Den er bittelille, ligger i hjernen og styrer din søvn

For nylig talte jeg med en mand, der oprindelig var fra Tyrkiet, og selv om han syntes, at årstiderne i Danmark var fantastiske, så havde han det frygtelig svært med de lange lyse sommeraftener, for sydpå bliver det jo mørkt, når det ikke længere er dag – om man så kan sige.

Men faktisk er der også mange af os, der i generationer har levet med lange lyse sommeraftener, der får påvirket søvnen. Vi er i det hele taget en del, der døjer med at sove. Som om der var koks i koglekirtlen året rundt.

Det er nok også ofte vores livsstil, der er problemet. Og uden at det er endelig videnskabeligt bevist, så er det tænkeligt, at årsagen skal findes i, at den der lille kirtel, der er så følsom over for især blåt lys (der holder os vågne), den også er følsom over for meget andet, der foregår ude i kroppen.

Koglekirtlen er ikke større end et riskorn, den ligger nede under hjernen ved hjernestammen og selv om den er en del af hjernen, så er den ikke inden for den blod/hjerne-barriere som hjernen i øvrigt. En barriere, der skal beskytte hjernen mod at alt i blodet får adgang.

Koglekirtlen er tilsyneladende bestemt til netop at skulle registrere fysiologiske forandringer, altså kunne måle og sanse, hvad der foregår ude i kroppen og kommunikere. Det betyder så, at man ikke bare skal have styr på søvnen på den nye feriedestination men også holde måltiderne, og at det er bedst at undgå kaffe og alkohol.

I øvrigt kører koglekirtlen en 25 timers rytme, vi har altså en døgnrytme, der er længere end døgnet. Det driller også ved jetlag. Vidste du, at hvis du rejser mod Øst, så kræver det et døgn per times tidsforskydning at komme i balance. Alt det hørte jeg Gitte Moos Knudsen, overlæge på Rigshospitalets Neurologiske Afdeling, fortælle i podcasten, der er link til HER

Som bekendt, så er det melatonin, der er involveret i regulering af vores søvn og døgnrytme, men det er langt fra det eneste. Det står der noget interessant om HER.

Egentlig havde jeg planlagt at fortælle om melisse, fordi jeg i en uge nu har oplevet god søvn med Longo Søvn med baldrian og citronmelisse. Det føles som et lille mirakel. Det fik lige en ekstra dimension, da jeg hørte, at koglekirtlen er modtagelig for, hvad der sker i kroppen og dermed jo også, hvad vi indtager.

Men det betyder helt sikkert også noget, at selv om jeg ikke holder ferie som sådan, så er arbejdslivet mere roligt, når alle ‘derude’ har ferie og der ikke er lange køreture til møder i byen.

PS: Jeg tager stadig min magnesium efter jeg har spist, cirka kl. 19,30, og bruger Altiderm magnesiumolie på læggene før jeg går i seng. Longo Søvn tager jeg cirka en time før, og jeg tager 2 tabletter. Når/hvis man tager dem uafbrudt i 6 uger skal man holde 2 ugers pause. Jeg må hellere begynde at øve mig, mens der er ro i livet.

Der er nogle interessante links HER til flere af melissens talenter.