Det er den parfumen taler til, når vores næse liker eller disliker.
Ofte er der nogle associationer i spil. Dem arbejder parfumøren bevidst med. Både sine egne og dem, der skal ramme vores. Og selvfølgelig ud fra den viden, han/hun har om råmaterialet og om, hvordan lugtesans og hjerne arbejder. Og det går med direkte ufiltreret lyntog. Lugtesansen er måske vores mest ubevidste sans. Når ikke lige markedsføring, emballagedesign, venindeanbefalinger og den slags bestemmer vores valg. Og det er dumt.
The Pleasure Center – Trust Your Animal Instincts, som jeg har nævnt før, er skrevet af professor Morten L. Kringelbach, som er…..”prisbelønnet hjerneforsker og benytter de nyeste hjerneskanningsteknikker til at forske i nydelse og begær i menneskehjernen.” Citat fra bagsidetekst på Den Nydelsesfulde Hjerne, for bogen er oversat til dansk. Nu kan vi altså få syn for sagen, hvor vi før alene stolede på vores animal instincts, som Kringebach skriver i undertitlen.
Derfor er jeg vild med videoen, som jeg indsætte igen nederst. Den skildrer en Zarko eller en af de få andre fri-af-marketingkrav parfumekunstnere i skabelsesproces. Og Zarko kunne ved præsentationen af sit seneste parfumekunstværk, Cloud Collection 2.0, fortælle, at der ikke er ret mange i dag, der kan lave parfume, måske 50 og der er måske bare 5 gamle parfumehuse tilbage, ellers bliver 98% af parfumerne lavet af en producent. Men Zarko følger ikke bare sin egen næse, han gør alting selv. Fra fantasi til flakon. Læs interviewet HER med min gode kollega Kitt Andersen i Berlingske.
Zarko Ahlmann Pavlov blev ikke bare Årets Ildsjæl anno 2018 i Danish Beauty Award, han blev for nylig også udnævnt til Børsen Gazelle 2018 og mon ikke, det var fortjent. Selv på verdensplan skal man lede efter en sådan succeshistorie, og Zarko Perfume har for længst markeret sig på verdensscenen. Ingen har gjort ham kunsten efter og skabt dufte, hvor man kan se molekylerne og hvordan de skiller sig. De æteriske olier og vandet, som er en aktiv ingrediens i Cloud Collection. It clouds and then clears again.
Cloud Collection 1.0 viser en solnedgang i sine smukke skyagtige bevægelser i flakonen. Og i Cloud Collection 2.0 er det havets møde med himlen. Blå himmel og vand i evig bevægelse og den uendelige horisont. Et syn som drager mig personligt og får mig til altid at længes efter havet. Parfumen er unisex, men jeg lover, at du og kæresten/manden ikke kommer til at dufte ens. Ingen dufter ens med samme parfume. Som jeg har skrevet før, så lavede fire af os ved lanceringen et lille forsøg, og hvis jeg ikke havde set, at vi brugte samme parfume, så havde jeg ikke troet det.
En ‘blotter’ kan være en ledetråd, men den viser kun stadierne i parfumens udvikling, for ‘A Perfume Is Nothing Without Human Skin’/citat Zarko Ahlmann Pavlov. Nu er det bare at finde en forhandler og prøve en Cloud-version på hver sin side.
I øvrigt fortalte Zarko ved lanceringen af de HER – og dem er han også alene om – at han gik og legede med noget parfume, hvor man kunne se molekylerne, men det varede fem år, før det kunne realiseres. Det blev til to år i stedet. Sådan er det nok, når man bliver ‘besat’ af en idé, man kan ikke slippe den, den må realiseres.
Og så videoen….
Sidsel skriver
Zarko må være en dejligt spændende person, sådan en man gerne bare vil tale med og inspireres af. Og de to Cloud Collection er så smukke, og mon ikke de dufter fantastisk…har ikke haft fornøjelsen endnu, men skal snart en tur forbi Magasin, og så skal der duftes… 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Det er han lige nøjagtig. Han brænder så meget, for det han laver og gerne vil lave, og den slags mennesker er altid inspirerende. Selv om nogen forsøgte af aflive ordet ‘passion’, så er det jo stadig det, der gør mangt og meget leveværdigt. Og ja, du må ind og have lidt på huden og opleve, hvordan den udvikler sig på dig.
Mia-Maria skriver
Uh elsker pink molecule.
Men det er også den eneste jeg kender.
Var jeg rig havde jeg købt en af hver duft.
????
Lise Grosmann skriver
Mia-Maria: Det er du ikke alene om, som du sikkert har læst, hvis du følger Zarkoperfume på FB. Mange spændende ting er det blevet til, også parfumeserum https://www.lisegrosmann.dk/supercharged-vsop-serum-de-parfums/ <3