Skal du pletblege, så har du brug for den her stjerne
Be happy if it’s on the ingredient list! Citat: INCIDECODER.
Jeg mener, hvis man både kan berolige hudhys, lindre atopisk eksem, pletblege og bremse flere af dem, gokke radikaler, bremse inflammation, kontrollere overproduktion af sebum og afhjælpe akne, så er man da en stjerne. Og i øvrigt også med anerkendelse fra adskillige hudlæger, herunder huddoktorguru Leslie Baumann, der nævner den som en af de bedste tyrosinase-hæmmere. Og så er vi fremme ved det, som gå-væk-hyperpigmentering drejer sig om. Bremse melanin.
Du skal nok få at vide, hvis der er A-vitamin, C-vitamin, niacinamid, peptider eller hyaluron i dit serum. I den grad hudforbedrende, men de gør det jo ikke alene! Har du forresten nogen sinde set vand fremhævet (smil). Og hvis du vender dit serum/din creme om, så er sandsynligheden for, at det står først ret stor. Nå, det var en spøg. Det, jeg vil frem til, det er, hvorfor ingen fremhæver lakridsrod!?
Foto: Produkterne her har én ingrediens fælles – lakridsrod! Og som det ses, så er det ret kompetente og prominente beautyaktører <3
Det efterspørges så meget i dag, at der er videnskabeligt belæg for påstande. Lakridsrod har dem plus en århundredelang forhistorie som naturmedicin. Hvad var hostesaft uden (: Og hudpleje kan vi tilføje. Men alligevel får den sjældent plads på forsiden.
Hvis du tjekker ingredienslisten, så kan der stå forskelligt alt efter, om lakridsrod er der i vandopløselig form til bekæmpelse af inflammation eller i olieopløsning til de-pigmentering. Faktisk er lakridsrod kært barn med mange navne.
Jeg er stødt på ingrediensnavnet Diposassium glycyrrhizate (aktive del er glycyrrhizin) i forbindelse med inflammation, Glycyrrhiza glabra i forbindelse med de-pigmentering (den aktive del er glabridin) og Glycyrrhetinic acid som antioxidant og huddulmer. Er problemet en overproduktion af hudfedt og tendens til akne, så skal man kigge efter Licochalcone (Glycyrrhiza inflata), der netop har styr på kontrol af sebum og den inflammation, der også her er tale om.
Foto: Her er eksempler på andre dygtige pletblegere og når Esse Probiotic Serum står på fløjen alene, så skyldes det, at man her går probiotika-vejen med mælkesyrer, der styrker dannelsen af beskyttende faktorer over for bl.a. inflammation og pigmentering * Nivea Cellular Luminous Anti Dark Spot er en serie, hvor pigmentblegeren er det patenterede Luminous630® (Isobutylamido Thiazoyl Resorcinol), der både mindsker og forebygger * Filorga Skin-Unify Intensive Illuminating Even Skin Tone Serum tager fat på blegeopgaven med bl.a. flere typer C-vitamin, glabridin (tyrosinase-hæmmer) fra lakridsrod, niacinamid og flere andre aktive ingredienser * Paula’s Choice Discoloration Repair Serum med niacianmid, tranexamic acid og bakuchiol * Apeer Active Skincare Glowing Serum indeholder C-vitamin, en erfaren pigmentbleger og antioxidant * Ducray Melascreen Anti-Spot Concentrate med hele 12% azelainsyre, der griber regulerende ind i pigmentdannelsen samt glykolsyre, der samtidig med at det fjerner de øverste forhornede celler virker opklarende på huden * SkinCeuticals Phyto A+ Brightening Treatment, en af seriens potente pigmentspecialister med bl.a. azelaic acid og alfa-arbutin plus planteekstrakter med styr på pigmentblegning.
Karin Winther skriver
Jeg synes det er vildt svært at få ind i min hudpleje, når jeg ikke vil undvære f. Eks. min Beautyspace Ansigtscremen. Jeg har haft Ducray malascreen stående på hylden længe, men hvordan får jeg den kombineret med mine andre produkter, Lise ? Dag eller nat rutiner ……. Huden vil jo gerne have overskuelig enkelhed. Har du lært mig 🥹😌
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Enkelhed yes, det mener jeg stadig. Der er jo så det positive, at a-vitamin også arbejder på pigment men jo ikke med samme cocktail af specialingredienser som Melascreen. De anbefaler den to gange om dagen og med solcreme over. Det sidste er jo nok ikke det store problem lige nu. Hvis du har Melascreen-udgaven med SPF, så giver det sig selv, at du kan bruge den over Ansigtscremen, og er det koncentratet, så vil jeg jo ud fra, at jo tættere man er på, jo bedre kan man aflevere sine aktive stoffer, anbefale Melascreen underst. Den kan formentlig ikke klare hudvelværet alene på denne årstid.
God weekend <3
Karin Winther skriver
Hm som du siger det, giver det mere mening. Jeg har udgaven uden Spf. Og det er jo en god årstid til indsats. ☺️
🙏🏼 Tak
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: I gang i gang <3 du får hud som nyfalden sne (;