De er ikke prangende, Tromborg’s emballager i klar plast, men hold da op, hvor er indholdet delikat. Og nu er der to nye harmonier i Eyegrease. Fire cremeskygger med svag shineeffekt, der skaber eyefocus med et fingerstrøg. Så dejlig nemt. Thunder og Lightening koster 240 kr. inkl. pensel, hvis man vil ned i detaljen. Den nye Lipgloss Seduce med nude nuancer i brun og beige koster 220 kr. inkl. pensel. Marianne Tromborg foreslår at lægge den mørkeste på hele læben og den lyseste på midten for at skabe læbevolumen. Det funker flot. Endnu et bevis på, at enkle greb kan have stor effekt. Shop på shop.tromborg.dk eller hvor Tromborg forhandles.
Husk at kigge forbi på skønhedsbloggen de kommende dage, hvor du kan læse om søvn for sjæl og skønhed. Om stress og hvorfor det får os til at svede, og hvad du kan gøre ved det. Og om, hvordan du får trimmet figuren før det igen er show-time….det er høje tid, hvis der er uønskede streger og buler.
Skriv et svar