Somme tider ser man med fingrene – og ikke mindst med huden – og i går fik jeg min lyst styret for både at pille og prøve. Og jeg siger jer bare, I skal have den Twin-Ball massagerulle. God og gedigen er den, og den tager et fast greb om de områder af ansigtet, der mere eller mindre tidligt begynder sin rejse sydpå. Åh, den er GO’ og i virkeligheden bør man have den med sig altid, så man kan rulle, når hænderne er ledige.
Hvad jeg heller ikke fik fortalt i går, som ellers er nok så vigtigt for en forfugterfan som mig, er, at der i Oils of Life serien er en Essence Lotion (185 kr./160 ml). En oil-and-toner version, som Dual Moisture fra Ling jo også er det. Ideen er, at man i én og samme rutine fugter og forsegler med olie. Følg hele ritualet i hudterapeut Vanda Serrador’s ’dance facial-workout-massage’.…men pst! man kan jo også bare stå stille og nyyyde både massage og de dejlige olier. Som nævnt er butiksdato den 22. september.
Men Spa Of The World er i butikkerne og på thebodyshop.dk med det bedste fra hele den verden, som The Body Shop mere end noget andet brand har søgt ingredienser i og lavet deres Cummunity Fair Trade programmer med. Alt oprindelig tænkt af én kvinde: Anita Roddick, og hun bliver meget mere synlig i fremtiden, siger de hos The Body Shop. Og glæd jer også til de nye emballager, der sker virkelig noget på den front (også).
Både Oils of Life og Spa Of The World kommer lige som masser af andre af serierne i de populære gaveæsker. Og os heldige beautyskrivere, vi fik jul for alle pengene i går….der blev også sunget julesang. Det var lige før, man begyndte at længes efter december. Bemærk tallerkenen med grangren og en lille lip balm, det er en rigtig sød idé til julebordet, synes jeg.
Cecilia skriver
Den må jeg have fat i 😉
Skøn video, som straks gør mit humør endnu bedre.
Bliver også helt glad når jeg ser billederne. ELSKER jul, men tror desværre den bliver lidt mere stresset i år, eftersom jeg er startet på studie. Det er jo her der skal læses op til eksamen. Forhåbentligt kan jeg nyde det alligevel.
God weekend.
Lise skriver
Cecilia: Ja, I stakkels studerende er altid plaget før feriesæsonen og før jul. Men vist når du også at hygge dig….der er sikkert nogen, der hygger OM dig (;
Rie Dyrnes skriver
Det lyder skønt med sådan en rulle ting. Må da prøves :O)
Stine S skriver
Ved du hvad massagerullen kommer til at koste? Jeg har stadig ikke fået købt en jaderulle, og måske kunne denne være et alternativ 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine S: Jeg arbejder på sagen (prisen), men i UK koster den 16 £, og det er vel en rettesnor. Hvis man ikke tror på jades særlige egenskaber, så er twin-ball rullen bedre vil jeg mene. Og den kan på samme måde køles før brug.
Stine skriver
Tak for svar 🙂 Jeg var ikke klar over at man kunne tro på jades særlige egenskaber, så jeg ønsker mig Bodyshops twin-ball rulle i stedet, og prisen er jo ret rimelig hvis det er omkring 16 Pund 🙂 God weekend.
Lise skriver
Stine og andre prisnysgerrige: Twin-roller kommer til at koste 145 kr.
Helle Rick skriver
Det ser vildt lækkert ud. Er jo vild med musik og dans specielt 🙂 Jeg sad og små fnisede da jeg så Work out videoen. Det ser hyggeligt og sjovt ud. Sådan en dejlig rulle kunne jeg da ønske mig i julegave. Tror bare ikke jeg kan vente så længe 🙂
Begge Body Shop videoerne er fantastisk godt lavet. Man kommer i rigtig godt humør af at kigge på dem. Glæder mig endnu mere til jul 🙂 Rigtig god weekend
Lise Grosmann skriver
Helle: Ja, det må jo lige være noget for gymnastikinstruktøren (; Jeg tror, mit ansigtsudtryk vekslede mellem fnis og undren, men på den anden side….hvorfor ikke ‘rulle’ sig ud i bogstaveligste forstand. Det er sundt at bevæge sig, det er sundt at være glad og det er sundt at massere huden. Og selvfølgelig skal du ikke vente med al den sundhed til 24. december, når du kan komme i gang om 10 dage. Der en video mere, som jeg ikke har link til, den kommer senere….den viser det nye statement og er rigtig fin også. Rigtig god weekend også til dig og andre, der læser med (:
HeLene skriver
Hvor er du sjov, får billeder i hovedet af hvordan jeg hiver rulleren på hvor end jeg er, i metro, i venteværelset. rulle rulle. Iphone i den ene hånd og rulle-rulle i den anden…
Lise Grosmann skriver
Helene: Rulle rulle…du kan slet ikke lade være (;
Ursula skriver
WOW! Sikke en sjov måde at hudpleje på! Har aldrig overvejet at gøre det til musik – og som et workout. Jeg skal vist til Body Shoppen og få mig sådan en massagerulle samt produkter – og i gang. Måske kan det hjælpe til en bedre hudplejerutine… Der er så mange dage hvor jeg ellers springer over…. 🙂 TAK Lise!
Lise Grosmann skriver
Ursula: Ja, der er gang i hende Vanda. Og hendes idé er jo god nok for alle, der synes, at rens er bare SÅ træls. Musikken på og så ruller det bare….(; Ifølge The Body Shop lanceres Oils of Life og rulle først den 22. ds.
PS: Det er Vanda og The Body Shop, vi skal takke, og jeg tror, der kommer meget mere fest og farver fra den kant.
Rikke Bisgård Sørensen skriver
Søde Lise ☺Hvor køber man den smarte tingest henne? Kh Rikke
Lise Grosmann skriver
Rikke: Den køber man fra den 22. hvor man ellers køber Body Shop. Du kan sikkert få den fra uk-sitet men det kan næsten ikke betale sig.
Rikke Bisgård Sørensen skriver
Så venter jeg lige til d.22 ☺ Tak ? Jeg vandt forresten den skønne parfume i sidste runde, men jeg har ikke modtaget den endnu. Er der måske sket en fejl? Kh
Lise Grosmann skriver
Rikke: Når jeg kigger i mailarkiverne, så er jeg bange for, at det er mig, der skal have røde ører denne gang….jeg fik vist aldrig videresendt din adresse til Wega. DET har jeg gjort nu. Undskyld søde Rikke. Kh Lise
Rikke Bisgård Sørensen skriver
Åhhhh, det kan jo ske for enhver! Ingen undskyldning nødvendig ☺Jeg glæder mig til den dejlige duft ☺ Kh
Lise skriver
Rikke BS: Du må næsten have fået duften nu, for Anne/Wega ville redde min fadæse hurtigt og vist nok med lidt ekstra!