Jeg tror da snart ham Brandon Truaxes får øje på @leafysmoothie alias HeLene, for helt ærligt så er det da imponerende erfaring og indsigt med disse produkter, som vi er heldige at nyde godt af her. Med gode tips undervejs. Måske husker I – det gør I helt sikkert – første afsnit af Deciem-testen, og ellers er den HER. Og nu kommer næste afsnit, for jeg kan jo ikke rigtig skrive sidste, vel, man kunne godt tro på flere. The Abnormal Beauty Company vokser i hvert fald med lynets hast, senest har vi fået The Chemistry Brand i Magasin og magasin.dk Men here we go @leafysmoothie har ordet med et stort tak fra mig.
Læs med og få tips og indsigt i produkter, som din hud har brug for lige nu, hvor et UV-index på nær 6 og tør varme er en stor udfordring.
DECIEM CONTINUED
Tekst og foto @leafysmoothie
Som en fortsættelse på min anmeldelse af Deciem produkter har jeg nu testet mere fra mærket. Jeg har både testet store mærkeligheder og fået mig nogle nye super-favoritter. Her kommer det jeg testet under hver sit undermærke til Deciem:
The Ordinary
https://theordinary.com/product/rdn-marine-hyaluronics-30ml?redir=1
MARINE HYALURONICS En meget, meget let og helt vandig hyaluronic serum som måske passer dem som synes den almindelige hyaluronics serum er for geleagtig, klistret, eller ikke ’layer’ så godt med andre produkter. Fugter huden på samme måde som en rigtig god og eksklusiv mist, men til en ’næsten gratis’ pris. Jeg har brugt den under alle typer pleje uden problemer, under a-vitamin creme og serum, under solpleje og diverse cremer. Uparfumeret og meget let. Helt tynd og giver samtidig masser med fugt. Genkøber gerne denne for at bruge som første fugtlag efter mist/essence.
https://theordinary.com/product/rdn-resveratrol-3pct-ferulic-acid-3pct-30ml?redir=1
FERULIC ACID 3% Et lidt olieret serum, men som faktisk er uden både vand og olie, med kun tre ingredienser. Fungerer perfekt som en antioxidant undertrøje til solcreme. Efter rens og mist, bruger jeg et eller to andre serums og sidst før creme eller solcreme et par dråber af den her som beskyttelse. Jeg har også brugt den i blanding med Ordinarys stærke 23% C-vitamin. The ordinarys resveratol serum er udmærket til dette, en ært med c-vitamin serum og 4 dråber at resveratol serum og c-vitaminen bliver meget nemmere at smøre ud og håndtere. Kombinationen giver hurtigt en fin effekt af glattere, lysere og pænere hud. Når man blander forsvinder den grynede tekstur på c-vitamin serumen, som bliver behageligere at smøre ind. Virkelig prisværd antioxidant produkt som jeg gerne køber igen.
https://theordinary.com/product/rdn-advanced-retinoid-2pct-30ml?redir=1
ADVANCED RETINOID 2 % A-vitamin i serum form, har fungeret perfekt, helt uden irritation trods at jeg flittigt bruger syrer i dagtimerne. Når jeg startede med denne efter et ophold med a-vitamin kunne jeg se forskel indenfor et par dage, hvor huden blev jævnere og klarere, samtidigt som jeg oplevede nul irritation. Jeg har brugt den efter rens, mist og ovenpå et olie- og silikonefrit hyaluronic serum, som jeg tror hjulpet på den tørhed a-vitamin ellers ofte giver. Efter nogle minutter har jeg brugt en creme ovenpå, enten en fugtgivende fra Caudalie, eller NMF fra Ordinary, sidst et par dråber olie på halsen og kinderne. Klar, fin og glad hud næste dag, ingen ’a-vitamin-tørhed’. En rigtig billig og brugbar a-vitamin som jeg tror de fleste kunne starte ud med (lav en patch test). I modsats til en del af Ordinarys serum har denne en rigtig skøn, let cremet og eksklusiv konsistens som ikke fnulrer. Minder om Versos fugtserum. Jeg kan lide at den er et serum så kan man supplere den med valgfri creme, efter vejr, sæson og hudtype. En keeper.
https://theordinary.com/product/rdn-100pct-l-ascorbic-acid-powder-20g?redir=1
100% L-ASCORBIC ACID POWDER Rent c-vitamin pudder som kommer i en lille krukke med en måleske. Rigtig praktisk at bruge og blandes med valgfrit produkt ( dog ikke niacianmide eller syrer), hvor det nemt blandes op og ikke får den grusede fornemmelse som deres 23% c-vitamin som jeg også brugt. Det som er genialt med denne, er at c-vitaminen ikke oxiderer fordi man blander ny hver gang. Pulvret kan også bruges i ansigtsrens for et ekstra opfriskende boost, og det gør jeg de dage jeg bruger a-vitamin eller andre aktive produkter hvor jeg ikke også vil addere c-vitamin som får blive på huden. En halv måleske sammen med en knap spiseske cleanser og så får du en vitamin-c cleanser som frisker huden op. Det er også en god måde at starte at vænne huden til c-vitamin, fordi man skyller det af. Den kan også blandes med hyaluronics serum eller resveratol serum, eller i en almindelig dagcreme. God, holdbart c-vitamin at have stående når huden har brug for et boost. Bruger den i creme eller serum under solcremen her i sommer, i en lille mængde, for at forstærke solcremens virkning.
The Chemistry Brand
https://chemistrybrand.com/product/intense-youth-complex
INTENSE YOUTH COMPLEX Nu har jeg genkøbt den her for tredje gang og jeg kommer at blive ved at bruge den. Men i starten var jeg ikke imponeret. En let håndcreme som føles helt som en almindelig budget-creme, den dufter af slik, bubblegum-agtig, og så fedter den overhovedet ikke men trænger straks ind (som sikkert mange kan lide, bare ikke mig, jeg bruger mest håndcreme ved sengetid så jeg vil gerne have en federe som også plejer negle). Den blev lidt liggende til fordel for en federe creme som jeg så løb tør for. Så fik jeg et indfald at bruge Hand Chemistry hver aften og hver morgen, også op ad mine underarme som er solplettet og lidt grimme. Inden meget kort, måske 10 dage kunne jeg se en drastisk forandring især på armene, hvor farven var mere ensartet, huden var fugtet og føltes mindre gennemsigtig, udjævnet i pigmentet, og uden spor af tørhed. Jeg har ikke holdt pause derefter og bruger den nu hver aften på håndryg og arme. En gang daglig holder effekten ved lige nu. Og jeg er meget imponeret da det ikke været noget der ændret mine pigmentpletter og lidt creppet hud på armene før, hverken a-vitamin eller c-vitamin har haft en effekt som dette. Fast produkt i min rutine.
NIOD
https://niod.com/product/fractionated-eye-contour-concentrate-15ml?redir=1
FRANCTIONATED EYE CONTOUR CONCENTRATE Helt vandig, tynd serum med en imponerende lang ingrediensliste af aktive stoffer. Føles meget let på huden, giver lidt fugt men suser hurtigt ind. Jeg har haft svært at finde en øjencreme som virkelig gør noget, og den er heller ikke et mirakel men den gør noget, som er lidt svært at sætte fingeren på. Det er som den gør lidt af mange ting. Fugter, strammer op, udjævner og så ser jeg trættere ud og savner den hvis jeg kommer at glemme den et par dage. Den er dyr, men også virkelig drøj da man kun bruger 1-2 små dråber til hele øjenområdet, og det er også nok til en ’dab’ på bekymringsrynken. Jeg har kunnet applicere den helt tæt på øjet og øjenlåget uden svie. Det er svært at sige hvad den gør men jeg vil ikke undvære den nu, mine øjenlåg føles friskere og jeg oplever aldrig tørhed mens jeg bruger den daglig, trods den ikke ’cremer’ overhovedet. Dens virkning for mig er som Estee Lauders Night repair serum, eller Buffet fra Ordinary, man savner den lige så snart man stopper med den. Har bestilt min anden flaske.
https://niod.com/product/hydration-vaccine-50ml?redir=1
HYDRATION VACCINE En af de mest mærkelige fugtcremer jeg nogensinde har prøvet. Den er ikke en primer, men føles lidt som en. Skal påføres efter serum men før andre cremer for at lukke fugten inde og helst med andre niod produkter under. Den lugter virkelig kemisk (lidt som lim) og har ingen feel-good feeling af dyr creme overhoved. Dertil kommer den i en dyb, brun pillekrukke hvor den er meget svær at fiske op, også med den specielle ske jeg købt fra mærket. De er meget smukke, både ske og krukke, bare ikke brugbare eller hygiejniske. Men præstere kan den, jeg har brugt den ovenpå forskellige serums og med forskellige cremer, olier og solcremer ovenpå uden problemer med fnulder, som jeg var helt sikker den ville på grund af silikone fornemmelsen. For mig som elsker lækre cremede cremer og som gerne må dufte godt, så er den et yderst mærkeligt bekendtskab. Men der er ingen tvivl om at holde på fugten kan den. Huden føles helt beskyttet fra tørhed og har et overraskende (efter sheetmaske lignende) fugtigt bounce hele dagen, også i tørre omgivelser (kontor, aircon). Jeg vil klart bruge den når jeg skal flyve næste gang, fordi den virkelig holder på fugten i sin helt egen klasse. Jeg tror også at den er udmærket som fugtcreme til nogen med fedtet hud som har brug for meget fugt, men uden noget som helst fedtet/cremet fornemmelse og heller ikke glat silikone hud. Den har også en let primer effekt og funker også fint alene med makeup ovenpå. Ville købe den igen, hvis den kom på tube og i en mindre størrelse, så den var nemmere at bruge. Så ville jeg bruge den et par gange om ugen, ved behov. Som krukke og i det prisleje bliver den ikke et genkøb.
https://niod.com/product/niod-survival-0-30ml?redir=1
SURVIAL 0 Antioxidant beskyttelse uden solfaktor, men findes også med solfaktor 10,20 og 30. Serum som lægger en beskyttende skjold på huden. Jeg har brugt den som sidste skridt inden solcreme på dagen, men Deciem mener at man skal bruge den på natten, det har jeg ikke prøvet dog. Den udjævner huden en anelse og samarbejder fint med de solcremer jeg brugt ovenpå. Jeg kan ikke se, eller fornemme at den gør noget specielt, men den passer indholdsmæssig som antioxidant beskyttelse i min rutine, de dage jeg ikke bruger c-vitamin/resveratrol eller andet tillsvarende produkt med antioxidanter. Fordi den farver lidt, har jeg ikke brugt den på natten, da det giver en fornemmelse at tage make-up på og gå i seng. Den fugter let og udjævner huden (optisk) og så dufter den godt, lidt urteagtig. På varmere sommerdage tænker jeg at den vil fungere perfekt efter serum, spring creme over og direkte til solcreme, for at forstærke antioxidant beskyttelsen.
https://niod.com/product/niod-sanskrit-saponins-90ml?redir=1
SANSKRIT SAPONINS Speciel rensecreme som ligner en lermaske, og dufter af jord og gær, eller noget lignende. Føles meget primal og lidt stenalder-agtig. Lidt som Hydration Vaccine fra samme mærke, så ligner den intet andet jeg testet. Bliver ikke klog på om det er maske eller en rens, men den dybderenser huden, på en måde som minder om masker med bentonite ler (meget absorberende). Det vil sige med en vis stram følelse efter, som dog forsvinder efter et par minutter. Min ret uproblematiske normale hud, får ikke meget ud af den, mere end oplevelsen at teste noget specielt. Jeg tror dog den egner sig til olieret hud og hud med problemer med forstørrede porer eller urenheder, da den virkelig trækker porerne sammen og gør huden helt ren på en lidt ny anderledes måde, som minder om ’sæbe-ren’ men som ifølge Deciem ikke skulle være udtørrende for huden som sæbe er. Jeg har sat produktet til siden for nu, men om det bliver en varm sommer, og mit hårde forbrug af solcreme ’clogger’ min hud til, så tager jeg den frem igen og bruger den efter behov, måske 1-2 gange om ugen. Ikke et produkt jeg ser en fast plads for i min rutine, men som var spændende at prøve.
PS: @leafysmoothie skrev testen før vi fik maj-sommer/red.
Mens jeg har testet videre er en del af produkterne (Niod og Ordinary) blevet tilgængelige i Magasin du Nord, så man kan tage derhen og teste dem selv før køb. Faktisk har jeg set på Instagram at The Chemistry Brand også er lanceret nu, inklusive den håndcreme jeg blev så glad for.
Men der er også en uendelig masse drama ovre på Instagram omkring grundlæggerens, Brandon Truaxes, besynderlige adfærd, så der er også mange der tvivler på mærket. Vildt mærkelig udvikling, og jeg ved ikke hvad jeg skal tro om det er gået helt galt, eller om det er en genial (?) publicity stunt. Men de fleste produkter jeg har testet har enten holdt deres løfter, eller bare ikke været noget for mig, så i min optik er produkterne ikke påvirket af sæbeoperaen på de sociale medier.
Hvad synes I andre om mærket? Og har I prøvet nogle af produkterne? Del gerne i kommentarfeltet så kan vi sammenligne erfaringer!
Og fra mig – og helt sikkert også HeLene/@leafysmoothie – skal lyde de bedste ønsker om en skøn weekend. Nu tror jeg, at jeg må vove at dyppe mig helt i havet.
Anne-Marie Andersen skriver
Fantastisk test rapport. Den vil jeg lure igen og igen, når der skal findes ønsker frem?
Jeg har kun prøvet Hyaluronic acid og Niacinamid. Efter en trofast periode er de på det seneste kommet til at stå hen. De mange lag spillede ikke lige sammen med min solcreme fra Ilse. Men jeg er sikker på de kommer ind i varmen igen.
Har også fået deres A-vitamin serum, men fik samtidig BP. Superbooster, som jeg er kommet godt igang med. Jeg er så glad for hvor godt det lykkes med denne A-vit., da jeg havde en reaktion på Avene YstéAl.
Tusind tak for din store vidensdeling ?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Jeg er sikker på, at @leafysmoothie ser din kommentar. Og ja sommerens nødvendige solcremer kan være svære i spil med andre produkter. Jeg har ikke prøves Ilse’s solcreme, men det undrer mig, at du har besvær med hyaluron, for det bruger jeg jo i store mængder uden problem. Jeg bruger igen Comfort Zone, som jeg synes har været den bedste for mig og aldrig har drillet med underlaget. Men det er jo også noget med huden under det hele. Og da jeg ikke skal ud af døren om morgenen, så kan jeg også vente et pænt stykke tid, før jeg lægger solcremer over det øvrige.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Anne-Marie, tak, er så glad at det kan bruges.
Mht til de fnuldrer (som jeg tænker du mener når du siger ‘spiller ikke’), så ja, det er sådan nogle gange, at ens hud bare ikke vil have kombinationer af visse produkter. Tror det kan være meget individuelt, men der også mange der sagt det om Ordinary serums så jeg er ikke super overrasket, men jeg har selv sjældent haft problemet. Nogle ting du kan teste er:
-tag lidt mindre serum og massere det ind i et-halvandet minut og så vent helt kort til at komme næste lag på (nogle får også flere fnuldre når de venter længe og det helt tørret ind så man må eksperimentere, jeg venter aldrig mere en et par små minutter mellem mine lag)
-brug mist før serum og test også at miste let mellem lagene, når serum fået tørre ind et minut eller to
-eller til sidst, måske prøv under en anden solcreme, fordi nogle gange går det bare ikke. Solcremer er specielt svære, da man også skal komme op i en hvis mængde. Her er min erfaring at det også nogle gange er en god ide at lægge to tynde lag solcreme, i stedet for eet tykkere, om det giver mening? Fordi så er det nemmere for huden at nå at absorbere det.
Og til sidst, tror jeg du ville få færre problemer med MARINE serumen end med den andre, da den er meget mere tynd og letabsorberet.
Det var det jeg kom i tanker på!
Og stort tillykke med at finde en vitamin a som fungere, jeg husker din uheldige reaktion <3 Håber inderligt du også har held med den fra Ordinary, fordi den er rigtig god at skifte med synes jeg, som også er glad for BP.
Anne-Marie Andersen skriver
Tusinder af tak for de mange gode råd. Nogle af dem er afprøvet for ja, det handler om fnulder som vi har snakket om før?
Lige nu virker det at skære lidt ned, der er også Hyaluron i min mist og så kan jeg få brugt min Ilse solcreme, som også er utrolig lækker. Den må du prøve Lise?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Jeg hører….Ilse på excelarket ((;
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Ja, den er så lækker, nok den mest ‘ikke solcreme-agtige’ solcreme jeg testet.
Anita christensen skriver
Uha ??. Sikke en indsigt i disse produkter , som vist er mere til hudnørder .en sådan en som mig ?? Meen tror jeg kaster mig over håndcremen . Lyder som noget mine arme osv vil elske .. Men stor tak for en beskrivelse af andre muligheder , til en fornuftig pris ?
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Tak Anita, ja, det er lidt nørdet at sysle med de mange serums og solutions og kræver at man får lagt nogle rutiner der virker.
Men man kan jo også altid starte et enkelt sted, som fx med kun et hudopdragende a-vitamin serum om natten sammen med det man alligevel bruger, eller nogle dråber ‘virker på alt’ niacinamid underst i dagplejen.
Men det er nemt man køber en masse spændende når det er billigt og så må man nørde sig frem til hvordan man får det brugt. Så er det jo godt vi har #lisegrosmann.dk hvor vi kan hjælpe hinanden <3
Jeg håber du bliver lige så glad for håndcremen som jeg er blevet, og ligesom Anna tror jeg at jeg kommer at bruge den som en effektiv kropscreme.
Anita christensen skriver
ja ??? man skal jo starte et sted … Så hvis jeg siger , fugt og vitaminserum til normal hud Årgang 58 .. Så ?… Det er vist at , drive rovdrift på dig ??
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Jeg vil gerne prøve at hjælpe med nogle ideer, Anita <3
Så hvis der er plads til 2 produkter ville jeg starte med fugt og pleje i form af MARINE HYALURONICS serumet og fugtcremen NATURAL MOISTURIZING FACTORS + HA (NMF) som er med i den første anmeldelse her hos #lisegrosmann.dk (linket er deroppe). Den er en behagelig fugtcreme med ceramider mm.
Disse to kan du bruge både dag og nat, NMF er ret drøj og er det varmt og du skal have solcreme på hele ansigtet så ville jeg kun bruge en smule opvarmet NMF på kinder og hals, ovenpå serumet, og derefter 'børste tænder' og så på med solcreme. Vintertid ville jeg bruge NMF i hele ansigtet.
For at tilføre vitamin som du ønsker, kunne du fortsætte med ovenstående på dagen og så bruge deres a-vitamin serum, ADVANCED RETINOID 2 % (anmeldt heroppe) under NMF på natten.
Så har du en ret nem rutine for dag og nat med fugt og a-vitamin, og i alt tre produkter så det bliver overskueligt.
Hvis du oplever mere tørhed, eller har lyst med to serum til natten kunne du også bruge tre ting til natten, fugtserumet under a-vitamin serumet og så NMF ovenpå. Men stadig de tre produkter.
Er der plads til en fjerde ting, som virker på rynker, fasthed, opstramning osv, så er det oplagt at teste et af peptide serumen, enten BUFFET fra den første anmeldelse eller MATRIXYL 10%+HA (som jeg også testet, den går mer efter dynamiske rynker, fx i panden). Det ville være oplagt at bruge et af dem, enten hver anden dag på dagen under NMF, eller i stedet for det hyaluronic serum du bruger under din a-vitamin på natten. Ordinary siger at man godt må bruge vandbaserede serum under deres a-vitamin og jeg synes det funker fint.
Håber det giver mening? Eller spørger du bare igen.
Jeg plejer at lave en lille huskeseddel med min rutine og sætte på mit spejl, og jeg skriver også på flaskerne med vandfast tus, så jeg ved hvad som er hvad, de er jo meget ens de flasker 😉
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Og lav endelig en patch test før du går i gang med nye produkter 😉
Anita christensen skriver
Kæmpe krammer fra mig ?Og stor TAK , du er dog fantastisk , at gide at give mig ,en vejledning ,som jeg vil bruge ,og en vejledning ,man ikke får andre steder ? Så tak , ??
Anna skriver
Kæmpe thumps up for gode test-beskrivelser!
Har et lidt on-off forhold med The Ordinary -Bestilte til at starte med en masse af deres produkter, men manglede for det første lidt feel-good-feeling og blev derudover lidt træt af al den blanden forskellige serums. Men serveret som her, gør det det let at gennemskue hvilke produkter der kan snige sig ind som et ekstra boost mellem feel-good-serum/cremer/olier. Så TAK 😉
Håndcremen er allerede bestilt – Bestiller også i stor version, og tænker den skal forsøges som en effektiv kropscreme til den pris? Jf. Lises fokus på at vi altid forkæler vores kære ansigt med massevis af produkter, men overser al den hud der ellers er på kroppen 🙂 🙂
Lise Grosmann skriver
Anna: Jeg ved, at @leafysmoothie nok selv kommer i kommentarfeltet og svarer dig. Men det er bestemt også min opfattelse, at The Ordinary mangler den feel-good, som en creme giver. Men det gør jo ikke produkterne mindre effektive som boostere enten imellem eller i, alt efter produkt.
Og ja, vi skal lære at tage bedre hånd om de halvanden kvadratmeter hud, der ikke er i ansigtet. God søndag kære
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Anna, hvor er det dejligt at høre at du kan bruge anmeldelserne, og måske få brugt op det du alligevel købt! Hurra!
Enig med at det ikke er de store kosmetiske sensoriske oplevelser man får her, men derfor kan det jo også, som du siger, være et godt mærke at blande ind blandt de mere lækre produkter. Det er lidt IKEA som hudpleje over det. Byg selv 😉
Jeg vil tro at du bliver glad for håndcremen, også som kropspleje, jeg fik som sagt hurtige resultater med den. Og den gule a-vitamin, retin-oil, og fugtgelen som jeg skrev om i den første test er også rigtig gode til den ofte forsømte krop. Håndcremen går mere ind og behandler langsigtet, mens olien glatter ud og fugtgelen, ja, den fugter jo og gør mere af de produkter man kommer ovenpå. De er rigtig gode at kombinere synes jeg, også med andre olier og lotions.
Anna skriver
Olien må vist ryge med i kurven nu ?
Tusind tak for svar til jer begge!
Dejlig aften herfra ??
Anne-Marie H skriver
Så spændende og godt for os alle, det du gør @Leafysmoothie. Er det også The Ordinary’s Glycolic Acid 7 % Toning Solution som jeg kan se på billedet og har du i så fald testet denne? Eller kan man måske vente sig endnu en føljeton hvor denne indgår 🙂 ? Ville i hvert fald meget gerne have din mening om den 🙂
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie H: @leafysmoothie svarer sikkert selv, men jeg kan røbe, at der kommer mere test fra denne kant og her er der acids med – faktisk handler testen om peeling, men det er ikke helt det rigtige vejr til det nu.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Anne-Marie, tak for dit svar, så dejlig det kan bruges! <3
Jeps, godt spottet!
Jeg har nemlig også testet glycolic acid 7% og jeg synes den gør det godt. Effekten ligner den som Pudderdåsernes fine 7% aha serum har på huden, men i stedet for serum som en væske man bruger på en vatrondel. Den har ret ph-værdi for at være virksom og med en god procent aha. Så det lidt hvad man har brug for af type produkt i sin rutine og sammen med andre produkter man bruger. Jeg var glad for den. Er man uvant til syrer, så tror jeg det er en god idé at trappe den lidt op i starten, eller på en vand-vædet vatrondel, og jeg ville heller ikke starte med den nu når solen er på det højeste uv-index på hele året, også hvis man bruger meget solcreme og søger skygge.
Der kommer en lidt mere uddybende review af den senere hen, lige som Lise skriver 😉 Men har du flere spørgsmål til den så skriver du bare så gør jeg mit bedste at svare på det <3
Anne-Marie H skriver
Tusind tak for svar <3 Det var virkelig brugbart. Glæder mig til dit næste review så 😀
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Selv tak, så dejligt det kan bruges! <3
Kristina Sonniksen skriver
1000 tak for endnu en fantastisk test. Det er dejligt, at du vil bruge tiden tiden til at teste alle disse produkter og dele dine erfaringer med os.
Jeg har tidligere prøvet NIACINAMIDE 10% + ZINK 1%, men den er som du skriver lidt udtørrende ligesom jeg også har problemer med A-vitamin. Nu vil jeg prøve Marine Hyaluronics serum under A-vitamin og se om det ikke er en løsning.
God weekend 🙂
Lise Grosmann skriver
Kristina Sonniksen: Jeg tror, at @leafysmoothie selv melder sig og svarer på jeres kommentarer, men foreløbig tak fra mig og god weekend kære
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Tak Kristina før din søde kommentar, og så glad du kan bruge det!
Ja, jeg tror du bliver glad for ‘marine’ under a-vitamin som forfugter, den er meget let. Jeg har også brugt ‘buffet’ under a-vitamin med stort held, så får man lidt af de bedste verdener, med både peptider som bygger op og a-vitamin som opdrager huden 😉
Ja, til det det med niacinamide, har du testet at bruge den på kun de lidt federe områder, tex næsen, og så også nedsætte frekvensen til måske en gang om dagen, eller hver anden dag? Det er også nogle der synes tørheden aftager med fortsat brug, men så skal man jo turde fortsætte, så det må man afveje hvor tør man bliver.
Jeg synes mange af the Ordinarys produkter indbyder til at ligesom ‘multimaske’ men med serum, dvs at man kan bruge noget på næsen, eller kinderne og andet i panden etc. efter behov. Det er næsten bedre end at kun lagre produkter og med lidt eksperimenter kan man finde noget det virker så de forskellige områder kommer mere i balance.
Meld gerne tilbage hvad du synes om ‘marine’ *smil* og god weekend!
Eva B skriver
Så fint, @leafysmoothie! Der har du altså fået en tjans som hustester for BB. Det er jo ikke så ringe endda ?
Har læst med interesse. Personligt var jeg også ultraglad for hydration vaccinen (fedt navn) trods den anderledes sensoriske oplevelse. Helt unik fornemmelse på huden; den føltes som et extra lag hud…som et meget meget tyndt kondom ?
Antioxidant- serummen m ferulic i hele 3 % ( ! ) og reservatrol fik jeg desværre en kraftig reaktion af. Den gav ellers en superfin glød og en jævn tone. Ifht. CE ferulic fra SkinCeuticals ligger den endda til 1/20 del af dennes pris.
I dag har de lagt nye lipbalms på deres webshop; petrowhat (ja, uden petroleum) til 7 € stykket. Meget meget cute. Plus en ny hairserum fra The Ordinary er lige på trapperne; denne weekend.
Og Brandon.. jeg vil altså slå et slag for ham. Han flippede lidt ud på Instagram og mistede i tusindvis af følgere, men han har vist behaved siden da….Personligt er jeg nu lidt vild m folk der træder lidt v siden af og ikke er så ‘nysselige’ hele tiden.
Sjovt nok var der et spørgsmål til ham på insta for to dage siden, hvor een spurgte ham, hvorfor han postede så meget, når nu bestyrelsen ville have ham til at træde i baggrunden. Brandon svarede, at bestyrelsen – Lauder-koncernen ? – forsøgte at frame ham som mentalt ustabil; men at de ikke havde hjemmel til at fjerne ham! INTET filter. Ikke noget fake news. Han er ligeså ærlig som sad man hjemme i hans dagligstue. Ikke så smart reklamemæssigt – eller er det? Brandon mod den onde bestyrelse…
Og til Lise: det er skidegodt med tests! Tak for det! Andres meninger; om det så er fra dig, @leafysmoothie eller fra nogle af de andre piger herinde m. langvarig interesse for hudpleje, er jeg ihvertfald superinteresseret i.
God wee ?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Med hensyn til tjans, så må jeg lige understrege, at @leafysmoothie/HeLene har købt hvert eneste Deciem produkt af egen lomme, og det er da en sand gave for os alle sammen, at hun havde lavet en udførlig testrapport. Som du selv er inde på til slut, så er det et stort plus at kunne dele erfaringer og tips, gode og dårlige erfaringer. God weekend kære og produktkommentarerne lader jeg testforfatteren tage sig af. Og Brandon-føljetonen – ja, den følger jeg ikke særlig flittigt (;
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Kære Eva, du er sjov du er! *lol* og dejligt at du læser med.
Ja, hydration vaccinen er helt speciel, men den kan uden tvivl også noget.
Jeg følger heller ikke Brandon-dramaet i detalje, men lidt ser man jo, og vist står han for noget helt nyt i de her tider med fake news og andre mærkeligheder, only time will tell. Det er svært at gennemskue hvad som er hvad, men som du siger, det er jo dem der tør være anderledes der i sidste ende forandrer verden, og nyskabende er mærket uden tvivl…
Skidt du fik en reaktion af ferulic’en, den er ellers god, men måske lidt skrap for sart hud? For mig har den været god, da jeg ofte syntes min rutine manglede lidt antioxidant beskyttelse, og især god at blande med vit-c. Måske skal man starte med at spæde den op lidt, det er jo også et produkt de ofte rekommandere at man blander med andet. Jeg tror den er meget aktiv.
Og rigtig god weekend til dig også!
PS, også til andre der læser med, hvis man står med en flok deciem produkter man ikke rigtig ved hvordan man skal bruge, kan man maile ind til dem via formular på hjemmesiden og så vender de tilbage med personligt svar og forslag på hvordan man kan bygge det sammen til en god rutine, med rækkefølge, evt hvad kan blandes i hånden osv.