En hudlæge, en magasinredaktør og svigerdatteren til en beautybrandpionér stak hovederne sammen og Clinique så dagens lys i 1968 baseret på den filosofi, at great skin can be created med tre trin. Hudlægen var Norman Orentreich, redaktøren var Vogue´s Carol Philip og svigerdatteren var Evelyn Lauder, og sammen skabte de et af verdens størst brands – i det hele taget.
De tre trin eksisterer i bedste velgående nu med beautybrummerbørsten Sonic Cleansing Brush, men billedet på Clinique, det, vi ser for os, når vi hører/tænker navnet, tror jeg har ændret sig fra de tre trin til de her for mange af os….
Og det er endnu et godt eksempel på ikke bare at holde skuden oven vande i rigtig mange år men blive i førertrøjen. Chubby Sticks blev en revolution, alle brands har buttede beautyblyanter nu. Men jeg er trofast over for min Two Ton Tomato. Og I har selvfølgelig set, at Chubby nu også fås til contouring….
Vi har alle en Clinique-favorit, fordi indholdet funker og fordi emballagerne er så pokkers søde, sjove, smukke. Lige som den her lille nylancerede fyr.
Man bliver da glad i humøret af en orange øjencreme, der hedder ‘pep-start’, er det ikke lige det, morgentrætte hængeøjne har brug for. At det kommer til at virke sørger hele syv peptider med hvert deres arbejdsområde for. Plus den klassiske ‘hævelse gå væk’ ingrediens, koffein, samt alge- og andre anti-irritations og på anden vis hudforbedrende ekstrakter.
En af de drejningner, Clinique har taget gennem årene, er nemlig at gå fra sæbe-og-syre-og-mineralsk olie til også at omfavne masser af naturlige ingredienser. OG kloge emballager, som kan mindske brug af konservering, fordi vi ikke kan få fingre i indholdet. På ‘pep’start’ trækker man i dutten, klemmer det ud, man skal bruge, trykker dutten ned igen og masserer på – også med dutten forstås.
A propos massage og gårsdagens skriv om det sensoriske, så ved I forhåbentlig, at Sonic har fået denne fantastiske massage applikator….
I øvrigt fås ‘three step’ i dag også til acnehud samt til mænd selvfølgelig, og mænd er ret vilde med beautybrummebørster, sjovt som tingene ændrer sig…..
Så blev det, der egentlig bare skulle have været et lille skriv om pep-start til endnu et longskriv, fingrene hænger ved de taster. God dag til jer alle!
Hej Lise!
Jeg købte en Clinique Chubby contouring (den lyse) i Billund lufthavn sidste sommer. Den er rigtig god som sommer highlighter, da den ikke smelter i varmen. Men da jeg før jul ville købe mig en til, var den IKKE til at opdrive. Og når jeg spurgte på Cliniquestanden (i Magasin, Salling osv.) eller da min svigerinde, der rejser meget, søgte efter den i samtlige lufthave i USA og Asien, fik vi to svar:
1. at den er heeelt ny og ikke i butikkerne endnu
eller
2. Udsolgt! og kommer ikke igen.
Men hvor vil jeg dog gerne have endnu en, og hvis du kender til, hvor jeg kan købe den, vil jeg blive rigtig glad.
Mange hilsner Dorte
DorteSC: Ja, det må kaldes modstridende svar, men i det mindste kan jeg fortælle dig, at den fås på clinique.dk lige her…..http://www.clinique.dk/products/search/ecat.tmpl?search=chubby%2Bcontouring
God søndag, Lise
Kære Lise – 1000 tak:)
Clinique har jo mange år på bagen, så kan det ikke gøres kort 😉
Jeg elsker mine Chubby Sticks.
Den lyse til contouring skal jeg da eje. Det havde jeg så ikke lige opdaget.
Pep-start ser fancy og fiks ud. Man bliver glad i låget lige fra morgenstunden af med den orange farve.
Sonic massagehoved er virkelig skønt. Fantastisk maskine til muskelspændinger i ansigtet (pande/kinder) samt nakke- og lændesmerter 😀
Helle Rick: Det kan det nemlig ikke, det ene ord forlanger det næste (;
Hvis jeg ville lave contouring ville jeg også falde for cremeblyanttypen i stedet for powder, der ligger mere synligt udenpå, hvis man ikke er rigtig prof til at tone ud og så’n.
Der er helt sikkert en højere farvestuderet mening med at lave den netop orange, som er den mest energigivende farve.
Dejligt med review på muligheder med massageren.
Uhhh det kribler helt for at få fingrene i den nye pep start surt at det først er min fødselsdag i september. Måske jeg skulle fejre at solen skinner i dag…..
Og det gør bestemt ikke noget at det blev et laaaant skriv de modtages med kyshånd.
Lone H: Skal vi ikke bare beslutte, at livet i det hele taget er værd at fejre. Jeg gør det hver dag ved at satse på jeres tålmodighed, når fingrene og hovedet kører linje efter linje ((;
Det er skønt at sidde her en på en forholdsvis solrig februareftermiddag og hygge sig med ingefærte og blogmutters skriv, som for min skyld sagtens kunne være længere 🙂 jeg er også begejstret for clinique og venter på postmanden, som gerne skulle komme med smart serum og andet godt til mig. Og pepstarten skal absolut prøves så snart den gamle rollerball er brugt op. For der er faktisk ikke noget værre end at vågne op med øjenlåg så tunge som sandsække 😀
Lisbeth M: Sig det ikke Lisbeth (; Men tak!
Åh, ja Rollerball, den tror jeg er favorit hos rigtig mange. Den køler lidt, det kan man så ikke sige om pep-start, men dejlig er den og svært sød og anderledes at se på. Jeg synes, det er dejligt, at man bryder de meget klassiske ‘sådan ser en creme ud’ design. Ole Henriksen gjorde det jo fra starten og har helt sikkert inspireret andre.
Ja, vi kan jo lide når du skriver løs, Lise! Keep going, den der pepstart, den vil jeg have og buttede blyanter, kom an! Og så lidt til ens bedre halvdel.
Glæder mig til mere, trods at ønskelisten vokser monumentalt! <3
HeLene: Hvor mange sider har dit excelark efterhånden (;
Jamen, vi kan li det.Fængende historie på disken nok engang! Tak for dagens skriv ?
Eva B: Jeg kan jo sige det samme til dig – tak for dagens skriv ((;