Dermalogica skriver jeg alt for lidt om, for det er en fantastisk serie, der har været en firstmover på mange produktfronter som blandt andet deres Solar Defense Booster SPF 50 (395 kr.). Der oplyses ikke UVA-beskyttelse på emballagen, men Dermalogica angiver selv optimal beskyttelse over for både UVB og UVA. Og så er der godt fyldt op med antioxidanter. Så har man en favoritcreme uden UV-beskyttelse, så kan man mixe half half de dage, hvor der er behov. Den kan også anvendes koncentreret.
Måske er det boostere i forskellige former, vi kommer til at se flere af. Som for eksempel nylig lancerede Bioderma Hydrabio Eau de soin SPF 30, som også lægger et antioxidant-skjold. Og det med skjold – som huden jo selv er, og det er den, man vil lære af nu – det er allerede en kendsgerning i Østen, hvor forurening er big issue. Jeg forestille mig, at man giver sin hud den optimale basebeskyttelse af fugtbevarere, antioxidanter, hudforbedrere som peptider og så sprayer man et fysisk skjold hen over, som samtidig aktiverer hudens eget forsvar. Og læs lige til ende, for den er til at snakke til, huden.
Der er et udbredt ønske om at mindske mængden men optimere effekten af UV-filtre med mindre partikler samt forbedret film forming, altså spredningen i produktet og på huden. Og så tilsætte partikler, der spreder lyset og så at sige sparker det væk fra huden. Jeg tror, der arbejdes rigtig meget på højtryk, fordi mange filtre er i modvind, nogle for en tendens til allergi andre for hormoneffekt. En fysisk barriere er ønskelig. I øvrigt er jeg i læsning af alt det her stødt på pålidelig kildes forsikring om, at de to eksisterende fysiske filtre uanset mikronisering ikke har vist at der sker optagelse i huden.
Men nemt er det ikke, for ny indsigt i hudens stratum corneum (overhudens hornlag) og dens struktur har ændret opfattelsen fra ‘død barriere’ til en biopolymer med så unikke egenskaber, at man kalder det og det underliggende lag, stratum granulosum, ‘smart material’. Man ser unikke egenskaber som evnen til at reagere på udefrakommende signaler ved at tilpasse barriereegenskaberne. Måske skal vi selv ændre opfattelse fra at betragte vores yderste hudlag som noget, der spærrer og skal fjernes, til mere samarbejdsvilje. Vi kan stadig kun gøre huden bedre til det, den er bedst til, og vi gør det ikke ved at angribe den og sætte den i konstant alarmberedskab. I hate scrubs og hamphamdsker/børster.
Og ovenpå den smøre skal lige have lidt blomsterbeauty. Tænk at så lillebitte et valmuefrø kan blive til så meget skønhed. Naturen er genial, og vi er en del af den. God dag alle sammen <3
Anneka skriver
????????????????????????????Ja den er genial naturen ♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Vi bliver ved med at være enige….desværre har jeg ikke alle de søde ikoner på computeren (så vidt jeg ved). God dag kære
Eva B skriver
Enig m Helene! Har også en Beautyblog ‘gemmekasse’, selvom din blog også arkiverer alt. Meget rart m et målrettet og personligt arkiv alligevel:-)
Bruger du heller ikke Scrub før selvbruner, Lise? Nu bruger du muligvis ikke meget selvbruner men tester slipper du nok ikke for.
Er der ikke snart nye test i udsigt? Flere år siden jeg har haft sådan en fornøjelse. Det er lidt spændende for os der ikke er i arbejdstøjet – m huden ihvertfald 🙂
God dag ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva B: Hvor er I da bare nogle søde og flittige læsere <3
Og nej, jeg selvbruner ikke - her må I kigge med hos andre (; - men hvis jeg gjorde ville jeg måske nok lige her lave en scrub først og i givet fald foretrække dem med sukker eller salt, som opløses i vand. Og det er jo sket, at jeg har scrubbet.
Til ansigtet foretrækker jeg peeling - frugtsyre, salicylsyre eller enzymer. Men jeg er ikke daglig flittig bruger, for jeg mener, at rens og afvaskning med den svamp, jeg bruger, det mere end rigeligt kan viske et lag døde hudceller af. Og i øvrigt drysser de selv af (;
Sikke en sur blogmuttermama, som dog sender en kærlig hilsen og skal have det med tests i erindring
HeLene skriver
Åh lækkert skriv og tak for at finde noget som frikender nano partiklerne lidt, det lyder godt fordi det har bekymret mig lidt. Har efter denne artikelserie besluttet mig for at være meget mere til de fysiske filtre (igen) fremover, især når man er en som bruger det hele året rundt.
Jeg kommer at læse de her artikler om og om igen, og dele dem vidt og bredt til de som behøver læse op, så godt et stof! Mange tak!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jo, men det er de jo blevet flere gange. Titanium og zinkoxid er ikke af en beskaffenhed, der optages i huden og tilsyneladende heller ikke i nanoform. Men andre ingredienser gør, bliver optaget, og det er det, man udnytter i M2 Beauté misterne. Men du gør klogt i at tænke dig godt om med noget, som du bruger hver dag året rundt. Måske skulle du overveje, om det nu også er nødvendigt – ikke mindst om vinteren.
Og det er mig, der takker for ros <3