Men der er mange, der kan rigtig meget. Her er nogle af dem.
Ingen hud behøver klare sig på vand alene – med mindre det er det, man ønsker at teste på James Hamblin vis (forfatter til bogen Clean – The Science of Skin). Ingen hud behøver heller stresse med behandlinger af den slags, jeg har skrevet om de seneste dage.
For der er så mange power ingredienser, selv om der ikke er ‘one single magic bullit that does it all’, som dr. Des Fernandes siger. Og han er ellers tæt på at have mestret formlen. The A-Man kalder man ham med rette. Pionér inden for microneedling er han også, og hvis du gerne vil have det på din hudplejeagenda, så er Environ et sikkert sted at købe din nålerulle (der også en til krop). Ligesom hudplejen forhandles de på klinikker, hvor du kan få instruktion i korrekt brug. Og praktiserer du peeling, så kig efter deres Focus Care Youth+. Læs mere Environ HER, hvor der også ligger videoer. Des Fernandes har personligt modtaget et utal af priser. Blandt andet Lifetime Achievement Award fra The Skin Cancer Foundation of South Africa.
Awardmand er også Joe Lewis, kemiker af de sjældne og pionér på det meste. Herunder at kombinere glykolsyre og A-vitamin i samme produkt*, og hvis Des Fernandes er The A-Man, så kan man passende kalde Joe Lewis The AHA-Man. Joe Lewis har også lavet nogle af de mest hårdtslående antioxidanter. Han har scoret en hel del patenter på sine ‘superceutical’-konstruktioner og de produkter, han har lagt kemi til har scoret en del awards. I finder hans dygtige hånd bag serier som Priori og SkinBetter Science (forhandles hos kosmetologer) ligesom han har leveret kemisk snilde til Prevage i samarbejde med Elizabeth Arden samt Elizabeth Arden Pro og MD Formulations (de to sidste er desværre ikke på markedet mere). Og så er han jo manden bag trekanten her, ‘The Skin Health & Beauty Pyramid™ Philosophy’.
*Vil du peele fornuftigt, så kig nærmere på SkinBetter Science AlphaRet Exfoliating Peel Pads, hvor du får glykol-, mælke- og salicylsyre plus A-vitamin.
Læg hertil genierne deroppe i Island og deres unikke EGF vækstfaktor, en mildt sagt celleovertalende ingrediens. Senest har de efterkommet manges ønske og skabt EGF Power Cream, en creme, hvor vækstfaktor ikke ødelægges men oven i købet er i selskab med oridonin, en cellekommunikerende ingrediens i et urteekstrakt, der arbejder sammen med EGF og desuden har vist at beskytte mod problemskabende bakterier.
Geni passer mildt sagt også på pioneren inden for brug af levende balanceskabende mælkesyrebakterier i hudpleje, Trevor Steyn, manden bag Esse Skincare. Det er færre end få i verden, der har skabt probiotisk hudpleje, og kun produkter med levende bakterier er probiotiske. En af dem, det er lykkedes for er danske Bak, men ingen er på højde med Esse Skincare, der netop har lanceret Clarifying Collection, som jeg vender tilbage og fortæller mere om.
Lad os tage L’Oréal med i selskabet her, for verdens største kosmetikfirma har unægtelig skabt nogle superingredienser. Blandt andet ProXylane (på indredienslisten:Tetrahydropyrantriol). Hentet fra bøgetræ og i stand til at formidle bedre produktion af hyaluron og dermed skabe betingelser for vedligeholdelse af kollagen og elastin og en spændstig hud. Alt testet in vitro på rekonstrueret hud og i flere kliniske studier.
Men der er også alle de firmaer derude, der laver ingredienser. En af de helt store er Givaudan, som især er kendt inden for parfume og smagsstoffer men som også står bag Brightenyl™. Noget af et multitalent, som jeg omtalte HER i forbindelse med The Inkey List Brighten-i Eye. Inkey har også en anden superingrediens, Symbright®, som firmaet Symrise står bag og har testet i kliniske tests. Ingrediensen er hentet i salvie og beskytter mod miljøpåvirkninger og inflammation, og virker den opklarende på huden.
Det her er jo bare nogle få eksempler, og der komme nye til hver eneste dag ofte med baggrund i grøn bioteknologi. Natur og teknologi skaber power ingredienser. Og så er der alle de ikke nævnte vitaminer, peptider, enzymer, antioxidanter, ceramider, hyaluron og og og…..
Så ingen hudpanik!
Charlotte skriver
Hej Lise ❤️
nu skal jeg snart ha min nr to fenol peeling og tænker jeg måske skal til at prøve nogle andre produkter om morgenen.
Jeg bruger C vitamin fra pestle og motar jorgobe nicinamid og solcreme .
Alt godt
Aften Bioeffect essesens og A vitamincremen.
Skifter dog tilbage til egf serum når essensen er tom, ikke fordi min hud brokker sig men fordi jeg selv bedre kan lide følelsen af serum.
Men tænker på om jeg skulle begynde på noget med probiotika i efter peelingen?
Eller hvad vil du anbefale mig vil være godt for min hud efter peelingen ?
Og så glæder jeg mig vende tilbage og fortælle dig om forløbet når min hud er helet op.
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Hej Charlotte, du modige kvinde. Jeg ville aldrig turde få fenolpeeling og jeg glemmer aldrig de billeder, som Bonnie Erichsen viste mig.
Det lyder som fine hudplejevalg. Og det vil EGF Serum jo også være, når der er brug for genopbygning.
Men ja til at gå probiotika-vejen.
Men her er jo som med EGF’en stort set også kun ét valg, og som jeg ser det, må det være Esse’s serum. Du har selvfølgelig styr på at spørge din hudlæge om og hvornår du skal sætte ind med behandlingen.
Hvor EGF Serum er et meget enkelt produkt med kun få ingredienser, så er Esse’s probiotiske serum oliebaseret og med flere ingredienser. Men i den grad genopbyggende på hudens økosystem og forsvar.
Kh Lise
Pernille S skriver
Nu er det ved – for mig – at være tiden til at genoptage min x 2 ugentlige brug af Environ Peeling maske. Den glatter og giver glød på et splitsekund, og jeg har været fan i flere år. Nålerulle går jeg i en stor bue udenom. Kosmetolog Anita Falslund frarådede mig denne behandling, da min hud har mange karsprængninger. Og det er en dame som er fan af disse nåle!
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er et fornuftigt valg, for dr. Fernandes har styr også på syrerne. Hjemmerulning har jeg testet men ikke praktiseret, for skal jeg have hullet hud, så vil jeg foretrække Dermapen, som godt nok er mere invasiv kan man sige, fordi nålene går dybere, men den opheling, der sker er også mere synlig, fordi det er god opbyggende kollagen, der dannes. Men den er så heller ikke noget for dig – og i øvrigt er der jo altid risikoen for hyperpigmentering, når huden skades.
Kh lise