af os er tilbøjelige til. Ikke kun kronisk bekymring men også kronisk smertetilstand påvirker vores immunforsvar – og livskvalitet selvfølgelig.
Og hvad så mere: Lys! Ikke for at få D-vitamin, for det kræver UVB, og det varer noget endnu, før de stråler har kraft og i øvrigt er det meste af vores hud jo pakket ind. Men sørg for at se lyset i bogstaveligste forstand. Dagslys har alt at gøre med ikke bare døgnrytme og god søvn men også godt humør.
Og så husk, at your gut microbiome talks to the brain, som de skriver i en anden video, jeg delte på et tidspunkt, du kan se den HER (scroll evt. frem til 3:16). Men der er ikke kun forbindelse fra tarm til hjerne, for huden er med på linjen. Gut-brain-skin axis! Og de fleste har nok oplevet det, den øgede tendens til hudhys, når der er hjernehys.
Så spis masser af de gode danske æbler, der fås nu og god kål og andre vintergrøntsager. Stræb efter at spise ‘regnbuen’, rigtig mad i alle farver.
Dr. Andrew Weil’s anti-inflammatoriske madpyramide affotograferet fra hans bog ‘True Food – seasonal, sustainable, simple, pure’
PS: Beklageligvis kom teksten HER ikke i nyhedsbrev i går, for jeg fik først trykket udgiv, da klokken var 14.02 ):
Kære Lise – tænker på hvor tæt glæde og sorg er forbundet. Du savner din hund efter 3,5 og det er smukt. Tænk ikke at føle savn. Efter 14 fantastiske år måtte jeg tage afsked med min hund – lige pludselig fik hun det så dårligt psykisk at der ikke var mere vi kunne gøre. Hun elskede sne og vinter og i disse smukke dage tænker jeg på hende med både glæde og vemod. God weekend til jer alle – lad os nyde solen mens den er her – og måske en lille fastelavnsbolle.🌞
Hilsner fra Kis
Kis: Tak kære, og jeg kan læse, at du forstår, kender til at savne en firebenet ven. Og ja, så sandt som du skriver – tænk ikke at føle savn. Nikko blev 13½ år og de 12 af dem var i tæt symbiose med mig. Og som du skriver med sne og vinter og din nu savnede vovse, så er der hele tiden noget, der kalder et minde frem.
Også om fastelavnsboller, godt du skrev det! God solskinsweekend og tak for kloge ord <3
❤ Så meget kærlighed der er i det foto med jer Bliver så rørt
Kram 🌳
Anneka: TAK kære Anneka for at bruge ordet kærlighed selv om det kun er en hund. Jeg savner ham og den utrolige hengivenhed, trofasthed – og ja, kærlighed. Han var ved min side hver dag fra morgen til aften i 12 år, aldrig svigtende og altid tålmodigt overbærende
Kram og tak <3
❤❤❤
Det er den dejligste vinter i hundrede år og jeg lever ….. tra lala a 😁
Gik den smukkeste tur med en veninde langs åen i Lejre, og vi snakkede så vi blev helt kolde i halsen. Vi skulle nå omkring hele verdenssituationen og os selv her og nu, i går og hvad med i morgen? Tænk når det igen bliver hverdag, sagde vi i kor .
I dag kom vi forbi mit hule træ, der hænger ud over åen. Jeg elsker at kravle ind i det, men det var blevet stynet og så meget nøgent ud. Og så blev jeg bekymret for at ende mellem isflagerne, hvis nu træet var stivfrossent og knækkede . Ha ha og der var ingen sauna i nærheden. Glæder mig til den uge mere, der er proklameret, men så er jeg også klar til begyndende forår !
Jeg gnasker glad min kål og deler æblerne med fuglene ! ❤️
“Alt er godt” 🙏🏼
Karin Winther: På trods af en smuk tur i Rørvig Sandflugtsplantage og ved stranden, så er jeg ikke helt tra lala enig i, at det er den dejligste vinter. Jeg bliver ruineret i fuglefoder, som i øvrigt er udsolgt i supermarkederne heroppe, fordi her er så mange i sommerhusene på coronaflugt fra byen. Men venindesnak kan vi godt blive enige om <3
Vi har også nogle gamle hule stynede popler heroppe, og jeg tænker på 'Fyrtøjet' hver gang jeg kører forbi dem.
Lad os håbe, at den 28. lever op til det håb, vi er mange, der har. Tænk, om det blev hverdag. Og forår. Åhhhhh <3
Jahhhhh 🙌🙌🙏🏼❤️ Lise !!
Karin winther: <3
Jo mos <3
Jeg er her endnu. Jeg er bare stille, dog ikke helt så stille som sne eller mos… Tænk til meditation i går var jeg på skovvandring og skulle bl.a. kramme et træ, som lissom huskede mig, da jeg gik forbi igen. Det er dog pudsigt. Og rigtigt at man bliver gladere af at smile – til sig selv, til træer eller til andre bag mundbindet. Jeg trænger til varme, blomster og blade. Jeg trives ik og ensomheden gnaver. Men jeg gør hvad jeg kan for at passe på mig. Knus fra mig :-*
Stine Sommer: Jeg tænkte på dig Stine <3 da jeg skrev stille som sne, for det plejer jo at være 'der er intet i verden så stille som mos', og det er nok stadigvæk det, jeg holder mest af. Med hensyn til træerne, så skrev jeg engang til min kollega Helle Forum, at når jeg kiggede op og snakkede til træerne, så viftede de med grenene. Det er selvfølgelig vinden, men vi blev enige om, at det ikke gør noget, at man er lidt tosset og måske finder en smule glæde i at tro, at man kommunikerer med træer. Og what the bleep, som vi plejer at sige her på bloggen <3 Det med at smile, det er til gengæld målbart i hjernen.
Ingen trives vel lige nu af forskellige årsager lige fra kedsomhed til angst og depression. Jeg lander midt imellem og gør, hvad vi skal og håber, at den virus snart har spillet færdig. OG at vi er blevet klogere på alle de områder, der måske kan trigge en ny virus. Knus og god aften kære, Lise