Og det utrolige er, at vi kan komme i snak
Vores hud har ufattelig mange funktioner ud over at pakke os forsvarligt ind. Men netop deri ligger jo det indlysende i, at overfladen må kunne kommunikere. Signalere, advare, udholde, beskytte, reparere. At der også er sjælekontakt får vi jo somme tider syn for, når vi bliver blege af skræk eller røde af vrede.
Hud er ufattelig fantastisk. Og den forstår mange sprog takket være receptorer for langt mere, end vi har opdaget. Cannabinoide receptorer hører for eksempel til en af de nyere opdagelser. Cellekommunikationen med omgivelserne kan være kemisk eller elektrisk, og vi kan udnytte begge dele i vores hudpleje. Hvis snakken skal fungere skal hudens barriere være fugtfyldt og cellerne sammenhængende. Og vi skal ikke skrabe overfladen af for at råbe højere.
I går havde vi tre hudkyndige vitaminer på programmet. I dag tænkte jeg, at jeg ville nævne peptider. Jeg har gjort det før, men det er et af de områder, der virkelig boomer, fordi der ligger nærmest uendelige muligheder for at få en god snak med huden.
Det I ser her er en brøkdel af de produkter, der i dag indeholder peptider. Og læg endelig de mange vippeserum’er til. Og som I måske kan se, så er The Ordinary Multi-Peptide Serum for Hair Density med for hårceller kan man også komme i snak med. I La Roche-Posay Pure Vitamin C10 er der et peptid, som signalerer til hyssede hudceller om at slappe af. Og HER kan du høre Paula Begoun fortælle, hvor smart det er med peptider i hudpleje. pH formula er virkelig specialister på peptider, og der er tre målrettede produkter i Point-serien . Oskia indeholder mælkepeptider, som skal løfte og stramme op. Og så er der den islandske EGF-berømthed med Barley SH-Oligopeptide-1.
Peptider er korte eller lidt længere stumper af aminosyrer, som er alle proteiners byggesten. Naturen er flittig bruger inklusive os. Vi er faktisk de rene proteinfabrikker. Det irriterende er, at proteiner som det kollagen og elastin, vi gerne vil have hejser huden, det kan ikke udrette opstramning på hudens overflade. Men nogle af peptiderne kan sætte netop den proces i gang. Andre kan noget andet. Men alle igangsætter de cellerne og gør huden bedre til det, den er bedst til.
Peptider styrer sårheling (og dermed ny kollagen), immunforsvar, antioxidant-forsvar, vækstfaktorer, melagonesis (produktionen af pigmentceller), glykation, hormoner, kan mindske inflammation og meget mere. De er specialtropper. De regulerer ganske enkelt de biokemiske processer og inddeles i fire familier ‘carrier’, ’signal’, ‘neurotransmitter’, ‘enzyme-inhibitor’. Peptider er selvfølgelig vidt udbredt inden for medicinen. Og i kosttilskud.
Og det heldige er, at cellerne har receptorer, så der kan komme gang i dialogen. Det sker ved at sende signalstoffer. Det er i princippet det, der sker, når noget huden møder, aktiverer immunforsvaret. Det er vigtigt for os, at huden kan advare og forberede et forsvar. Så vi behøver jo ikke være i tvivl om, at selve systemet virker, hvis peptidet er konstrueret korrekt. Og nogle af dem er så små, at de kommer lidt ned i hudoverfladen mens andre signalerer fra overfladen.
Peptider, der jo altså findes i naturen, kan være hentet der eller de kan være syntetiske og konstrueret i laboratoriet. Sidstnævnte regnes for de mest stabile og kan for eksempel have et såkaldt tradename som Matrixyl (syntese af kollagen/elastin/hyaluron) og Argireline (neuropeptid/Botoxeffekt). Læs om flere HER og HER er flere links til læsning ♥
Kosmetik er unægtelig blevet en kompliceret størrelse med mange andre muligheder end fugt og fedt. Men husk, at barriere stadig er altafgørende. Og så kig efter peptider.
FOTO: pH formula (Point Age Reverse er en serie på tre produkter med forskellige peptider).
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Hvor er jeg glad for du har taget den hårserum fra the Ordinary med, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre hvordan man anvender den, for jeg har en stående, men synes ikke jeg kan finde en brugsanvisning noget sted 🙈
Så hvordan gør man (tænker på tidspunkt om dagen, før efter hårvask, hvor henne og hvor meget ad gangen)
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, det er jo et rigtig fint produkt. Jeg har selv brugt to og jeg må have mig en ny, men jeg er slem til at stoppe behandlingen og så får jeg jo aldrig hår på hovedet. NÅ (smil) det var det med anvendelse. Jeg synes, det er upraktisk med en dropper, men jeg kørte med den i skilninger i de områder, hvor udtyndingen er størst. Og det er dumt, for den bliver jo forurenet – dropperen. Ellers kan man dryppe noget i hånden og tage derfra med fingerspidserne og så køre dem gennem håret. Den anvendes bedst om aftenen/natten og skal ikke skylles ud. De skriver lidt på deres site og her lyder det jo lidt som at man drypper ned i hårbunden og så masserer https://theordinary.deciem.com/dk/rdn-multi-peptide-serum-for-hair-density-60ml.html Knus lise
Karin VS skriver
Tusind tak Lise 😊😊
Jeg vil gå i gang med den fra i aften!
Hav en rigtig god dag,
Knus
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Dejligt, hvis et noget vævende svar alligevel satte en kurs. Godaftenknus <3
Maria L skriver
Hej Karin VS og Lise. Jeg er laaaangt bagud med læsning af bloggen og ser først dette indlæg nu. Man kan løse problemet ved at dryppe dråberne ned i en lille skål. Jeg bruger det klare plastiklåg fra Elizabeth Arden kapslerne fra en gammel krukke. Låget er tilpas bredt til at jeg kan dyppe tre fingre i samtidigt og så har den en let krumning, så serummet ikke løber ud. Så fordeler jeg serummet fra fingrene på alle fingerspidser på begge hænder, og starter med at massere hovedbunden i en linie fra panden og op mod issen og bagefter endnu et dyp og så tager jeg tindingerne og op mod issen og så videre til jeg når baghovedet. Seks dråber er hvad jeg behøver, så det holder længe sådan et serum. På dén måde undgår jeg, at dropperen bliver forurenet og så håber jeg, at der ikke kan nå at komme en bakterievækst på den korte tid der går fra jeg dypper fingre til det kommer i hovedbunden.
Lise Grosmann skriver
Maria L: Hihi….nu behøver man jo heldigvis ikke læse ALT her på bloggen <3 Men heldigt, at du læste denne tekst og kommentarer og ville bruge tid på at dele erfaringer. Og det lyder som en rigtig god idé - især det med, at låget har en let krumning, så dråberne samler sig i en lille pyt, for ellers kan det jo blive svært at få det hele med. Men de burde alle lave dosering som Purely Professional har gjort på deres Serum 1, der har et 'næb', der er nemt at køre i skilninger uden at man forurener produktet.
TAL igen og god dag kære
Anna skriver
Spændende Lise, jeg har aldrig rigtig forstået det der med peptider.
Lise Grosmann skriver
Anna: Bortset fra, at der altid også i denne branche er nogle, der pynter sig, så er peptider helt sikkert et væsentligt middel til hudforbedring. Der er allerede mange, men vi vil helt sikkert se flere på alle områder.
Karin Winther skriver
Hvad siger du til Tromborg Misten du viste forleden ? Jeg ser der står peptider på mærkaten 👀👵🏻!
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, Tromborg er specialister i peptider, men deres Molecular Messenger creme er temmelig dyr, mens misten jo er overkommelig i betragtning af, at mists holder længe. Selvfølgelig indeholder den ikke lige så mange peptider men bl.a. en af dem, der kaldes ‘Botox in a jar’ type. Og så er der de naturlige ingredienser som bl.a. fra mos. Du får lige et link til cremen her, så kan du jo overveje (; https://tromborg.com/da/vare/anti-aging-molecular-messenger-cream/
Karin Winther skriver
Du er altså den bedste ❤️🙌
Tak ☺️🙏🏼
Karin Winther skriver
👀👀😳🙈ja ok den pris havde jeg ikke lige tænkt ind i mit budget ! Ha ha !! Men misten kommer på listen🖋📖.
Og en vidunderlig flyvefart 😇 ❤️ til dig !!
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Nåeee ikke (; Dejlig flyvefart også til dig <3
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Hvordan kan det være andet, når man i dette cyberrum er omgivet af sjælesmukke mennesker <3