Da Yves Saint Laurent præsenterede efterårets makeup-look Cuirs Fetiches – og især Couture Palette, de nye øjenskygger – gik der et suk gennem os skønhedsdamer. Som vi ved nu, så bliver skind STORT til efteråret, men hvem så det lige komme, at øjenskyggen også kunne iføres skind. Sort og sexet. Hvis du ikke har været i touchkontakt med de ny øjenskygger, så er det et must.
Men der blev nu mest sukket, da farvekavalkaden begyndte, for hver og en er paletterne sammensat dels i mønster som den berømte Mondrian-kjole, som Yves Saint Laurent skabte i 60’erne, men alle farveharmonier er også en tribute til en kollektion. Jeg var heldig at sidde sammen med Lotte Freddie, som kendte hver og en af kollektionerne og kommenterede begejstret. I hendes modeforstand er Yves Saint Laurent den største, og – uden at have hendes erfaring og viden – giver jeg hende ret. Jeg synes, han var et geni.
Den grå harmoni, Tuxedo, er f.eks. en tribute til at Yves Saint Laurent gav kvinden smokingen. Det var STORT. Den gyldne og gråbrune Saharienne hylder den ikoniske safarijakke fra 1968 men der er også en palet i farver inspireret af hans yndlingshave i Marokko, Lumières Majorelle i saftiggrøn og turkis som citrontræerne og vandet i fontænen.
”Som når hud møder hud” siger YSL selv om den nye formel med en teknologi, de kalder Pure Colour Catalyst og som sikkert er det, der gør skyggen utrolig holdbar og farveintens. Jeg burde måske finde på noget mindre poetisk, men det er faktisk sådan, den føles. Vi elsker natur, men hurra for teknologi, der giver os den slags makeup. I øvrigt har skyggerne også forskellig finish, så der kan leges med effekterne. Pris 435 kr.
Helle Rick skriver
Wou!!! Flottere kan det vist ikke siges…
Hvor er alle de mange farvekombinationerne bare super flotte, og hvilken smuk måde at præsentere dem på. Ser fancy ud med læder på etuiet 🙂 Skide smart. Den lilla kunne mine brune øjne rigtig godt tænke sig.
Lise skriver
Ja, Helle, det er farvesprog der forstås af alle øjne. Den blå vil helt sikkert også være fin til dine brune øjne (:
Lise skriver
Karin og Anne, farverne ydes ikke engang retfærdighed på foto, og jeg tror aldrig, jeg har sat fingeren på så mikromalet-silkehuds-agtig en øjenskygge.
Karin Kelager skriver
Holda op nogle smukke farve kombinationener ❤️
Anne Theilgaard skriver
Uhh, den forste palet tror jeg ryger lige til min makeup samling. Perfekt kombination af blaa, graa og gyldne/bronce toner til mine blaa/gronne ojne og Gunn-Brit farvede haar, og saa gor det jo ikke noget at indpakningen er sort og sexet;)
En rigtig god weekend til dig Lise og tak for endnu et skont blog indlaeg