Den autonome have

I dag har jeg pralet af jordbærhøsten på Instagram med det her foto….

….og jeg høstede lige så mange i går. Husgartner Frandsen og jeg er ikke helt enige om min måde at ‘dyrke’ jordbær på. Jeg dyrker dem nemlig ikke, og her kommer det med det autonome ind. Det betyder jo på græsk selvstyrende/uafhængig. Og det kan man roligt sige, at mine jordbærbede er. Her er nogle eksempler først fra gårdspladsen, hvor de står mellem visne blade og andet grønt, der blander sig (der er faktisk også høstanemoner)…

Her høstede jeg to store skåle i går, og da jeg tog billederne her, så jeg, at jeg også kan gøre det i dag. Men i dag høstede jeg ude i det endnu mere vilde….

Og her det selskab, de står i (de gror mellem fliserne)….

Og her endnu et jordbær’bed’, der starter sæsonen med kærmindesøster og nu er ved at blive overtaget af morgenfruer, valmuer og lidt andet…..det er jo autonomt.

Og så er der lidt i potter og en zinkbalje – og lidt skovjordbær ind imellem…

 

Og NU har I vist fået jordbærpral nok fra mig. Men der er bare det, at det netop ikke er pral. Men da jeg satte det med kartofler i spande på, opdagede jeg, hvor mange af mine kolleger, der ville noget så nærmest urtidsagtigt som at dyrke egne kartofler. Jeg mener, de kan jo købes i ethvert supermarked. Lige som jordbærrene. Men når først man har opdaget glæden ved at grave nye knolde op og nydelsen ved at plukke et modent bær og putte det i munden, så er man lidt fanget. Man vil det ♥

Men men men….det kan godt være, at man har haven og lysten, men tiden….hvem har tid? Derfor det her indlæg. Jeg bruger ikke tid på de her jordbær. De er der bare. Kommer bare hvert år – selvstyrende. Jeg synes, de er lige så fine som blomster, så alt får lov at blande sig her. I øvrigt starter de jo med de yndigste blomster og så kan planterne tåle frost…

Jordbær laver, som mange af jer ved, udløbere, og på den måde har jeg udvidet jordbærbedene (smil) uden at røre en finger. Og bliver det for meget, så er de nemme at hive op.

Pladsen, hvad med pladsen til alt det autonome? Indrømmet, vi bor på landet, hvor man kan få en stor have som vores for ingen penge. Så der er plads til at brede sig. Men et hjørne i en lille have eller en potte eller balje på terrassen eller på altanen kan give oplevelsen og som nævnt uden synderlig indsats.

Jeg vover et par eksempler mere på den autonomi, der hersker her, fordi vi prioriterer at passe køkkenhave og drivhus og har droppet det med de pæne staudebede. Jeg orker det ikke, og i virkeligheden er der jo mange vilde blomster, der er yndige og fuldt så nyttige for insekter, hvis man tænker i de baner. Men det er jo klart, at den bonderose, der har al næring for sig selv, den bliver kraftigere.

Her er faktisk også lidt skovjordbær, som er fantastisk bunddækkeplante i øvrigt.