Lad os lave et tjek på stamceller
Vi rykker i sandhed helt til det modsatte af ‘passiv’ mineralsk olie til vi-kan-det-hele-stamceller. Men lad mig begynde med nogle beroligende ord: Kosmetikloven i EU tillader ikke stamceller eller vækstfaktorer fra humant væv! Og heller ikke videresalg af sådanne produkter, hvis en dansk importør skulle få ideen. Men produkterne findes.
Så når der står noget om stamceller på dit serum eller din creme, så er det fra planter. Og det er faktisk også forkert at kalde det stamceller, siger eksperter. For stamceller er levende i os, dyr og planter. Og det er plantestamcellerne ikke i din hudpleje. Der er altså tale om stamcelleekstrakter.
Men, det store spørgsmål er jo, om det er ren hype – sådan bare for at finde på noget, der lyder lidt mystisk og meget genoprettende. Som stamceller jo er i alle organismer. Men nyder vores hud så godt af regenerende egenskaber, som i planten stamcellerne er hentet i? I hvert fald ikke med stamcelleekstrakter, de arbejder mere som vi kender det fra peptider, aminosyrer, lipider og antioxidanter, siger eksperter.
Foto: Eksempler på produkter med stamceller
Og det gør de godt. En af de ting, der fremhæves er, at stamcelleekstrakter netop kan have meget stærke antioxidant-egenskaber. Der nævnes i studiet (abstrakt) HER, at stamcelleekstrakt fra tomater (Lycopersicon esculentum) har vist stort potentiale til at beskytte hud mod tungmetaller, som vi jo udsættes for i luften ude og inde.
Det nævnes også i samme studie, at man har set specifikke stoffer i stamceller vise tegn på at kunne forlænge telomerer og altså give celler flere delinger og længere levetid. Det leder tankerne til professor Sinclair, der nævner resveratrol (antioxidant i bl.a. druer) i cellelivs-forlængende forbindelse. Men stamceller anvendes også i teknologi til at udvikle ingredienser, og her nævnes arbutin, som er en af de mest effektivt pigmentlysnende ingredienser.
Besøger man en af de største specialister i stamcelleteknologi, Mibelle Biochemistry, som har udviklet PhytoCellTec™, så er løfterne mange, herunder beskyttelse af hudens stamceller og øget produktion af kollagen og elastin. Det samme lyder fra en anden specialist i stamcelle-udvikling, Stemology.
Beauté Pacifique, er et af de danske brands, der var først til at bruge stamcelleteknologi i deres SuperFruit. Nærmere betegnet stamcelleekstrakt fra tyttebær (Vaccinium Vitis-Idaea (Lingonberry) Fruit Extract), der præsenteres således (forkortet):
“Stamcelle-ingrediensen har tre basale hovedmekanismer: Antioxidant med højt indhold af polyphenoler, som forstærker cellernes eget antioxidative forsvar. UV-sollys-skader bekæmpes, før der sker lysinducerede inflammationsskader i huden. Lingostem har vist sig at kunne forbedre hudens fugtbinding, men mest bemærkelsesværdigt at forstærke hudens collagennetværk svarende til effekten af A-vitamin-estre og forbedre hudens elastiske egenskaber i hele hudens tykkelse svarende til en yngre hud.”
Der er stadig spørgsmål, der blæser i vinden og stor skepsis hos flere. Men også relativ enighed om, at forskningen har potentiale og kan åbne nye muligheder inden for teknologi og udvikling af hudpleje. Og stamcelleteknologi er ikke køkkenkosmetik, det er ganske få, der mestrer den svære øvelse og hos dem handler de forskellige brands med få undtagelser, som kan selv.
Foto: Æblekinden rund og rød og så smager de fantastisk, æblerne fra det gamle træ i haven
Jeg sidder tilbage og tænker, at jeg godt kan se logikken i skeptikernes argument, at selv om vi gerne vil have ‘æblekinder’, så er vi jo ikke æbler og kan vi så bruge æblestamceller til noget? Men så tænker jeg på Ayurveda og traditionel kinesisk medicin, hvis positive effekt er svær at afvise. Ethvert land har haft sin urtemedicin, som i mange tilfælde blev udgangspunkt for moderne medicin.
Moderne hudpleje er endnu sværere at skille fra planteriget, for det er stadig urter, rødder, blomster osv. der er hovedleverandører. Og er der så ikke en vis logik i, at aktive elementer alt andet lige må være særligt koncentreret i stamceller, som skal kunne regenerere planten! Lige som de må være i planter, der er udsat for ekstreme udfordringer, extremofiler, og ingredienser af den type møder lige så blandet modtagelse som plantestamcelleekstrakter.
PS: Inden for kollagen-forskning kan man ikke få armene ned af begejstring over opdagelsen af Next Generation Collagen, som faktisk er et stam-kollagen, al kollagens moder, der kaldes Collagen Type 0 og spås en stor fremtid både inden for medicinen og kosmetikken. Jeg vender tilbage og fortæller om et spændende produkt.
Karin Winther skriver
😳 fortsættelse følger … 😃
Og angående samtaler forleden om Salturt og hvor jeg har fundet det, så er det på Lumsås egnen. Jeg har venner nede på Mølleåsen, og når vi går langs stranden, især mod Stenstrup Strand har vi høstet. Der gror jo alt muligt vidunderligt deroppe især i april/maj/juni når vi vil ha helt nyt og friskt. Også strandasters ! 😍
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jep, fortsættelse følger (;
Tak for info, det er på Sejerøbugt-siden kan jeg se. Jeg går sædvanligvis nede ved Gudmindup eller ovre i barndomsland Skamlebæk, og der har jeg ikke set den. Men nu ved jeg, hvor jeg skal hen <3
Karin Winther skriver
Måske hedder det nærmere korevlerne ved Ellinge Lyng ☺️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: OK ude ved korevlerne, det lyder sandsynligt,for der har man jo netop ‘inddæmmet’hav…<3
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Sikke en cliffhanger 😃
Glæder mig MEGET til at høre mere om Collagen type 0 🤩
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Haha – det er jeg glad for kære. Jeg mangler lige nogle sidste oplysninger, så kører vi kollagen <3
Knus Lise